Har dansk bistand udviklet sig til, at Kristian Jensen rejser med kronprinsesse Mary til Afrika for at møde heksebørn og klippe snore? Eller er der stadig plads til specialister og høj faglighed?
Nogenlunde sådan lød oplægget, da Erik Blas fra IDA Global Development bød velkommen til to timers debat med Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik.
Jesper Søes indlæg og Hans Peter Dejgaards blog fra februar.
Bekymringen er opstået i forbindelse med ændringer i Udenrigsministeriet, hvor organiseringen af de udviklingsfaglige specialister blev lavet om.
Er fagligheden kvalt?
I sidste måned var det udenrigsminister Kristian Jensen (V), der var skydeskive for en byge af spørgsmål, da han var på besøg i IDA Global Development.
Så denne tirsdag aften var Udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik mødt frem i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge sammen med Nicolaj Hejberg Petersen, der er kontorchef for Kvalitet og Faglighed i Udviklingssamarbejdet (KFU), for at svare på mange gode og kritiske spørgsmål fra de cirka 30 fremmødte om fagligheden i det danske udviklingsarbejde.
Men først ville han forklare, hvorfor Udenrigsministeriet har besluttet sig for at omlægge den måde, det forsøger at bruge den udviklingsfaglige ekspertise.
Færre specialister skal bruges bedre
Danmark har i de seneste fire år ligget nummer et på Commitment to Development Index, som forsøger at måle kvaliteten af udviklingsbistanden, viser et af de mange slides med tal og tabeller, der projiceres op på den hvide væg i Ingeniørernes Hus ved mødet tirsdag aften.
Konklusionen af alle overvejelserne i Udenrigsministeriet var, at de udviklingsspecialister, der er tilbage, ikke blev brugt optimalt, fortæller Martin Bille Hermann.
Antallet af udviklingsspecialister har varieret, og det er gået nedad i de seneste år, erkender han. Hvor der i 1993 var 49 og i 2000 var 66 , er der i dag kun 43.
En anden graf viser, at antallet af bevillinger samlet set for perioden 2001-16 er hastigt nedadgående (se foto overnover). Det skyldes en vedholdende indsats i UM på at forsøge at få færre mindre bevillinger, forklarer Martin Bille Hermann. En anden årsag er reform af landeprogrammer.
At sparekniven rammer udviklingsbistanden hårdt under Venstre-regeringen, er gået de færrestes næser, øjne og ører forbi.
Manøvren består så I at få mest muligt ud af ressourcerne.
En af deltagerne i debatten, Klaus Winkel, som selv har en fortid som kontorchef i Udenrigsministeriet og i dag blandt andet blogger på Globalnyt, er bekymret for, om det går ud over fagligheden, at eksperterne er spredt for tyndt ud over kontorerne på Asiatisk Plads:
Til det svarer Martin Bille Hermann, at han er helt klar over, at der er nogle farer.
Fagligt underskud
Mange af de fremmødte i IDA Global Development udtrykker ikke så meget kritik, men snarere spørgsmål med undertoner af dybfølt bekymring for deres gamle arbejdsområde og ikke mindst for fremtidens udviklingsbistand
Til det erklærer Martin Bille Hermann sig helt enig i, at der er behov for at vedligeholde og udvikle fagligheden.
