Amerikansk ekspert: Terrorisme i Mellemøsten 20 år endnu

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Verden må vente endnu 20 år på, at de sidste Osama Bin Ladener uddør i Mellemøsten. I den periode vil globaliseringen stille og roligt løfte velfærden og udviske de mest ekstremistiske holdninger i de muslimske befolkninger, som kan føre til omfattende terror.

Det vurderer en af verdens førende sikkerhedseksperter, professor Thomas Barnett fra den amerikanske flådes universitet Naval War College, i et interview med dagbladet Børsen. Barnett er en af strategerne bag USAs ny sikkerhedsdagsorden efter terrorangrebet på World Trade Center for tre et halvt år siden.

– Uret tikker, og en realistisk tidshorisont for Mellemøsten er 20 år. Demografisk set vil de store ungdomsårgange være voksne til den tid, og det ændrer samfundet, og hvem vi er. Man stopper med at kæmpe unge mænds kampe, og landene er samtidig tvunget til at skabe job til disse mennesker. Det kan de kun gøre i så stort omfang ved at åbne op overfor verden udenfor, siger Thomas Barnett til Børsen.