SUCRE: Kort efter Evo Morales’ afgang gik hans støtter på gaden i protest mod hans afgang, som i deres øjne blev set som kup og afsættelse af deres legitime præsident. Hans afgang har afstedkommet store fredelige folkemøder, protester og marcher især i byen El Alto ved La Paz og i regeringssædet La Paz med tusindvis af deltagende. På landsplan er det hovedsageligt Morales-støtter, der demonstrerer, men der er også protester mod den nye overgangsregering.
Det har også afstedkommet voldelige reaktioner. Mandag så man videoer af hundredvis, måske op imod tusinder af hovedsageligt mænd i forsvar for Morales løbe ind i El Alto med kurs mod La Paz alt imens de råbte ”Borgerkrig, NU”.
Forlydender gik på, at de var stærkt bevæbnede, men ud fra billederne var det kun muligt at identificere bat og brædder. Natten forinden var en række private boliger, offentlige institutioner og virksomheder blevet stukket i brand, smadret og plyndret i La Paz.
Politiet bad om støtte fra de væbnede styrker med den begrundelse, at politiet var blevet overmandet. Den endnu ikke officielt indsatte præsident, Jeanine Añez, gav på fjernsynet en kraftig opfordring til militæret, og de adlød hendes begæring. Samme nat omkom en politibetjent og fem Morales-støtter i forskellige dele af landet, hvoraf fire af dem blev skuddræbt.
”Tilladelse til mord”
Der meldes om massiv tilstedeværelse af stærkt bevæbnet militær og politi i det offentlige rum i de større byer, især i regeringssædet La Paz, og foto- og videoreportage bevidner om en nærmest krigslignende tilstand i den forgangne uge. De fleste civile, der ikke tager del i konflikten, holder sig indendørs. Der er indicier på, at militær og politi reagerer uforholdsmæssigt hårdt over for demonstrationerne og Morales-tilhængere.
Denne formodning bestyrkedes, da overgangspræsident Añez lørdag udstedte et dekret, som giver straffrihed til politi og militære styrker i forbindelse med væbnede sammenstød under konflikten, når de handler “i legitimt forsvar eller af nødvendighed” (actuen en legitima defensa o estado de necesidad).
“Dette er dekretet for landets militarisering”, kommenterede feminist Maria Galindo på Twitter, mens antropolog Carwil Bjork-James, der er bossiddende i Bolivia skrev:
”Dette dekret giver tilladelse til mord”.
Dødstal stiger
Ifølge ombudsmandens officielle opgørelse fra fredag aften, der opdateres dagligt, er 18 personer omkommet under konflikten siden den 20. oktober, og ikke færre end 542 er såret. Af dem er 496 kommet til skade under sammenstød mellem civile, mens 46 kvæstelser er forårsaget af militæret og politiets undertrykkelse.
Derudover er 597 undervejs i konflikten blevet anholdt, hvoraf 44 i øjeblikket er tilbageholdt af politiet. Antallet af anholdelser, sårede og dødsfald er især eskaleret de sidste dage efter militæret blev indsat på vegne af den nyindsatte overgangsregering.
”Det er en lovmæssig legal regering, men ikke en legitim og repræsentativ regering. Derfor bør de koncentrere sig om at udskrive valg og blive så kort tid som overhovedet muligt”.
– Sociolog Franklin Pareja.
Bare i løbet af fredagen omkom otte civile, mens over hundrede civile blev såret i den mindre by Sacaba, hvor der var voldelige sammenstød mellem MAS-støttende kokabønder og den fælles intervention fra det bolivianske politi og de væbnede styrker, som forsøgte at forhindre demonstranterne i at nå til byen Cochabamba.
Videoer viser store menneskemængder og stor politi- og militæroprustning, stor tumult, røg fra eksplosioner og lyden af råb, skrig og skud. Politiet melder, at de blev mødt med molotovcocktails, dynamit og skydevåben, som det også kan ses i videoer optaget på stedet.
Fredag aften krævede Bolivias ombudsmand (Defensor de Pueblo), Nadia Cruz Tarifa, af statsadvokaten ”en øjeblikkelig undersøgelse for at afklare de omstændigheder, hvorunder dødsfaldene fredag fandt sted”.
Den nuværende overgangsregering blev opfordret til ”at undersøge, hvorvidt handlingen fra begge styrker ligger inden for det, der er fastlagt af statens politiske forfatning og de internationale protokoller om respekt for menneskerettighederne”.
Ombudsmand slår alarm
Cruz påtaler dagligt og udtrykker i stigende grad sin bekymring for den eskalerende vold og de væbnede styrkers indgriben og påmindede fredag regeringen om, at ”den bekendtgjorte, at dens overgang ville søge en pacificering af landet”. Ombudsmanden anbefalede desuden hurtigst muligt at indkalde til en national dialog med de mobiliserede og involverede sociale sektorer.
Også internationale aktører slår alarm, blandt andet den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (IACHR), der overfor tv-stationen CNN udtrykte sin fordømmelse af den “uforholdsmæssige anvendelse af militær- og politistyrke.”
Bolivias midlertidige præsident udtalte under en pressekonference samme morgen, at ”der eksisterer væbnede, undergravende grupper, og derfor vil orden genoprettes i henhold til det forfatningsmæssige mandat”.
Det betyder, at hvis der identificeres bevæbnede oprørsgrupper, vil regeringen svare igen med bevæbnede styrker.
Der er protester i store dele af Bolivias landdistrikter og i mange landområder har Morales-støtter blokeret veje med sten, biler og grene således, at mange større byer er omringet af blokader. Nogle kommuner, distrikter og småsamfund har dog anmeldt ikke at ønske at tage del i blokader og strejker. Morales-støtter udtrykker både vrede og utilfredshed over Morales’ afgang og kræver hans tilbagevenden, og andre frustration og bekymring for, hvad der kommer i stedet.
Ny præsident i Bolivia
Mandag aften (boliviansk tid) fik Bolivia ny præsident, den kvindelige Jeanine Añez – nogen kalder det selvudnævnelse og andre legitim indsættelse i overensstemmelse med forfatningen.
Efter Morales’ og vicepræsident Lineras’ fratrædelse burde hun ifølge forfatningen som 2. viceformand for senatet overtage den midlertidige ledelse af landet, da både formand og viceformand for senatet, begge fra Morales’ parti MAS (Movimiento al Socialismo), søndag offentliggjorde deres fratrædelse.
Gruppen af MAS-senatorer, som har flertal i senatet, afviste at deltage i den planlagte session i senatet, og dermed kunne Morales’ skriftlige opsigelse ikke behandles, ligesom Añez ikke kunne indsættes ad denne vej.
Man henviste derfor til to artikler i forfatningen (170 og 169), som øjeblikkeligt blev godkendt af den omdiskuterede forfatningsdomstol og med et mindretal af senatets medlemmer til stede erklærede Yanine Añez sig som landets midlertidige præsident med det forfatningsbeskrevne mandat at udskrive valg inden for 90 dage og sikre fred i landet.
Den daværende præsident for senatet, Adriana Salvatierra, anmeldte dog senere, at hun ikke formelt, men kun verbalt var gået af. Så hun forsøgte at komme ind i senatet, hvorefter politiet på brutal vis blokerede hendes adgang.
Det menes dog, at hun siden søndag har opholdt sig på den mexicanske ambassade sammen med andre MAS-folkevalgte, og ved ikke at have opholdt sig i boliviansk territorium har senatspræsidenten bedrevet pligtforsømmelse og er dermed automatisk opsagt.
Både det bolivianske parlament (Cámara de diputados) og senat (Cámara de senadores) stod uden formænd. Torsdag offentliggjorde gruppen af MAS-parlamentsmedlemmer, at der var opnået støtte fra hele gruppen til at parlamentariker for MAS, Sergio Choque Siñani, tiltræder som præsident for senatet indtil, der udskrives nyvalg. Og de bad ved samme lejlighed om, at alle sektorer pacificeres. Lørdag tiltrådte så den nye formand for senatet, Mónica Eva Copa, også fra MAS.
Højreorienteret præsident med bibel under armen
Jeanine Añez var indtil mandag aften en ganske ukendt figur i boliviansk politik. Hun er stærkt højreorienteret, har lyse lokker og stammer fra regionen Beni, som er en del af lavlandsregionen i Bolivia. Kontrasten til tidligere præsident Morales kunne næppe være større.
Den midlertidige præsident vinkede mandag aften til de fremmødte udenfor præsidentpaladset med en bibel under armen og erklærede, at ”biblen var vendt tilbage til præsidentpaladset”, hvilket er blevet mødt med både taknemmelighed og forargelse blandt befolkningen.
”Jeg understreger, at dette er en overgangsregering med det formål at udskrive nye, frie valg og skabe fred og ro i Bolivia,” gentog hun flere gange.
Der er endnu ingen dato for nyvalg.
Sociolog Franklin Pareja udtaler: ”Det er en lovmæssig legal regering, men ikke en legitim og repræsentativ regering. Derfor bør de koncentrere sig om at udskrive valg og blive så kort tid som overhovedet muligt”.
I løbet af onsdag og torsdag offentliggjorde hun den nye ministerkabinet med deltagelse af udelukkende oppositionspolitikere, hvoraf en række er blevet stærkt kritiseret for at have stærkt højreorienterede, patriarkalske og decideret kvindefjendske holdninger. Præsidenten såvel som resten af overgangsregeringen kritiseres fra forskellige sider – politiske kommentatorer samt grupper, som hverken støtter Morales eller føler sig som en del af protesterne anført af civilkomiteerne inden Morales’ afgang. Desuden er der kritik fra nogle af dem, der deltog i demonstrationerne for nye valg inden Morales’ afgang.
Befolkningen polariseres i denne tid. Alle snakker politik, konfrontationer og hvad man skal stille op, alle steder hvor du går – på gader og stræder, i parken og på pladsen, på markedet, på restauranter.
Kommunikatør og politisk kommentator, Manuel Mercado, udtalte til Radio Panamericana: ” Añez repræsenterer en meget lille befolkningsgruppe i Bolivia og er ikke repræsentativ for landet i sin helhed. Hun har ikke en neutral retorik og det hjælper ikke nødvendigvis til at løse den nuværende konflikt”.
Hun kritiseres desuden fra forskellige sider for at gå betydeligt ud over sit mandat om valgudskrivelse og fredsskabelse ved ikke at forholde sig neutralt og at træffe politiske beslutninger, som ikke er passende for en midlertidig overgangsregering. Kritikerne peger blandt andet på, at hun træffer afgørende beslutninger om diplomatiske forbindelser til Cuba og Venezuela, kritiserer MAS-partiet og kritiserer Mexicos præsident for at tilbyde Morales asyl.
Racisme og brændende flag
Ved gennemgang af Añez’ profiler på sociale medier er det kommet frem, at hun tidligere har udtalt sig racistisk, blandt andet om oprindelige befolkningsgruppers ritualer og det nu nationale, ternede og mangefarvede flag, Wiphala, der oprindeligt repræsenterer de indianske og indfødte (indígenas) grupper i Bolivia og Latinamerika.
Efter sin indsættelse understregede hun dog, at overgangsregeringen anerkender og respekterer både det traditionelle trefarvede rød-gule-grønne flag, der kendetegner ”Republikken Bolivia” og Wiphala samt de resterende regionale flag, hvilket af nogen kritiseres for hult og hyklerisk og for andre anses for at være en fredsskabende indsats.
Wiphala-flaget har haft og til stadighed har stor symbolsk værdi i den igangværende konflikt. Et flag der også af nogle bolivianere associeres direkte med partiet MAS. Nogle radikale grupper mod Morales afbrændte flaget, hvilket skabte store vrede blandt indígenas, men også i den generelle befolkning. Disse handlinger blev efterfølgende fordømt af civilkomiteerne, der ledede protesterne inden Morales’ afgang. Det har efterfølgende igangsat kampagner på de sociale medier, der er gået viralt, hvor befolkningen udtrykker deres forsvar for Wiphala-flaget og dets symbolværdi omkring anti-racisme, tolerance og pluralitet i Bolivia.
Morales tilbyder tilbagevenden til Bolivia
Morales tweeter dagligt fra sit politiske asyl i Mexico. Añez har op til flere gange kritiseret Evo Morales for ”at opfordre til vold, hvor han end er” og tilføjede fredag aften til CNN:
”Han opmuntrer til had mellem bolivianere og virker ligeglad med, at mennesker dør her i Bolivia”.
Morales sagde under et interview med CNN senere fredag aften:
“Ja, nu stopper de sociale bevægelser ikke. I dag kontaktede jeg nogle grupper (bases) og angav, at vi ikke stopper, at de ikke stopper, indtil statskuppet får en ende”.
Præsident Añez beskylder den bolivianske overgangsregering Morales for at overtræde international asyllovgivning og bad den mexicanske regering begrænse Morales’ meningsdannelse omkring situationen i Bolivia. Det har Mexico afvist med den begrundelse, at han har ytringsfrihed. Morales udtrykte under et interview fra Mexico City fredag, at han ”vil pacificere landet” og tilbød at vende tilbage til Bolivia for at indlede en national dialog.
FN og EU maner til ro
Generalsekretær for FN, António Guterres, meddelte torsdag, at han havde udnævnt en personlig udsending, Jean Arnault, der skal rejse til Bolivia for at tilbyde støtte efter Morales’ afgang og de fornyede sammenstød. FN’s udsending vil ifølge den officielle pressemeddelelse engagere sig med alle bolivianske aktører og tilbyde FN’s støtte til afholdelsen af gennemsigtige, inkluderende og troværdige valg. Han gentog sin appel til alle bolivianere om ”at afstå fra vold og udøve den største tilbageholdenhed”.
Ambassadøren for Den Europæiske Union (EU) i Bolivia, León de la Torre, opfordrede befolkningen til at forholde sig roligt og vente på indkaldelsen til nyt valg:
”Vi mener, at det er vigtigt at stabilisere landet, genvinde roen, overvinde vold, at påbegyndelsen på en national forsoning finder sted, og frem for alt, at de første håndfaste skridt tages for den øjeblikkelige indkaldelse af valg, denne gang gennemsigtige og troværdige, ”sagde ambassadøren.
Der er indledt en dialog med deltagelse af de mobiliserede, politi, militær og autoriteter fra regeringen, medieret af ombudsmanden, som havde opnået resultater. Men dialogen er desværre efterfølgende brudt sammen.
Politiet bruger tåregas mod en demonstration til støtte for Evo Morales i La Paz tidligere på ugen.
Foto: Lokman Ilhan/Anadolu Agency via Getty Images
