Verdens største naturtræf sparker biodiversitetens år i gang

gettyimages-1338038636
Overhoveder for oprindelige folk i Amazonas ankommer til IUCN-kongressen i Marseille, Frankrig, september 2021. Kongressen er også kendt som verdens største biodiversitets-topmøde.
Foto: Arnold Jerocki/Getty Images
Thomas Jazrawi

12. september 2021

2020 så længe ud til at blive det helt store år for biodiversitet. FN’s vigtige klimatræf skulle foregå i november, mens verden efter planen skulle vedtage en ny strategi for at bremse tabet af biodiversitet i oktober. Men først skulle den Internationale Naturorganisation (IUCN) afholde kongres i juni.

Som stort set alt andet blev de vigtige grønne møder udskudt, og 2020 blev i stedet coronaens år. Nu er der imidlertid kommet gang i de store grønne træf, da IUCN endeligt kunne afholde kongressen, som normalt foregår hvert fjerde år og er det øverste beslutningsorgan.

Og der var forskellige store navne på scenen i Marseilles, Frankrig, ved åbningsceremonien i sidste uge – eksempelvis Frankrigs præsident, Emanuel Macron, og skuespilleren Harrison Ford.

”Vi ved alle, at de sidste par år ikke har været nemme. Det er hårdt at hellige sig en sag, der er så påtrængende, og ikke have mulighed for at få den nødvendige fremgang til at lave de forandringer, som er absolut nødvendige […] Det er hårdt at læse overskrifterne – oversvømmelser, brande, hungersnød, plager – og fortælle dine børn, at alt er i orden. Alt er ikke i orden. For pokker, alt er ikke i orden!” sagde den amerikanske stjerne.

Harrison Ford talte på IUCN’s kongres. Her ses han ved et tidligere arrangement.


Foto: Alberto E. Rodriguez/WireImage

Oprindelige folk med ny dagsorden
Oprindelige folk kunne denne gang tale på kongressen med større styrke. Ved den forrige kongres, der blev afholdt i Hawaii i 2016, blev man enig om en ny medlemsstruktur, hvor der oprettes en særskilt kategori for oprindelige folks organisationer. Disse kom også med flere forslag, herunder en samlet dagsorden, som opfordrer til anerkendelse af oprindelige folks land og territorier.

Dagsordenen blev vedtaget af medlemmerne sammen med et andet udspil, der opfordrer til, at 80 procent af Amazonas skal beskyttes. Det førte til glæde blandt de traditionelle folkeslag på kongressen.

”Vi har opnået et første skridt. For første gang i IUCN’s historie er et forslag af oprindelige folk vedtaget – et forslag, der ikke er født i Europa, men i vores territorier,” siger José Gregorio Díaz Mirabal fra organisationen Coica for oprindelige folk i Amazonas, til Climate Home.

Ifølge klimasitet stemte 61 lande for, mens 42 aflod at stemme. Ingen stemte imod. Erklæringen er ikke bindende, og Brasilien, som har den største del af Amazonas-regnskoven på sit territorie, er ikke medlem af IUCN. Derfor er det ikke sikkert, at erklæringen får den store indflydelse på skovhugsten i den store regnskov. En anden repræsentant for folkeslag i Amazonas nævner imidlertid, at man vil tage dokumentet med til regeringer i Latinamerika, Europa, USA og Kina. Den kan også bruges til at presse politikerne op til præsidentvalget i Brasilien i 2022, siger en tidligere brasiliansk miljøminister til Climate Home. 

Advarsel mod dæmning på Congofloden
Der var et væld af andre forslag på kongressen. Et af dem handler om en kontroversiel dæmning på Congofloden ved navn Grand Inga. Den har været i støbeskeen i mange årtier, men nu er der muligvis ved at blive sat fart på projektet. Denne juni kom der nyt fra regeringen i DR Congo om, at en australsk virksomhed skal stå for byggeriet.

Grand Inga kommer til at ligge ved vandfaldet Inga syd for hovedstaden Kinshasa. Der er tale om en række dæmninger og anlæg for vandkraft, som vil blive verdens største. Det kan imidlertid blive en stor byrde for natur og biodiversitet i den nedre del af Congofloden, og derfor vedtog kongressen en erklæring, som anmoder regeringen i DR Congo om at tage forbehold for naturen, når projektet skal udføres.

Der blev ligeledes vedtaget en erklæring, der kritiserer et udviklingsprojekt i Peru, som omfatter dæmninger og skibstrafik i Amazonas. Derudover er der en opfordring fra kongressen til at stoppe minedrift i verdenshavene, og at verden anerkender, at vores sundehed hænger sammen med klodens gennem en One Health-tilgang. 

Læs også: Sammenhæng mellem vores og naturens sundhed skal med i global traktat

Kongressen så naturligvis også frem mod vedtagelsen af nye mål for at bremse tabet af biodiversitet på kloden. Vedtagelsen af de nye målsætninger er sat til et FN-møde i maj 2022. Et af målene bliver sandsynligvis, at 30 procent af klodens land og hav skal være under beskyttelse i 2030. Frankrig går foran, da værterne for IUCN-kongressen lover, at 30 procent af det franske land er under beskyttelse allerede i 2022.

Tyskland kunne præsentere et nyt initiativ ved lejligheden. 17 millioner euro – omkring 126 millioner kroner – skal gå til, at lokale befolkninger i naturområder kan sikre sig en indtægt og forbedre deres infrastruktur, indtil turisterne vender tilbage. Kampagnen starter med pilotprojekter i Peru og Vietnam.

Costa Rica havde fokus på en kampagne, der skal stoppe turisters dårlige vane med at tage selfies med vilde dyr. 

”Et vildt dyrs naturlige adfærd i samvær med mennesker er at bevæge sig væk, flygte eller forblive i sikker afstand fra mennesker. At tvinge et dyr til at være tæt på et menneske eller at tiltrække det med føde vil betyde stress og lidelse og ændre dets naturlige adfærd. Derfor er det nødvendigt at holde en vis afstand, når man ønsker at se [dyrene] enten i deres naturlige levesteder eller i zoologiske haver,” lyder det på kampagnens hjemmeside.

Ny kvindelig arabisk præsident
IUCN er en international organisation, der blev oprettet i 1948. I dag har den over 1.500 medlemmer i form af både stater og ngo’er. Ved kongressen i Marseilles deltog 6.000 personer fysisk, mens 3.500 var med online, og der blev vedtaget i alt 148 erklæringer og anbefalinger. 

Den grønne organisation står blandt andet for den mest omfattende database med status for verdens truede dyrearter, rødlisten. Den blev opdateret i løbet af ugen, med en positiv melding om at flere arter af tunfisken er i bedring. Desværre går det den forkerte vej med komodavaranen samt flere arter af hajer og rokker. 

Der blev også valgt en ny ledelse i organisationen i den forløbne uge. Razan Al Mubarak blev valgt som ny præsident for IUCN-rådet, som er den styrende gren i organisationen. Al Mubarak er direktør i miljøagenturet i Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater, og hun afløser kinseren Zhang Xinsheng. 

Der var ingen udskiftning på posten som generaldirektør og sekretariatsleder af IUCN. Den stilling har svejtseren Bruno Oberle bestridt siden 2019, hvor han overtog den fra danske Inger Andersen, da hun rykkede til jobbet som generaldirektør i FN’s Miljøprogram (UNEP).

Der blev på kongressen vedtaget et nyt program frem til 2024 med fokus på fem temaer: mennesker, land, vand, verdenshave og klima.