150.000 danskere får et æble og verdens bedste nyheder på fredag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Lige nu har danskerne også brug for at høre at hungersnød og sult faktisk kan forebygges.

Fredag morgen 9. september klokken 7.00-9.00 går over 2.000 frivillige og flere kendte politikere på tværs af partiskel på gaden over hele landet. De forærer 150.000 danskere et æble og Verdens Bedste Nyheder ved en kæmpe fælles-event i 104 danske byer og trafikknudepunkter landet over.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra “Verdens Bedste Nyheder” mandag.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL), forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) og socialminister Bennedikte Kiær (K) kører bl.a. med et DSB-tog pakket ind i Verdens Bedste Nyheder fra hovedbanen i København fredag morgen kl. 7.00 mod Høje Taastrup.

Toget kan mødes hele vejen på alle stationer mod Aalborg. En stribe andre politikere som ex. Mogens Lykketoft (S) og Ida Auken (SF) deler også de gode nyheder ud fra morgenstunden.

Det er andet år i træk at danske udviklingsorganisationer i samarbejde med FN og Danida er gået sammen om at fortælle danskerne om de store fremskridt i verdens fattige lande og sige tak til alle parter for indsatsen hidtil.

Fredag den 9. september går over 70 udviklingsorganisationer derfor sammen om en fælles event landet over i 100 danske byer – i samarbejde med FN og Danida.

Eventen er højdepunktet i kampagnen ”Verdens Bedste Nyheder”. Tilmed handler det ikke om at bede danskerne om hjælp – men om at give dem en lille gave og overraske dem med et stort, glædeligt budskab, som kun de færreste af os kender.

– De gode nyheder trænger mere end nogensinde til at komme frem – hvor mange ved eksempelvis at 1,8 milliarder mennesker har fået adgang til rent vand eller at mange afrikanske lande har halveret fattigdommen siden 1990? siger Thomas Ravn-Pedersen, sekretariatsleder på Verdens Bedste Nyheder.

– Lige nu har danskerne også brug for at høre, hvad vi kan gøre for i fremtiden at forebygge hungersnød og sult, som den vi ser for tiden på Afrikas Horn. For vi kan forebygge sult. Det viser de fremskridt, vi ser i arbejdet med at nå FN’s 2015 Mål. Vi vil gerne sige tak til danskerne og minde om at indsatsen nytter, anfører han.

På togstationer, torve og andre trafikknudepunkter i hele Danmark vil over 150.000 morgenfriske danskere få et æble – og nyheden om, at der er sket markante fremskridt i verdens fattige lande.

De nyeste tal fra FN viser, at selv om der stadig er store udfordringer, har indsatsen indtil nu skabt store og varige forbedringer i u-landene for mange hundrede millioner mennesker.

Andelen af ekstremt fattige er halveret siden 1990, langt de fleste børn i u-landene kommer nu i skole, mange flere har rent drikkevand, og færre dør af malaria.

Så det nytter noget – men det har kun de færreste af os hørt om. Nyhederne er trykt på frugtposen og på en lille kampagneavis, som de fleste også får i hånden.

Kampagnen støttes aktivt af mange danske virksomheder. Frugten og poserne er doneret af Roskilde Festival og SuperBrugsen. Men også 50 andre virksomheder er aktivt involveret i kampagnen.

Kendte politikere er uddelere – her finder du dem mellem kl. 7.00-9.00

Jylland:

Aalborg Station- Flemming Møller Mortensen (S)
Aalborg Station – Karsten Lauritzen (V)
Vejle Station – Karen J. Klint (S)
Randers Station – Maja Panduro (S)
Silkeborg Station – Mads Rørvig (V)

Fyn:

Odense Station – Anne Baastrup (SF)

Sjælland:

Hillerød Station – Christine Antorini (S)
Roskilde Station – Astrid Krag (SF)

Hovedstadsområdet:

DR Byen København – Sophie Hæstorp Andersen (S)
Høje Taastrup station – Mogens Lykketoft (S)
Kgs. Nytorv – Frank Aaen (EL)
Københavns Hovedbanegård Johanne Schmidt-Nielsen (EL), forsvarsminister Gitte Lillelund-Bech (V) og socialminister Bennedikte Kiær (K)
Nørrebro, Skt. Hans Torv – Yildiz Akdogan (S), Ida Auken (SF)
Nørrebro, Nørrebro Station – Mie Nyegaard (R) og Lars Richard Rasmussen (R)
Tårnby Torv – Tårnby Torv – Karen Hækkerup (S), Trine Pertou Mach (SF), Kamal Qureshi (SF), Trine Pertou Mach (SF), Ozlem Cekic (SF) m.fl.
Tårnby Station – Steen Gade (SF)

5 facts danskerne ikke ved om u-landene:

* Hver tredje afrikaner er nu middelklasse
* Andelen af fattige i verden er halveret siden 1990
* 89 procent af alle børn i u-landene går nu i skole
* 84 pct. af alle i u-landene har rent drikkevand.

Yderligere oplysninger hos:
Sekretariatsleder, Thomas Ravn-Pedersen, 2015 Kampagnen
tlf 33 18 77 92, mobil 29 41 46 03 og e-mail: [email protected]
Pressekoordinator, Mikael Kristensen, Verdens Bedste Nyheder
mobil 29 70 06 36 og e-mail: [email protected]