Internationalt netværk mod kastediskrimination til Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det Internationale Dalit Solidaritetsnetværk, IDSN, får fra onsdag d. 1. oktober til huse i Nørregade 13 hos Folkekirkens Nødhjælp i det indre København.

Rikke Nöhrlind, der er ny koordinator i netværket, har arbejdet 11 år i Nødhjælpen, de seneste par år bl.a. med Dalit-spørgsmål, men har nu sammen med programmedarbejder Maia Ingvardson taget orlov for at arbejde som koordinator og klare det daglige sekretariatsarbejde i det internationale netværk – foreløbigt for 2 år.

Til Nødhjælpens nyhedsbrev siger Rikke Nöhrlind: – Netværkets fremmeste mål er at skabe offentlig opmærksomhed om og bekæmpe kastediskrimination. Vi arbejder på at påvirke de politiske instanser og institutioner som f.eks. FN og EU, så de tager kastediskrimination op og bruger deres indflydelse overfor de lande, hvor fænomenet er udbredt.

Det Internationale Dalit Solidaritetsnetværk har flere danske, internationale og lokale organisationer og netværk som medlemmer og støttes økonomisk af den amerikanske Ladenburg-fond og Folkekirkens Nødhjælp.

Der er ca. 250 millioner kasteløse i verden. I Sydasien hedder de dalitter, i Japan kaldes de burakumin og i Nigeria benævnes de osu. De har alle ét til fælles: De betragtes som urene eller mindreværdige af deres landsfæller og må på grund af deres herkomst kun udføre bestemte slags arbejde.

FNs Underkommission for Fremme og Beskyttelse af Menneskerettigheder har netop vedtaget en resolution, der slår fast, at FN-organet vil fortsætte sit dokumentationsarbejde om kastediskrimination.

Det betyder bl.a., at der til trods for indvendinger fra Indien, Yemen og Nigeria skal udarbejdes en rapport frem til 2004, som går i dybden med kastediskrimination, i hvilke lande diskriminationen finder sted, og hvordan de enkelte staters lovgivning ser ud på området.

Samtidig skal rapporten foreslå retningslinjer og anbefalinger til de lande, hvor der optræder kastediskrimination.

Læs mere på Dalit-netværkets hjemmeside www.dalitfreedom.org