Det er meget let. Man går ind på sdg.humanrights.dk og vælger et af FN’s 6 officielle sprog – eller dansk. Der er indlagt hjemmebanefordel. Og så kan man på splitsekunder finde de præcise paragraffer i verdens enorme samling af vedtagne rettigheder, arbejdsstandarder eller miljøtraktater, der understøtter et bestemt af Verdensmålene.
De 17 Verdensmål og langt de fleste af de underliggende 169 delmål bygger på vedtagne rettigheder. Verdensmålene er ikke kun smukke hensigtserklæringer om at skabe en bedre verden. Langt de fleste bygger på en bindende aftale, som landene er forpligtet til at følge. Men indtil nu har det været meget besværligt at forbinde de bæredygtige verdensmål med de rette paragraffer. Det er det ikke længere.
Man kan også vælge en anden version af søgemaskinen, nemlig sdgdata.humanrights.dk, som forbinder Verdensmålene med de anbefalinger og påtaler som lande får i menneskeretssystemet. For eksempel når landene med jævne mellemrum er til eksamen i Geneve.
Hvis jeg for eksempel søger på Danmark og ulighed – Verdensmål 10, ja så får jeg en liste over 137 anbefalinger. De øverste på listen handler om, at Danmark skal bringe sine love i overensstemmelse med FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Jeg kan se, at Danmark har tilsluttet sig anbefalingerne i 2016 under den seneste periodiske gennemgang af menneskeretssituationen i Danmark.
Længere nede ad listen følger mere konkrete anbefalinger – mange handler om forskelsbehandling af asylsøgere og indvandrere. Andre om handicappede. De fleste anbefalinger har regeringen taget til sig, altså lovet at bringe i orden. Andre er taget til efterretning.
Farlige rettigheder
Men hvis jeg ikke var en dansk journalist, der højst risikerer at blive hvæset af på et pressemøde, men derimod en aktivist, der kæmper for oprindelige folks rettigheder i Amazonas, ja så er der også hjælp at hente. For jeg kan se, at Brasilien har lovet at tage bedre hensyn til oprindelige folks rettigheder. Brasilien har for eksempel også lovet at bremse træfældningen af hensyn til klimaet. Det er ikke Brasiliens nuværende regering, der har taget anbefalingerne til sig, men landet har trods alt forpligtet sig.
Miljø- og menneskeretsaktivister er nogle af de mennesker, der lever livet allerfarligst i denne verden, viser en undersøgelse, som ACT Alliance lige har fremlagt i FN. Netværket, som Folkekirkens Nødhjælp er med i, peger på, at civilsamfundet er under både pres og forandring i mange lande. Mange af de steder, hvor civiles råderum bliver indskrænket, ja der ligger der penge bag. Det handler om jordrettigheder, om at myndigheder vil sælge eller udnytte jorden og de ressourcer, den gemmer.
Det kan være lande, hvor det er mindre farligt at arbejde med Verdensmål end med menneskerettigheder. Det kan Institut for Menneskerettigheder også hjælpe med. For hvis man arbejder for at styrke visse rettigheder, ja så kan søgemaskinen præcist pege på, hvilke Verdensmål det handler om. Så kan man arbejde for Verdensmål 15 om livet på land eller nr. 10 om ulighed, eller nr. 13 om klima i stedet for oprindelige folks rettigheder. Hvis det er sikrere eller lettere at komme igennem med.
Det krævede et geni
Søgemaskinen har været undervejs i et års tid. Den er langsomt blevet udbygget og tilrettet, indtil den i sidste uge stod klar på alle officielle FN-sprog. Så nu er der endeligt skabt en ordentlig sammenhæng mellem årtiers langsom udvikling af et omfattende og bindende internationalt regelsæt hos FN i Geneve, og den mere luftige tale om bæredygtig udvikling i New York.
Og der er en helt bestemt grund til, at det netop er Danmark og Institut for Menneskerettigheder, der i disse dage høster rosen og æren for endelig at være i mål med det, der i årevis har været en ønskedrøm. Grunden hedder Niels Jørgen Kjær fra den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der beskæftiger mennesker med autisme eller lignende udfordringer.
Højtuddannede Niels Jørgen Kjær måtte på grund af sin autisme tage hjem efter 12 år som forsker ved CERN – Den Europæiske Organisation for Højenergifysik i Schweiz. Han blev rehabiliteret til at køre taxi om natten, men hos Specialisterne fandt han heldigvis bedre anvendelse for sin kunnen og viden. Mange i Danmark vil kende Niels Jørgen Kjær fra DR-serien “De skjulte talenter”.
Se video med præsentation af søgemaskinen her:
