U-landsstyrelsen har tiltrådt, at der ydes 371,1 mio. kr. til anden fase af det dansk-støttede vandsektorprogram i Ghana, som løber fra 2004 til 2008
Programmets udviklingsmæssige formål er at bidrage til højere levestandard i Ghana gennem øget og bedre adgang til vand og sanitet – især for den fattigste del af befolkningen. Programmets fokus er vand og sanitet og hygiejneoplysning i landområder og mindre byer. Ghanas nationale mål for vandsektoren er, at 54 pct. af landbefolkningen har adgang til rent drikkevand i 2004.
Programmet vil bistå med at gennemføre det vestafrikanske lands fattigdomsbekæmpelsesstrategi (GPRS) og den nationale udviklingsplan for vandsektoren i landområder og mindre byer i 4 af landets 10 regioner. Programmet vil medvirke til at yderligere mindst 530.000 ghanesere får adgang til rent drikkevand og at der sker en årlig forøgelse på 2-3 procent i antallet af installerede toiletter og desuden tilstræbe, at dette sker på en bæredygtig vis.
Som en vigtig del af programmet vil kapaciteten i distrikterne blive styrket, og dermed bidrager programmet til Ghanas decentraliseringsreform. Programmet inddrager de væsentlige tværgående hensyn, herunder privat sektor involvering, miljø, kvinders deltagelse og hiv/aids forebyggelse.
Generelt set er Ghanas nationaløkonomi fortsat skrøbelig, og både produktions- og eksportbasen er meget begrænset. Landet er derfor stærkt afhængig af udenlandsk bistand, der i 2002 finansierede ca. 27 pct. af de samlede offentlige udgifter (ca. 46 pct. i 2001). Kraftig økonomisk vækst over mange år er nødvendig for at få bugt med den udbredte fattigdom. Vækst er ligeledes en forudsætning for at øge statens indtægter og dermed reducere Ghanas bistandsafhængighed.
Regeringens overordnede strategi for fattigdomsreduktion er indeholdt i Ghana Poverty Reduction Strategy (GPRS). I henhold til strategien skal 54 pct. af landbefolkningen og 78 pct. af bybefolkningen have adgang til rent drikkevand i 2004.
Vand er en afgørende produktiv faktor i Ghanas økonomiske udvikling og forvaltningen af vandressourcerne hænger tæt sammen med fattigdomsbekæmpelsen. Fornuftig og bæredygtig forvaltning af vandressourcerne giver en mere effektiv udnyttelse af vandforsyning, overrisling, hydroelektricitet og fiskeri, ligesom dette er afgørende for bæredygtig brug og beskyttelse af vandkilder og vådområder.
Det anslås, at kun omkring 40 pct. af befolkningen i landområder og mindre byer har adgang til rent vand inden for en afstand af 1,5 km. Dækningsgraden i byområder er 70 pct. Dette placerer Ghana som et af de lande i verden, der har en lavere dækningsgrad end gennemsnittet for udviklingslande, som regnes til at være på 76 pct.
Ghana har tilsluttet sig målene for vand- og sanitetssektoren i henhold til det FNs 2015 Millennium Development Goals (MDG). Der foreligger et udkast til Ghanas vandpolitik, men det er stadig mangelfuldt, da det ikke omfatter alle brugere af vand. Et forbedret forslag forventes forelagt parlamentet senere i år.
Situationen vedrørende sanitet er kritisk, idet kun 15 pct. af landbefolkningen og 34 pct. af bybefolkningen har adgang til latriner, hvor de bor.
På trods af vandsektorens vigtighed for GPRS har regeringen ikke taget skridt til at afsætte flere ressourcer; det betyder at der i budgettet for finansåret 2003 næsten kun er donormidler til rådighed for investeringerne i sektoren. Det samlede donortilskud til sektoren i 2003 er på ca. 545 mio. kr.
HIPC-midler (gældseftergivelse til højt forgældede lande) til investeringer i prioritetssektorer blev første gang tilgængelige ved begyndelsen af finansåret 2002. Der blev afsat ca. 169 mio. kr. til vand, sundhed og grundskoleundervisning. Det er ikke umiddelbart muligt at sige, hvor meget der var tiltænkt vand og sanitet.
Distrikterne skulle via deres budgetlægning og arbejdsplaner få adgang til HIPC midlerne. Dog ville tilskud til vand for de mindre byer blive forvaltet af ministeriets tekniske afdeling, Community Water and Sanitation Agency (CWSA ). Det ser ud til, at distrikterne kun brugte en tredjedel af de tildelte HIPC midler i 2002. Dett skyldes tilsyneladende manglende kapacitet i distrikterne og fravær af klare regler om, hvordan man kan trække på midlerne fra centralt hold.
Ministry of Works and Housing (MWH) har i 2003 modtaget 16 mio. kr. af HIPC midlerne for vand og sanitet, som CWSA kan bruge til vandforsyningsprojekter i mindre byer i hele Ghana. Som i andre sektorer gælder det for vandsektoren, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at få et klart overblik over den samlede finansiering.
Vandsektoren undergår en række institutionelle reformer og lovændringer; mest relevant for nærværende program er lovgivning, der gør det muligt at overføre ansvaret for vand og sanitet i landområder fra de centrale og regionale myndigheder til distrikterne.
Denne lovgivning skal på plads for at fremme decentraliseringen vedrørende de kommunalt ansatte, decentral forvaltning af de offentlige ressourcer, samt licitations- og indkøbsregler for alle offentlige institutioner.
Den danske bistand vil fra 2004 fortsat være rettet mod de fattige – på landet og i småbyernes slumkvarterer, hvor de dårlige sanitetsforhold har en negativ sundhedseffekt på de fattigste grupper.
Anden fase af sektorstøtten er beregnet på at støtte gennemførelsen af vandforsyning og sanitetsforanstaltninger i distrikterne. Tilgangen vil være decentraliseret og deltagerorienteret med specielt sigte på de fattige og med udgangspunkt i distrikternes egne udviklingsplaner for vand og sanitet.
Det forudses, at sektorbudgetstøtte i stigende grad vil blive brugt som et finansieringsinstrument i takt med, at de centrale samarbejdsinstitutioner bliver bedre til at varetage økonomistyringen og andre opgaver. Endvidere skal støtten tjene til at forbedre skolebørns hygiejnevaner.
GPRS lægger vægt på adgangen til vand til produktive formål og herunder på vigtigheden af enkle kunstvandingsanlæg, for at de fattigste befolkningsgrupper, nemlig småbønderne i savanneområderne, kan opretholde deres levebrød.
Tilgangen bliver baseret på brugergruppernes egne forslag om udnyttelse af vandforsyninger, der kan levere mere vand end behovet for drikkevand. Hvor der ikke er andre vandkilder, kan vandet derfor bruges til dyr og havebrug.
Familiernes økonomi i disse områder er stærkt afhængig af produkterne fra små køkkenhaver og dyr. På denne måde tjener kvinderne penge, hvormed de kan betale for deres families udgifter til sundhed og uddannelse. Derfor vil der i anden programfase blive ydet støtte til både drikkevandsforsyning og vand til produktive formål i forbindelse med småbrug.
Programmets delkomponenter består af:
1. Distriktsbaseret vand og sanitet inklusive vandforsyning til småbyer.
Formålet er at højne sundhedstilstanden og livskvaliteten i udvalgte landsbyer og småbyer i Volta Region, Eastern Region, Greater Accra Region og Central Region. Programmet vil direkte medvirke til at styrke distriktsrådene og sikre, at vand og sanitet indgår som et tværgående hensyn i distrikternes overordnede planlægning.
I overensstemmelse med Danidas vandpolitik vil forsyningen til distrikternes borgere også fremover være baseret på efterspørgsel. Ved at øge kapaciteten på distriktsniveau vil disse gradvist overtage ansvaret for vandforsyning og miljøforbedringer.
Man vil tilstræbe, at kapacitetsopbygning følger en ensartet national model udviklet på baggrund af positive erfaringer fra udviklingsprogrammer, specielt fra de dansk-støttede – og Verdensbankens programmer.
Tilgangen til komponenten er søgt harmoniseret med andre donorer i sektoren og specielt har det i høj grad været muligt at harmonisere tilgangen med det program, som Verdensbanken støtter. Det vil derfor blive tilstræbt at få en fælles finansiering af aktiviteterne i Central Region, når det Verdensbank-støttede program indledes i slutningen af 2004.
Komponenten har et budget på 271,7 mio. kr. over 5 år og følgende overordnede mål:
– Yderligere mindst 530.000 indbyggere i landområder og små byer får adgang til rent drikkevand.
– En stigning på 2-3 pct. om året i antallet af husholdninger med adgang til eget latrin.
– Kapacitetsopbygningen på de forskellige niveauer bliver gennemført for at sikre, at de regionale kontorer har kapacitet til at give teknisk rådgivning og føre tilsyn; at distrikterne får kapacitet til at planlægge, budgettere og føre tilsyn med gennemførelsen; og at lokalsamfundene får kapacitet til at etablere vand og sanitetskomitéer og sikre vedligeholdelse af faciliteterne.
– De fastlagte planer for drift og vedligehold af vandforsyning efterleves.
– Omkring 30 miljøforbedringer bliver udført i mindst 20 småbyer.
– Totalt 1.075 skoler, sundhedscentre og offentlige steder bliver forsynet med latriner til gavn for omkring 60.000 mennesker.
– Distrikter og lokalsamfund tager det fulde ansvar for de installerede faciliteter.
– 80 pct. af alle Danida-støttede installationer skal til enhver tid fungere.
Ansvaret for planlægning og forsyning af vand og sanitet er overført til distrikterne, men CWSAs regionale kontorer vil stadig have en vigtig rolle i planlægning, udbudsprocedurer og evaluering af tilbud. CWSAs regionale kontorer vil ligeledes overvåge, at de nationale kvalitetskrav og standarder bliver fulgt.
De tidligere projektkontorer vil med virkning fra fase 2 blive erstattet med et generelt administrationstilskud på 5 pct. af den totale investering under komponenten; CWSA må derefter selv prioritere den mest effektive udnyttelse af tilskuddet. Dette vil medføre en reduktion i rådgiverbistand. Som et væsentlig nyt skridt vil gennemførelse kun finde sted, når distrikterne har fået godkendt vand- og sanitetsplaner.
En anden vigtig nyskabelse er de regionale komitéer, som skal godkende distrikternes vand- og sanitetsplaner. Disse komitéer skal også sikre ligelig fordeling af midlerne i den pågældende region, hvis der fremsendes flere miljø-, vand- og sanitetsprojekter end der er midler til på det årlige budget.
Fremdriften i vand- og sanitetsforsyningen vil løbende blive målt i forhold til GPRS indikatorerne og andre nationale nøgleindikatorer, som videreudvikles i den første 3 måneders periode.
2. Integreret vandressourceplanlægning
Komponenten vil fortsætte den støtte, der ydes til Ghanas vandressourcekommission i fase 1 med henblik på en bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne. Man vil forsat forbedre arbejdsrutinerne i kommissionen og udvikle et egentligt integreret forvaltningssystem for vandressourcerne på alle relevante niveauer i det ghanesiske samfund. Der vil også i fase 2 være fokus på den decentrale forvaltning af de 2 flodsystemer omkring floderne Volta og Densu.
De forventede resultater vil styrke Ghanas vækststrategi, som udtrykt i GPRS, ved at sikre nok vand til friskvandforsyning samt til dyrkning af fødevarer, husdyrbrug og dambrug. Vandressourceforvaltningen er ligeledes en forudsætning for, at der på sigt stadig vil være basis for vandbaseret elforsyning i tillæg til den dyre oliebaserede el-fremstilling.
I et regionalt perspektiv er afklarede forhold om brug af vandet i Voltafloden helt afgørende for et fortsat fredeligt forhold til naboerne i nord, især nabolandet Burkina Faso. Ghanas vandressourcekommission deltager i den regionale dialog på dette område.
I fase 1 er de nødvendige data og informationer blevet indhentet fra mindst 4 institutter og regeringsafdelinger, som alle modtager dansk støtte (de såkaldte WRIS institutioner: meteorologi, hydrologi, vandkvalitet og hydrogeologi). Disse institutioner er i fase 1 styrket i en sådan grad, at man i fase 2 kan forvente, at de vil bidrage til en reelt integreret forvaltning i kraft af levering og salg af data og serviceydelser til vandressourcekommissionen.
Gennemførelsen af komponenten vil i videst muligt omfang hvile på eksisterende institutioner. Samarbejde og fordeling af ansvar vil erstatte behovet for at skabe nye organisatoriske enheder. Distriktsadministrationerne vil arbejde sammen i de respektive forvaltningsenheder for flodbassinerne ud fra princippet om, at ansvaret bør placeres tæt på stedet, hvor problemet skal løses.
Komponenten løber over 5 år og har et budget på 22,2 mio. kr. inklusive rådgivning. Det er forudset, at vandressourcekommissionen i løbet af disse 5 år vil blive gradvis selvfinansierende i takt med, at store vandbrugere som Ghana Water Company (vandforsyning til de større byer i Ghana) og Volta River Authority (elektricitetsfremstilling) påbegynder deres lovpligtige betaling for udnyttelsen af vandressourcerne.
3. Hygiejneundervisning i skoler
Det er en kendsgerning, at det ikke er nok at sikre forsyning af drikkevand og latriner for at opnå bedre sundhed; der er også behov for ændret hygiejneadfærd. Skolerne spiller en særdeles vigtig rolle i ændring af adfærden hos børn og unge, som kan lede til varige ændringer i deres adfærdsmønster.
Komponenten har til formål at forbedre hygiejnevaner hos skolebørn og unge i de 4 udvalgte regioner. Det skal ske igennem det eksisterende sundhedsundervisningsprogram under Ghanas undervisningsministerium, der har ansvaret for udvikling af undervisningsmaterialer. Sidstnævnte vil blive opdateret og tilpasset aldersgrupper og køn, og tilsynet med hygiejneundervisningen blive styrket. Endvidere vil skolehygiejneundervisning indgå med fornyet styrke på Ghanas lærerseminarer.
Programmet har regionale kontorer og regionale programkoordinatorer som vil blive direkte ansvarlige for aktiviteterne. Der afsættes 16,2 mio. kr. til formålet og tilknyttes en udsendt rådgiver i en 2-3 årig periode.
I de dansk-støttede regioner (Volta, Greater Accra, Eastern og Central) igangsættes intensive hygiejnekampagner for at supplere skolernes indsatser. Der vil således kunne bygges på synergien mellem drikkevands- og sanitetsforsyning og de nye oplysningsaktiviteter.
4. Kapacitetsopbygning
Fremdriften i vandsektoren i Ghana og sammenkoblingen til sanitet og offentlig sundhed har været påvirket af mangelfuld koordinering mellem de forskellige institutioner i såvel hovedstaden Accra som på decentralt niveau.
Det er således Ministeriet for Offentlige Arbejder (MWH), der i samarbejde med CWSA og vandressourcekommissionen har det overordnede mandat for vandforsyning og beskyttelse af vandressourcerne; medens det overordnede mandat for miljømæssig sanitet er placeret hos ministeriet for Lokal Administration og Lokal Udvikling (MLGRD).
Dette ministerium opererer gennem miljøsundhedsenheder under distriktsadministrationerne, der har det lokale ansvar for miljømæssig sanitet såsom flydende og fast affaldsbehandling, husstandssanitet og promovering af hygiejne.
MWH har under udformningen af fase 2 udvist stor interesse i at udføre sin rolle som ansvarlig for sektor- og donorkoordinering, monitorering og strategiformulering. Der er udpeget en direktør for vand i ministeriet samtidig med, at ministeriet er udvidet med et vanddirektorat.
MWH arbejder på en tilsvarende ændring af ministeriets navn for at skabe fornyet fokus på dets rolle og ansvar. I den nye fase af vandprogrammet vil ministeriet modtage støtte netop med henblik på at styrke dets rolle som koordinator af de mange institutioner og overordnet politikformulerende enhed.
Vandirektoratet forventes tillige at spille en aktiv rolle i overvågningen af den danske støtte til vand- og sanitetssektoren, samt at være igangsætter af vigtige kapacitetsopbyggende aktiviteter.
De danske midler vil blive anvendt til følgende
– Etablering af et vanddirektorat som hovedsæde for koordinering af vandsektoren (politik formulering, strategisk planlægning, sektor monitorering samt evaluering og donorkoordinering).
– Etablering af en sanitetsenhed under MLGRDs direktorat for politikformulering med henblik på koordinering af miljømæssig sanitet.
– Styrkelse af rapporteringen fra sektoren (her CWSA, MWH, MLGRD) til det overordnede monitoreringssystem, der er etableret for Ghanas fattigdomsbekæmpelsesstrategi (GPRS). CWSA bliver yderligere styrket i sin tekniske og strategiske planlægningskapacitet, og monitorerings/evalueringssystemet vil forsat blive udbygget.
– I samarbejde med andre dansk-støttede programmer, der bidrager til styrkelse af distrikternes forvaltningskapacitet og bedre planlægning af biveje, vil der blive ydet støtte til at udbrede det nationale system, der indfører gennemskuelig regnskabsførelse som integrerer sektorprogrammerne i distrikternes rammeplaner.
– Civilsamfundet vil spille en større rolle i den nye fase. I Ghana vokser antallet af NGOer, der aktivt promoverer vand og sanitet og der er dannet flere netværk, som repræsenterer en bred vifte af lokale vand- og sanitetssammenslutninger. Under denne komponent vil der blive givet støtte til disse NGOer og sammenslutninger.
Komponenten løber over 5 år og har et budget på 22,2 mio. kr. Der tilknyttes en firmarådgiver samt nationale eksperter og internationale korttidskonsulenter, som ansættes direkte af de implicerede institutioner.
Der er ikke afsat ikke-øremærkede midler, til gengæld er der afsat et beløb på 10 mio. kr. til fremtidig sektorbudgetstøtte og/eller fælles donorbudgetstøtte i samarbejde med andre store donorer.
Budgetstøtten vil være et vigtigt skridt mod et egentligt sektorprogram. De konkrete betingelser for en eventuel budgetstøtte agtes udarbejdet i programmets første år. Det afsatte beløb giver også mulighed for støtte af det fælles donortiltag for en strategisk miljøvurdering af GPRSen.
I overensstemmelse med Danidas strategi for ligestilling mellem kønnene vil vandsektorstøtten tage udgangspunkt i kvinders og mænds rettigheder og kvinders ret til adgang til økonomiske ressourcer og politisk medindflydelse.
Den danske ambassade har gennem mange små projekter indhøstet stor erfaring med at fremme kvinders medindflydelse i Ghanas fattigste egne, og disse erfaringer vil blive anvendt i ambassadens tilsynsvirksomhed. Man vil forsøgsvis styrke distrikterne med indsamling af kønsspecifikke data med henblik på det nationale monitoreringssystem.
Gennem NGOerne vil der være mulighed for at bevidstgøre kvinder om deres rettigheder til grundlæggende goder som vand og sanitet. Kvinderne vil blive styrket i deres medindflydelse i brugersammenslutningerne, der har afgørende indflydelse på valg af vandforsyning og dennes placering, og som skal sikre driften og vedligeholdelsen af investeringer.
Procentdelen af piger i den skolepligtige alder, som deltager fuldt ud i undervisningen, formodes at stige som følge af de bedre muligheder, piger i puberteten vil få for at kunne bruge toilet i skolerne.
Demokratiseringsprocessen styrkes i forbindelse med de uddelegerede planlægnings- og beslutningsprocesser på flere niveauer i distrikterne helt fra brugerniveau, hvor f. eks. brugergrupper træffer beslutninger om brugen af vand til produktive formål.
Informationsmateriale om hiv/aids vil blive brugt i hygiejneoplysningen, og emnet vil indgå i det almindeligt oplysningsarbejde til fremme af bedre sanitet og hygiejne.
Igennem vandsektorprogrammet vil man fra dansk side medvirke til, at der følges op på den strategiske miljøvurdering af GPRSen, som forventes afsluttet i april 2004. Vand har været analyseret som tværgående tema i denne overordnede miljøanalyse. På den baggrund forventes det, at anbefalingerne kan bidrage direkte til øget vækst, specielt indenfor landbrugssektoren, og yderlige fattigdomsreduktion. Vandressourcekommissionens arbejde vil være centralt i denne sammenhæng.
Kilde: Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk
