Verdens første malariavaccine får grønt lys

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Efter at have været 30 år undervejs fik malariavaccinen Mosquirix fredag et solidt skub fremad, da den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, anbefalede produktet.

Styrelsen anbefaler den til brug til børn i de afrikanske lande syd for Sahara, der er hårdest ramt af malaria.

EMA har ikke rent formelt godkendt vaccinen, skriver Time Magazine, men giver den en positiv udtalelse, som Verdenssundhedsorganisationen WHO kan bruge til at skrive sin egen anbefaling af, hvordan vaccinen skal bruges.

Det er WHO, der formelt skal godkende vaccinen.

Små børn rammes hårdt

Årligt bliver omkring 200 millioner mennesker smittet med malaria.

Sidste år døde knap 600.000 af sygdommen, heraf 90 procent i Afrika syd for Sahara. Mere end otte ud af 10 dødsofre var børn under fem år.

Det er håbet, at den ny vaccine kan nedbringe dette tal.

Mosquirix er produceret af den britiske medicinalgigant GlaxoSmithKline, som tidligere i år offentliggjorde de endelige resultater af omfattende tests af vaccinen blandt 16.000 børn i flere forskellige afrikanske lande.

Resultaterne viste, at vaccinen giver bedst beskyttelse til børn i aldersgruppen 5-17 måneder, som får tre skud af vaccinen og siden en ekstra dosis, når de er 20 måneder gamle, skriver britiske BBC.

Blandt børnene i denne aldersgruppe var der over en fireårig periode en tredjedel færre tilfælde af malaria, end blandt børn der ikke var vaccineret.

Derimod var der skuffende resultater blandt yngre børn, hvor vaccinen ikke var lige så effektiv.

Mosquirix blev først udviklet i 1987 og testet for første gang i 1998 i syv afrikanske lande – Kenya, Burkina Faso, Gabon, Ghana, Malawi, Mozambique og Tanzania.

I oktober skal WHO tage stilling til, om vaccinen skal tages i brug blandt børn i Afrika.