10 danske politikere gæster smertens-børnene Zambia og Zimbabwe

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Folketingets Udenrigsudvalg rejser mandag morgen til Zambia i det sydlige Afrika og fortsætter derfra til nabolandet mod syd, Zimbabwe, på den anden side af Zambezi-floden, begge smertensbørn i dansk bistand.

Rejsen blev besluttet i oktober sidste år, og formålet er at “få indblik i, hvordan den danske udviklingsbistand udmønter sig i Zambia, og et indtryk af den politiske situation i Zimbabwe”, hedder det på Folketingets website.

De danske politikere opholder sig i Zambia fra den 8. til 11. juni og i Zim-babwe frem til og med 15. juni, hvorpå de er hjemme igen dagen efter.

Det er langt fra alle udvalgets 17 medlemmer og/eller 11 stedfortrædere, der tager afsted, idet blot 10 er med på den store tur, heraf ingen fra de Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Udvalgets næstfor-mand, Malou Aamund, fra Venstre deltager heller ikke.

Deltagerne er:

Den radikale Jør-gen Poulsen, Anne Baastrup og Hanne Agersnap fra SF, Socialdemokrater-ne Jeppe Kofod, Mette Gjerskov og Mogens Lykketoft samt Venstre-folkene Ellen Trane Nørby, Karsten Lauritzen, Michael Aastrup Jensen og Marion Pedersen (formand).

Øvrige deltagere på turen, der har et budget på 690.000 kr., er sekretariatschef Lis Grønnegaard Rasmussen, udvalgssekretær Morten Villumsen og udvalgsassistent Amalie Andresen.

Programmet for besøget i Zambia kan ses på
http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/uru/bilag/210/858447.pdf

Programmet for besøget i Zimbabwe kan ses på
http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/uru/bilag/210/858446.pdf

GÆSTER 2 SMERTENSBØRN

Det er 2 smertensbørn i dansk udviklingsbistand, som Folketings-politikerne skal ned og besigtige.

Der har været ganske mange kvaler med bistanden til Zambia og i Zim-babwe har de politiske forhold været af en sådan art, at allerede dav. udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R) indefrøs bistanden i 2000.

Ifølge Danidas seneste årsberetning for 2009 (side 92) ligger Zambia som sidste-Per blandt de 15 programsamarbejdslande, når Danida går ud og måler om bistanden når sine mål. Det er disse 15 lande, vi især tilgodeser med bistand.

Målopfyldelsen i det sydafrikanske kobberland, der sidste år fik udbetalt 255,7 mio. kr. i danske u-landsmidler, lå nede på lidet flatterende 62,5 procent. Det er langt fra snittallet for alle 15 lande på 80,4 pct. og ikke mindst fra duksen i top – Bangladesh -, der opfyldte hele 90,9 pct. af målene med bistanden.

Eneste anden kandidat til bundpladsen er Mozambique, hvor ganske vist 79,2 pct. af målene blev opfyldt i 2009 – til gengæld manglede der bemærkelsesværdigt nok oplysninger fra 1/4 af de 32 dansk-støttede projekter og programmer.

DA ELLEN MARGRETHE LØJ SLOG TIL

Et eksempel på vanskelighederne i Zambia er, at Danida har suspenderet sin støtte til et vejsektorprogram “på grund af finansielle uregelmæssig-heder.. og opdatering af Zambias strategiske investeringsplan”.

Et andet er, at Danmark helt har undladt at give Kenneth Kaundas nation budgetstøtte (direkte støtte til udvikling gennem det zambianske stats-budget) “på grund af korruption og svage regeringsstrukturer”, som det udtrykkes i Danidas årsstatus for 2009.

Og trakasserierne er bestemt ikke af ny dato.

Da Danidas tidsskrift “Udvikling” i sidste halvdel af 1990erne ville udgive et særnummer med en samlet skildring af den nye disciplin – program-sektorbistand -, som vi var begyndt at yde til en stribe u-lande, blev det hele ikke til noget. Og det var på grund af Danidas vanskeligheder i Zambia.

Danidas dav. chef, Ellen Margrethe Løj (1996-2001), nedlagde nemlig forbud mod at omtale et specifikt sektorprogram i Zambia, der var ramt af store problemer og “inde i en ømtålelig fase”.

Selv om forberedelserne til særnummeret var langt fremme, valgte redaktionen derpå i samråd med den tilknyttede journalist, nu afdøde Jesper Jespersen, først at udskyde og senere – da der ikke kom nye meldinger fra Danida-chefen – endeligt at opgive det omfattende tiltag.

Det ansås ikke for muligt på denne baggrund at give et journalistisk retvisende billede af fordele OG ulemper ved de nye store programmer.

Ideen om særnummeret var ellers sat i søen af Danidas “hjernetrust”, den sektorfaglige tjeneste, der gerne så en let tilgængelig formidling til bistandsinteresserede danskere af det nye begreb, som var – og er – langt sværere at forklare og anskueliggøre end enkeltstående projekter med små Dannebrogs-flag.

ENORME INDKOMSTSKEL

Til gengæld betegnes Zambia som politisk stabilt med en demokratisk styreform siden 1991 og med kraftig økonomisk fremdrift de seneste år.

Landet er næsten 18 gange så stort som Danmark – eller som Tyskland 2 gange med et Danmark oven i – og dets (landbrugs)potentiale beskrives som enormt.

Gennemsnitsindtægten pr. indbygger er ret høj efter afrikanske forhold og ifølge Verdensbanken steget til næsten det dobbelte på blot 3 år, nemlig fra 500 US dollar i 2005 til 950 dollar i 2008.

Det dækker imidlertid over voldsomme indkomstforskelle: 55 procent af de henved 13 millioner zambianere lever for 2 dollar (ca. 12 kr.) om dagen. Det er småbønder, daglejere m.v. ude på landet og de fattige i byernes voksende slum – se også
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/06-06-10/raad-til-gaestende-danske-politikere-zambias-kostb

MUGABE-LAND

I Zimbabwe har den danske indsats i efterhånden et årti været præget af nødhjælp og punktindsatser fra private danske u-landsorganisationer (NGOer).

Årsagen er det uberegnelige styre under præsident Robert Mugabe, som har kørt landet økonomisk i sænk og søgt at kue al politisk opposition.

Nu sidder der imidlertid en samlingsregering i hovedstaden Harare – indsat efter langvarigt stærkt politisk pres fra omverdenen og donorpres – og den påkalder større bistandsinteresse fra dansk side.

Således gæstede Søren Pind (V) Zimbabwe kort efter han tog over som udviklingsminister og han har siden ved flere lejligheder bebudet dansk bistand til at genopbygge landets institutioner.

Hermed vil han være i tråd med den oprindelige positive indstilling til at støtte Zimbabwe. Det tidl. Syd-Rhodesia var i 1989 med i puljen, da de første 12 danske programsamarbejdslande blev udvalgt. Zambia kom først med i “Danida-klubben” i 1992 – efter en del betænkningstid.