Tyskland giver næsten fem gange så meget i udviklingsbistand som Danmark, og Tyskland modtager mange gange flere flygtninge end Danmark. Alligevel brugte Tyskland i 2013 færre penge fra udviklingsbistanden til flygtningemodtagelse, end Danmark gjorde. Det fremgår af et svar til Folketingets udenrigsudvalg fra Udenrigsministeriet.
Forklaringen er bl.a., at Tyskland alene tager en del af udgifterne til anerkendte flygtninge fra bistandsbudgettet, medens Danmark tager udgifterne til alle asylansøgere, også dem der siden bliver afvist, og Danmark indregner tillige langt flere af de øvrige omkostninger i forbindelse med asylmodtagelse. Beløbet indregnes for 12 måneder.
Danmark og Sverige er de mest kreative
En tidligere OECD-undersøgelse, der vedrørte årene 2009 og 2010, viste, at Danmark sammen med Sverige er blandt de allermest kreative, når det gælder om at finansiere flygtninge via udviklingsbistand. De nye oplysninger fra Udenrigsministeriet viser, at det stadig forholder sig sådan.
Tallene er meget klare:
Tysklands samlede bistand blev i 2003 opgjort til 14,2 milliarder dollar, og Tyskland anvendte 139 millioner dollar af dette beløb til flygtningemodtagelse. Det udgjorde lige under 1 procent af den samlede bistand.
Danmark anvendte til sammenligning ca 2,9 milliarder dollar til bistand, men 162 millioner af dette beløb til modtagelse af flygtninge og asylansøgere. Det udgjorde 5,5 procent af den samlede bistand.
Sverige, som også modtager flere flygtninge end Danmark, indregnede i 2013 705 mio. dollar og det var lige over 12 procent af den samlede svenske bistand. Italien fulgte lige efter med 11,8 procent. Sverige og Italien topper listen.
Udenrigsministeriets opgørelse omfatter 19 lande, og blandt dem lå Danmark procentvis sjettehøjest med hensyn til at anvende udviklingsbistand til flygtningeudgifter. Målt i beløb ligger Danmark femtehøjest. Blandt landene i bunden er Tyskland og Storbritannien.
Danmarks meget kreative bistandsbogføring betyder i dag, at den reelle udviklingsbistand ikke blot bringes ned på 0,7 procent af Danmarks bruttonationalindkomst som det er regeringens officielle mål med beskæringerne. Den kommer reelt helt ned på 0,56 procent.
