Af Eva Rasmussen
Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, indledte søndag sit 40. ordinære årsmøde uden Honduras, der blev suspenderet efter statskuppet i juni 2009.
Honduras er heller ikke på den fyldige dagsorden, som udenrigministrene fra de amerikanske lande skal diskutere frem til tirsdag, oplyser det guatemalanske dagblad Prensa Libre søndag.
Et flertal af medlemstaterne ønsker ikke, at Honduras genoptages i organisationen, før den kuppede præsident Mel Zelaya med alle civile og politiske rettigheder i behold kan vende tilbage til Honduras. Han bor i øjeblikket sammen med sin familie i Den Dominikanske Republik.
José Miguel Insulza, generalsekretær i OAS, lover, ifgl. Prensa Libre, at emnet kommer op under den fri dagordan mandag eftermiddag.
”Ligegyldigt”
Forud for årsmødet har USA forsøgt at bagatellisere OASs betydning for Honduras.
– Kravet om Zelayas tilbagevenden har præsident Lobo taget sig af, kommenterer USAs viceudenrigsminster for Latinamerika Arturo Valenzuela i det honduranske dagblad La Prensa fredag.
Det er korrekt, at Porfirio Lobo har sagt, at det står Zelaya frit for at vende tilbage samt at han gerne ledsager ham, når han skal ind i Honduras. En garanti for, at domstolene, der for et flertals vedkommende består af kupstøttende dommere, ikke omgående indleder en retsforfølgelse, har han imidlertid ikke villet give. Uden den bliver Zelaya uden for Honduras.
Og Valenzuela har mere hårdtslåede arguenter for, at OAS nu er ligegyldigt for Honduras:
– Om Honduras er medlem af OAS eller ej har ikke længere noget betydning. Landet modtager igen lån fra Den Interamerikanske Udviklingsbank, IADB, fra Verdensbanken, og endda fra Den Internationale Valutafond, IMF.
Den fremtrædende og politisk magtfulde rigmand Eduardo Facussé supplerer:
– Landets økonomiske problemer har forbindelse med den verdensomspændende økonomiske krise og sidste års politiske situation, men de har intet at gøre med, at vi er lukket ude fra OAS.
Tunge punkter
Blandt de punkter, der er kommet med på dagsordenen, er der adskillige, der næppe kan konkluderes på 2 dage.
Det tværgående emne er et forsøg på at nå til enighed om en begrænsning af oprustningen i Nord- og Latinamerika. Og de to klassikere Maldiverne/Falklandsøerne og Bolivias adgang til havet er osse kommet med. Argentina kræver, at Maldiverne suverænitet anerkendes, Bolivia adgang til havet.
Årsmødet holdes i Perus hovedstad Lima.
