Kloaksystemet og sanitære installationer på øen Zanzibar i Tanzania kan ikke følge med den stigende befolkning, skriver IRINnews.
I dag bor der ca. 1,1 millioner mennesker på Zanzibar. I 1964 var tallet 300.000.
En stor del af tilvæksten skyldes tilflyttere fra fastlandet.
Hertil kommer, at Zanzibar er et yndet turistmål med titusinder af gæster hvert år.
I hovedstaden, Zanzibar City, er de færreste husstande tilkoblet kloak-nettet, som kun er på 25 km, og lovens krav til de store turisthoteller om at håndtere spilde-vandet bliver i høj grad ignoreret.
DIREKTE I HAVET
Alt spildevand ledes direkte ud i havet, eftersom Zanzibar ikke har noget renseanlæg.
Analyser viser alarmerende forurening af havvandet, som påvirker dyr og planter. Ikke mindst fisk og skaldyr, som mange på Zanzibar spiser.
Det menes at være skyld i udbredte sygdomme som dysenteri, diarré, kolera og tyfus.