Mali er et af verdens fem fattigste lande og samtidig et af de største. 14 millioner er spredt over et areal så stort som Vesteuropa. Og problemer er der nok af. Alligevel satser Danmark med et kulturprogram som led i bistanden til Sahellandet. Ambassadøren fortæller om det i et interview.
Anders Garly Andersen
Mali blev tidligere betragtet som et skoleeksempel på demokrati og fredelig sameksistens i Afrika. Men siden marts 2012 har dele af det vestafrikanske land været præget af borgerkrigslignende tilstande.
Den tidligere præsident blev afsat ved et kup, og franske og internationale soldater – herunder danske – blev sat ind for at skabe fred i især den nordlige del af landet, hvor yderligtgående islamistiske separatister satte sig fast og tuareger kæmper for selvstændighed.
Mali har hvert år siden 2006 modtaget dansk bistand for flere hundrede millioner. Det er også et af de lande, hvor den danske ambassade har udviklet et kulturprogram i samarbejde med Center for Kultur og Udvikling (CKU) i København.
CKU bringer på sit website et interview med den danske ambassadør i hovedstaden Bamako, Anders Garly Andersen, om hvorfor vi engagerer os så dybt i Mali, og hvad der gør støtte til kultursamarbejde til en vigtig opgave.
Hvad er det der gør Mali så specielt, at vi engagerer os så dybt her?
Danmarks engagement i Mali handler primært om fattigdomsbekæmpelse. Og så handler det om realpolitik. For meget af narkotrafikken og menneskesmuglingen til Europa går gennem Mali og op gennem Algeriet eller Libyen, og der er kun ét land mellem Mali og Middelhavet (Algeriet).
Og Mali risikerer i stedet for at blive en del af løsningen at blive en del af problemet i forhold til destabilisering af regionen. Så vi har en interesse i at spille en stabiliserende rolle.
Mali har en meget ung befolkning, og det giver nogle udfordringer i forhold til at sikre uddannelse og til at skabe arbejdspladser. En meget stor del kan hverken læse eller skrive. Langt hovedparten kan ikke tale fransk, der er nationalsprog, og 80 procent har ikke adgang til elektricitet.
Vore programmer handler derfor først og fremmest om fattigdomsbekæmpelse gennem økonomisk vækst og jobskabelse. Vores indsats omfatter bl.a. vand og sanitet, landbrug, den private sektor og god regeringsførelse.
Senest har vi iværksat er nyt stort program med fokus på økonomisk vækst i den private sektor baseret på forbedring af værdikæderne i landbruget, hvor der er et stort uudnyttet potentiale og mange jobs at skabe.
Der er et tæt samarbejde i kulturprogrammet – hvorfor?
Kulturprogrammet er med til at give et positivt fokus, og Mali har stor selvbevidsthed på det kulturelle område, hvor musik og film spiller en enorm stor rolle.
Der er ikke nogen quick fixes, men der er en masse potentiale på det kulturelle område.
Det gør, at det har været muligt at skabe et tillidsfuldt, respektfuldt og ligeværdigt forhold mellem danske og maliske kunstnere, og så opstår der noget frugtbart.
Du kan kalde det et ligeværdigt partnerskab mellem nørder.
Hvor ligger potentialet inden for kulturområdet?
Der er et stort vækstlag af kunstnere, som med hjælp kan gøre deres entré på det internationale marked.
I anden fase af kulturprogrammet fokuserer vi derfor mere på kommercialisering af kulturen. Vi hiver kulturen ned fra elfenbenstårnet og prøver at gøre det til noget i kommerciel sammenhæng.
Et godt eksempel er unge og meget talentfulde fotografer, som tidligere kun har tjent håndører ved at tage bryllupsfotos om søndagen. Nu tager de kommercielle billeder og uploader via verdens største billedbank – Getty Images.
Det fungerer godt, og det giver dem noget at leve af.
Hvordan er situationen i Mali lige nu?
2012 og 2013 var annus horibilis. Det var den dybeste krise i Malis historie siden 1960’erne, og vi var vidne til en stat, der brød sammen. 2/3 af landets territorium var overtaget af fundamentalister, og rebellerne stod få hundrede kilometer fra hovedstaden Bamako.
500.000 mennesker blev fordrevne eller flygtninge i Burkina Faso og Niger. Der opstod tørke med lavt høstudbytte, og på grund af sikkerhedssituationen stoppede de fleste lande samtidig deres udviklingsprogrammer og trak deres folk hjem, og turismen gik helt i stå.
Men nu går det fremad igen. Der er udarbejdet en ny forfatning, og på sikkerhedsområdet har den franske operation og FN missionen betydet meget. Flygtningene er ved at vende tilbage, og donorerne er kommet igen med et større fokus på det humanitære spektrum.
Men arabere og tuareg-grupper føler ikke, at den maliske regeringen har gjort nok for den nordlige del af landet, og de har arbejdet for selvstændighed.
Samtidig har de, der er involveret i narkohandel og menneskesmugling, en interesse i at bevare ustabiliteten.
Giver det overhovedet mening at satse på kultur under de her forhold?
Malierne har en modstandskraft og nationale sammenhængskraft, som jeg er dybt imponeret af.
Der har ikke været tale om folkedrab eller voldsomme voldsudgydelser, ingen plyndringer og store folkelige optøjer, som man ser det andre steder i Afrika.
Det er et positivt og fredeligt folkefærd præget af livsglæde, og man har gennem århundreder lært at leve sammen på tværs af etniske grupperinger.
Det, at have en åbenhed over for andre, er afgørende for at begå sig i et etnisk kludetæppe, og her spiller musikken og kulturen en vigtig rolle.
Kulturen er simpelt hen en nødvendighed, fordi man også laver historiefortællingen gennem musikken, man har fortalt om sin egen historie men også andre gruppers.
Malierne er verdenskendte for deres musik, og de har en stærk tradition med religiøst baseret kunst. Det gør, at de har en stor kreativ industri, og der er vækstmuligheder og arbejdspladser i denne her sektor.
Hvad er det vi som danskere kan hjælpe med i den forbindelse?
Vi har en positiv rolle at spille, og vi har ikke nogen skjulte dagsordener, men vi har en egen interesse i forhold til at skabe økonomisk vækst og bekæmpe fattigdom.
Det sætter malierne pris på, og selv om de økonomiske rammebetingelser er vanskelige er her et stort potentiale. Ud over kulturområdet er der oplagte muligheder inden for turistindustrien og landbrugsindustrien – også for dansk erhvervsliv.
Der er ingen grund til, at vi skal lade andre lande udnytte potentialet, når vi har nogle kompetencer, vi kan bringe i spil.
Kineserne er her allerede, men jeg kunne godt tænke mig, at dansk erhvervsliv også ville kigge ud over sit umiddelbare nærmarked, komme og kigge på mulighederne her, og være klar til at tage nogle flere risici, slutter Anders Garly Anderen.
Se også vor udsendte medarbejders rapport fra Mali i april i år på http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/14-04-14/malis-milit-rkup-var-god-den-danske-bistand
Om ambassadøren
Anders Garly Andersen har ledet ambassaden i Bamako siden 2011. Han passer – senest med titel af ambassadør – også landene Senegal og Gambia.
Garly Andersen kom til udenrigstjenesten i 1999, hvor den nu 47-årige cand.scient.soc. i løbet af karrieren f.eks. har oplevet tsunamien i Thailand på nærmeste hold.
Han var ambassadesekretær i Bangkok (2003-06), da flodbølgen brusede ind Anden Juledag 2004.
Mere om ham og U-landsstyrelsens besøg i Mali i 2011, før kuppet året efter på http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/05-10-11/u-landsstyrelsen-pa-besog-i-mali
Anders Garly Andersen afløses på ambassadørposten pr. 1. september 2014 af bistandsråd Winnie Estrup Petersen, som p.t. er chargés d`affaires i nabolandet Nigers hovedstad, Niamey. Garly Andersen hjemkaldes til Udenrigsministeriet.
Kilde: www.cku.dk
