Ekstraordinære kriser kræver ekstraordinære indsatser. Flygtningekrisen har været længe undervejs, men det, der sker nu, havde de færreste forudset.
Derfor vil statsminister Lars Løkke Rasmussen finde folkelig forståelse for et nyt og stærkt politisk og økonomisk udspil, der gør op med valgkampens løfter om at skære voldsomt ned på Danmarks internationale civile indsatser, samtidig med at adgangen til Danmark bremses og vilkårene for nye flygtninge forringes.
Erkend den skiftende virkelighed
Ideen om både at spare på indsatsen i Danmark og den civile indsats ude i verden, virker fuldstændig absurd i dag, hvor alle kan se
-
at en langt, langt større indsats i nærområderne er afgørende for at bremse den samlede overvældende flygtningestrøm, og
-
at situationen alligevel vil føre til at Danmark må modtage flere asylansøgere og på sigt formentlig også anerkende flere flygtninge end hidtil.
Tyskland har netop bevilget milliarder af ekstra euro til håndtering af den hjemlige situation. Og vores statsminister har nu chancen for at løfte sig over småkævlet og vise, at vi står i en ny og dybt alvorlig situation, og at det kræver en ny politik og helt nye økonomiske udspil.
Det vil ikke være løftebrud i forhold til en valgkamp. Det vil være den nødvendige erkendelse af en skiftende virkelighed, som enhver statsminister har pligt til at kunne håndtere.
Skaber billede af kynisme
Valgkampens udspil handlede – uanset venlige Kristian Jensens besværgelser om at vi ikke vil skære ned på humanitær bistand – om, at vi både ville spare på asylsystemets herhjemme og på den civile bistand ude i verden, og at besparelserne både ude og hjemme især skulle gå til skattelettelser og til det danske sundhedssystem. Det giver ikke mening i den nuværende situation.
Argumentationen om at der er mening i at skære ned herhjemme, fordi vi kan hjælpe langt flere i nærområderne med de samme penge, giver ikke mening, fordi politikken netop ikke er, at vi vil bruge de sparede penge i nærområderne.
Det skaber et billede af kynisme eller hykleri eller begge dele.
Men regnestykket, om at det er bedre at hjælpe folk ude end her i Danmark, vil få langt større troværdighed, hvis regering og folketing med statsministeren i spidsen virkelig erklærer sig parat til at lade det rige Danmark finansiere en langt større og mere markant indsats i nærområderne.
Der skal mere til
Tyskland har netop bevilget seks milliarder euro til en ekstraordinær hjemlig indsats. Tyskland er et stort land, men selv for Tyskland er det et ekstraordinært beløb i en ekstraordinær situation.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør komme med et udspil, om at Danmark vil bruge tre milliarder kroner (kroner, ikke euro) mere på civile internationale indsatser med et særligt fokus på nærområderne, på det humanitære og på at sikre at de relevante FN-organisationer kan være med til at sikre, at flygtninge ikke er ved at dø af sult, fordi de hverken kan få vand eller mad.
Danmark kan ikke redde hele verden, så hvorfor tre milliarder? Fordi regeringen gik til valg på at ville spare 2,6 milliarder kroner, og fordi den internationale krise er så alvorlig, at det ikke er tilstrækkeligt blot at sikre bevillinger på samme niveau som før. Der skal mere til.
Globalt samfundssind
Det er derfor heller ikke nok at henvise til at Danmark ligger pænt i forhold til lande, der gør endnu mindre. Lige nu handler det også om signaler i forhold til krisen, og indtil videre er Danmarks signal et signal om reducerede indsatser i forhold til en stærkt voksende udfordring.
Det handler ikke om åbne grænser. Det handler ikke om, at vi kan hjælpe alle, hverken hjemme eller ude. Det handler derimod om, at et af verdens rigeste lande viser globalt samfundssind og signalerer, at det i hvert fald ikke er lige nu, vi reducerer den internationale solidaritet.
Vores regering og statsminister vil vinde respekt ved et markant udspil. Det vil samtidig gøre det lettere at få placeret Danmark centralt i de forhandlinger der – også med dansk støtte – nødvendigvis må føre til en situation, hvor EU handler langt mere samlet og ansvarligt end i dag.
Tiden er ikke til enegang.
