Somalia truet af ny borgerkrig
Den anspændte situation i Somalias hovedstad er ved at eksplodere. Søndag begyndte med væbnede sammenstød mellem forskellige dele af Somalias hær i den nordlige del af Mogadishu. Nyhedsmediet Garowe Online, der har base i delstaten Puntland, skriver at deserterede soldater har stormet hovedstaden. Og samtidigt er der meldinger om, at præsidentens loyale soldater har angrebet området, hvor i hvert fald en af oppositionens ledere har til huse. Imens samledes demonstranter i gaderne.
Sent søndag aften var kampene taget voldsomt til, kan man høre og se på videooptagelser fra hovedstaden.
Den umiddelbare grund er, at parlamentets ene kammer tidligere på måneden forlængede præsidentens embedsperiode med to år, og at præsidenten underskrev den beslutning. Præsident Mohamed Abdullahi Mohamed, der bliver kaldt Farmajo, udsatte det planlagte valg den 8. februar og valgte i strid med landets foreløbige forfatning at blive på sin post. Forlængelsen accepteres på ingen måde af de andre kandidater, som indtil videre udgør en næsten samlet opposition til Farmajo.
Farmajo har tidligere slået hårdt ned på demonstrationer mod ham i Mogadishu, og militæret stod også bag et angreb på to tidligere præsidenter, som leder oppositionen, da de forberedte protestaktioner, fordi præsidenten ikke trådte tilbage, da valget blev aflyst.
Denne gang ser det rigtigt alvorligt ud at dømme efter meldingerne fra Mogadishu. For tungt bevæbnede enheder af nationalhæren, enheder som støtter oppositionen, har forladt deres baser i Middle Shabelle og er trukket til hovedstaden. Officerer fra de enheder har sagt til lokale medier, at de kommer for at være en del af anti-Farmajo bevægelsen. Og som sagt bliver der nu kæmpet i Mogadishu.
Den danske Somalia-kender Joakim Gundel siger:
“Som forventet er den somaliske hær nu splittet og engageret i skærmydsler. Alt afhænger nu af præsident Farmajo. Hvis han bruger sine eritreansk og tyrkisk trænede styrker, så er der en ny borgerkrig i gang i Somalia.”
Siden 2016 har Bidibidi været hjem for næsten 300.000 sydsudanesere.
Foto: Sumy Sadurni / Barcroft Media via Getty Images
Uganda udfordrer nødhjælpsorganisationer
“Køb maden her i landet, eller lad de lande, hvor i køber maden, tage imod flygtningene.” Sådan lød beskeden fra den ugandiske flygtningeminister, Hilary Onek, til FN, skriver den ugandiske avis Daily Monitor.
Uganda, der huser omkring 1,4 millioner flygtninge fra især Sydsudan og DR Congo, er utilfreds med, at hjælpeorganisationer som verdensfødevareprogrammet køber mad i andre lande til de flygtninge, som er i Uganda. Flygtningeministeren ville ikke høre på FN’s argument om, at fødevarerne i Uganda er af for dårlig kvalitet.
“I spiser ugandisk mad hver dag, det gør vi alle sammen uden problemer,” sagde han. Og tilføjede, at det kun handler om at beskytte andre leverandører i andre lande.
En kilde i Sydsudan, som jeg mødte for nogle år siden i den store Bidibidi beboelse i det nordlige Uganda, skriver, at fødevarerationerne til en familie i Bidibidi nu er sat ned fra 12 til 7 kilo korn om måneden, og at der også er skåret ned på bønner, madolie og salt. Hans kone og tre børn befinder sig stadig i Bidibidi, mens han selv er taget til Juba i Sydsudan for at prøve at finde noget at lave.
Ifølge ham er presset på arbejdsmarkedet enormt i det nordlige Uganda. Så selv om flygtninge kan bevæge sig frit og arbejde eller starte egen virksomhed over alt, så drager mange både sydsudanesiske og ugandiske mænd til Sydsudan for at prøve at finde arbejde. Han håber snart situationen er til, at familien kan vende hjem til Sydsudan. Selv er han ikke i tvivl om, at han ikke skal være flygtning igen – for tredje gang i sit unge liv.
“Jeg vil hellere dø,” lyder beskeden fra Juba på min Messenger.
FN’s flygtningehøjkommissær Filippo Grandi har i øvrigt lige besøgt Bidibidi, som han beskrev som imponerende. Han takkede præsident Museveni for hans inkluderende flygtningepolitik og specielt for, at samtlige 1,4 millioner mennesker nu bliver taget ind i det nationale corona vaccinationsprogram.
En ægte multilateralist. Præsiden Xi Jinping på FN’s talerstol i 2015.
Foto: Spencer Platt/Getty Images
Kina betaler sit fulde kontingent til FN
Med et tydeligt hint til USA har Kina nu betalt alt, hvad det skal til FN – både på det regulære budget og for fredsoperationer.
“Kina har opfyldt sine økonomiske forpligtelser fuldt ud, til tiden og uden betingelser, sådan som det skal ifølge FN-pagten, og demonstrerer dermed den rolle, Kina spiller, som et ansvarligt stort land,” står der i en udtalelse fra Kinas FN-ambassade i New York.
I udtalelsen står der videre, at FN’s medlemslande bør opfylde deres forpligtelser, aktivt reagere på generalsekretærens opfordring og betale alt så hurtigt som muligt.
Det er en slet skjult hentydning til USA, der vanen tro skylder en masse – lige nu 1,3 milliarder dollar, selvom præsident Joe Biden har sagt, at USA igen vil engagere sig i det multilaterale system. Og den kinesiske ambassade giver lige kniven et ekstra vrid:
“Som den næststørste bidragyder til FN’s regulære budget og til fredsoperationerne har Kina altid aktivt støttet FN’s arbejde, stået vagt om det internationale system og opretholdt multilateralismen med konkrete aktioner.”
Med til historien hører også, at hvis Kina som det oplyses, har betalt sit FN-kontingent den 13. april, ja så er det ikke til tiden, men for sent. Af hensyn til sin egen finanslovsperiode betaler USA sædvanligvis til efteråret. Men Washington har de seneste mange, mange år ikke betalt alt, og FN humper fra den ene økonomiske krise til den næste.
Papiravisen tjener mange formål.
Foto: Christopher Furlong/Getty Images
Hvorfor overlever papiravisen?
I denne elektroniske tid holder en masse mennesker verden over fast i at få nyhederne på tryk. En undersøgelse i New Media & Society har spurgt 488 avisholdere i Argentina, Finland, Israel, Japan og USA.
Den peger på gamle vaner og ritualer forbundet med avislæsning, fornøjelsen ved at få den leveret hver dag, arbejdspladsens avishold og andre rimeligt fornuftige og forudsigelige grunde.
Men så viste svarene også, at nogle af abonnenterne får mere end nyheder og baggrundsartikler ud af den daglige avis.
En mand i Argentina siger, at avisen er klart den bedste metode til at tænde op i grillen. Langt derfra i Finland, er det saunaen, der bliver fyret op under med dagens avis.
Det var det digitale Medietrends, der havde støvet den historie op.
