Verden rundt: Wagner-gruppen er helte i propagandafilm i Afrika

En gruppe guinea-bissauere byder deres hjemlands præsident, Umaro Sissoco Embaló, velkommen under hans statsbesøg i Portugal i oktober 2020. Hjemme har Embaló netop afværget et kupforsøg.


Foto: Horacio Villalobos#Corbis/Corbis via Getty Images
Gerd Kieffer

6. februar 2022

Kupforsøg i endnu et vestafrikansk land

Tirsdag den 1. februar blev endnu et vestafrikansk land udsat for et kupforsøg – men modsat i Burkina Faso, Mali og nabolandet Guinea blev det ved forsøget i Guinea-Bissau.

Her stod soldater med maskingeværer og AK-47-rifler bag et fem timer langt angreb på regeringspaladset, hvor præsidenten og premierministeren befandt sig.

Præsident Umaro Sissoco Embaló kaldte senere kupforsøget ”et angreb mod demokratiet” og sagde, ifølge Al-Jazeera:

”Vores forsvars- og sikkerhedsstyrker var i stand til at stoppe denne ondskab (…) Det var ikke bare et kup. Det var et forsøg på at dræbe præsidenten, premierministeren og hele regeringen.”

BBC skriver, at lokale medier har opgjort dødstallet til minimum seks – fire angribere og to vagter – mens mange mennesker angiveligt blev såret under angrebet.

Præsident Embalo har koblet kupforsøget til regeringens indsats mod narkokriminalitet. Guinea-Bissau, der ligger ud til kysten lige syd for Senegal i Vestafrika, er de sidste ti år blevet et centralt stop i den illegale transport af narkotika fra Sydamerika til Europa.

Der bor knap to millioner mennesker i Guinea-Bissau, der er en tidligere portugisisk koloni. Landet har oplevet ni kup eller kupforsøg siden 1980 og er blandt de lavest udviklede lande i verden.

På Human Development Index 2020 lå Guinea-Bissau nummer 178 ud af 189 lande.

Aftalen mellem Norge og Indonesien havde til sinde at bremse afskovning i det sydøstasiatiske land. Billedet er fra den tropiske regnskov i Aceh, der trues af blandt andet vejkonstruktion, illegal træhugst og krybskytteri.


Foto: Junaidi Hanafiah/Anadolu Agency/Getty Images

Norge underbetalte Indonesien for skovbeskyttelse

I september bragte Globalnyt historien om, hvordan Indonesien havde opsagt en aftale fra 2010 med Norge om refusion for ikke at fælde skov. Altså en slags økonomisk gulerod for ikke at fælde regnskov.

Læs også: Indonesien takker nej til norske milliarder for skovbevaring

Aftalen havde en ramme på i alt en milliard dollars, og tilbage i september lød det, at Indonesien endnu ikke havde modtaget første rate på 530 millioner norske kroner, som skulle være udbetalt for reduceret skovhugst i 2016/17. 

Der manglede ”konkrete fremskridt” fra nordmændenes side, lød det fra Indonesien, mens Norge beklagede beslutningen og sagde, at der var gang i en dialog om udbetaling af midlerne.

Nu er der kommet nye beviser i sagen. Et britisk studie peger på, at Norge underbetalte Indonesien. Den aftalte pris lød egentlig på fem dollars for hvert ton sparet CO2-udledning, men Indonesien fik blot, hvad der svarer til en dollars per ton sparet CO2. Samtidig kunne refusionen langt fra gøre op for den mistede indtjening fra pamleolieproduktion, som de fældede regnskovsområder ellers skulle være brugt på.

Forskerne bag studiet står fast, at der burde være flere indsatser som det norsk-indonesiske samarbejde, men prisen bør altså være højere.

Det er den klimaorienterede nyhedsside Climate Home News, der bringer den nyhed.

Russiske soldater holder vagt under præsidentvalget i Den Centralafrikanske Republik den 25. december 2020.


Foto: Nacer Talel/Anadolu Agency via Getty Images

Russiske helte i Afrika

Den 29. januar strømmede hundredvis af mennesker til et sportsstadion i Bangui, hovedstad i Den Centralafrikanske Republik (CAR). Her så de den nye film ’Granit’, hvor man ser, hvordan russiske lejesoldater fra den såkaldte Wagner-gruppe heltemodigt gennemfører militære operationer mod rebeller i Mozambique – selvom filmen angiveligt er optaget i CAR.

Wagner-gruppen har længe været aktiv i flere lande på kontinentet, hvor de ofte er involveret i komplicerede konflikter, der involverer råstoffer og oprørsgrupper.

Læs også: I en tåge af råstoffer, desperation og kaos står den russiske Wagner-gruppe

Wagner-gruppen er senest ankommet til Mali, men har været på jorden i CAR i årevis – tilskuerne i Bangui var da heller ikke sene til at drage paralleller til situationen i hjemlandet.

”Jeg ville ønske, vore egne styrer var lige så gode som russerne til at forsvare vores land,” sagde Patrick Kodawe, der studerer sociologi på Bangui Universitet.

En anden, Titus Konga, sagde, at ”de [Wagner-gruppen] redder folk i nød og kommer vores militær til undsætning, når de er under angreb.”

’Granit’ er produceret af virksomheden Aurum, hvis primære ejer er Yevgeny Prigozhin – også kendt som ”Putins kok” og den sandsynlige bagmand bag Wagner-gruppen.

Filmen kommer blot et par måneder efter filmen ’Tourist’, der fortæller historien om, hvordan centralafrikanske soldater og soldater fra Wagner-gruppen genindtager en oprørskontrolleret del af landet. 

Det er det uafhængige pan-europæiske medie Euractiv, der bringer den nyhed.