MARRAKECH: COP22 lakker mod enden. Dette års FN klimatopmøde er blevet kaldt for både ‘Action COP’ og ‘The African COP’ – pga. værtslandets geografiske beliggenhed.
De menneskeskabte klimaforandringer hærger over hele kloden, men især på det afrikanske kontinent. 2016 har bl.a. betydet en katastrofal tørke for især det østlige og sydlige Afrika, og millioner af mennesker er fortsat truet af hungersnød.
“Først havde Afrika koloniseringen – nu er det klimaforandringer”
Ordene kommer fra Mostapha Bousmina, der er professor ved Hassan II Academy for Science and Technology i Marokko.
“Først lå vi under for kolonisering, nu kæmper vi – helt akut – mod klimaforandringer,” siger Bousmina.
Professoren´s kritik af Vestens ugerninger overfor Afrika og afrikanerne er til at få øje på. “Først kom de med våben, nu har de givet os klimaforandringer,” fortsætter han.
Bousmina sætter rammen for Afrika, mens han gør opmærksom på, at det folkerige kontinent oplever stor økonomisk vækst, og har gjort en enorm indsats for at udvikle de menneskelige ressourcer og har arbejdet målrettet for at nå MDGs og nu SDGs.
Afrika har infrastrukturen men ikke tilstrækkelig menneskelige ressourcer. Analfabetisme er stadig et stort problem, og to ud af fem kan ikke læse.
Globale vejrændringer forkrøbler Afrikas fremgang og udvikling
De klimatiske ændringer i vejret forværrer de problemer der allerede er i Afrika. Hvis ikke vi gør noget ved det, nytter alle bestræbelserne intet som helst.
Alle de opnåede resultater og forsøg på fattigdomsbekæmpelse i Afrika er truede og det vil kun blive værre. Det vil gå udover fødevaresikkerheden, og sygdoms-epidemier og konflikter vil forværres.
Terror-grupper som Boko Haram og Al-Shabaab vil få endnu bedre fodfæste. Pirateriet i Gulf of Guinea, narko-trafficking i Vestafrika og etnisk vold vil optrappes, hvilket vil lede til en masse fordrevne mennesker.
Samtidig modarbejder den demografiske udvikling på det plagede kontinent de gode resultater. Ved udgangen af indeværende århundrede vil svimlende 40% af af jordens befolkning være afrikanere – en kolossal befolkningstilvækst.
Afrika har brug for kompensation – og en vision
En befolkningstilvækst der bliver ved med at stige og stige vil blive endnu en udfordring for Afrika i en æra præget af klimatiske ændringer.
Så hvilke muligheder er der? Utallige! Det afrikanske kontinent har potentiale for at blive et stort marked. Det har varer, infrastruktur – og det er attrativt for investeringer.
Vedvarende, grøn energi og naturressourcer er et andet område i stor vækst, som selv de fattigste afrikanere allerede nu høster frugterne af. Den vedvarende energi er nået ud til selv de mest afsideliggende områder og kommer husstande og forretningsliv til gode.
Jacki Olang, direktør for Network of African Science Academies, mener, at løsningen kan kun komme fra videnskaben. 80% af Afrikas økonomi har rødder i landbruget, og nuværende landbrugspraksis vil ikke kunne møde fremtidig stigende efterspørgsel.
“Vi skal lytte til forskerne og akademikerne, for universiteterne er kirsebæret på toppen af kagen, redskabet der kan løse problemet,” siger Olang.
Finansiering er det helt store emne på COP22. Olang understreger, at lån aldrig må komme på tale. “Afrika skal have økonomisk kompensation – IKKE lån – for vores udvikling er truet,” slår hun fast.
Fra COP22-event: Paneldeltagerne diskuterer Afrikas fremtid i en æra med klimaforandringer
Foto: Louise L. Petersen - Globalnyt
En afrikansk deltager blandt publikum kommer på banen i den afsluttende debat.
Han siger, at Afrika skal blive bedre til at danne bro mellem videnskab og politik, bringe videnskabelig information til politikerne og guide dem, guide i retning af bæredygtig udvikling og en holistisk tilgang på nationalt niveau.
“Vi skal også huske at bruge dem i nord samt diasporaen,” slutter han.
Louise Lenander Petersen rapporterer fra COP22 og “ Green Zone” – hvor hovedformålet for aktører og deltagere er videns- og erfaringsdeling – det sker fra d. 7.-18. november 2016.
