Rapport: Danmarks indsats mod aids langt ringere end lovet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Løfter fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) om at gøre indsatsen mod aids til et af de vigtigste indsatsområder i dansk bistand holder ikke vand. Tværtimod. Dansk udviklingsbistand halter langt bagefter officielle målsætninger.

Det konkluderer rapporten ”Er Danmarks indsats mod aids i verden helt til grin?”, som kom ud fredag.

Sidste år brugte Danmark 615 millioner kr. på at bekæmpe hiv/aids i u-landene. Det svarer til 5 procent af den samlede danske bistand. Det danske bidrag er markant ringere end de lande, vi normalt sammenligner os med, hedder det.

Rapporten er udarbejdet af organisationerne bag kampagnen “Humor mod Aids” i anledning af den årlige kampagnedag 1. april. Det er Ibis, Folkekirkens Nødhjælp og AIDS-Fondet.

– Danmark burde være ambitiøs nok til at arbejde for en aids-fri generation i Afrika. Danmark kan gøre det mindst dobbelt så godt ved at fordoble det nuværende bidrag til kampen mod aids og vedtage klare økonomiske mål for indsatsen i 2007-2010, siger generalsekretær i Ibis, Vagn Berthelsen.

Projektchef i AIDS-Fondet, Kirsten Jensen, supplerer: – Danmark kan sagtens gøre det bedre. Vi kan f.eks. være med til at stoppe smitten fra mor til barn.

Rapporten når frem til, at Danidas rapportering er særdeles mangelfuld. Det er derfor umuligt at vurdere, om VK-regeringen reelt har styrket aids-indsatsen, og om Danida når udsatte grupper som forældreløse, unge og kvinder.

– Til trods for de mange flotte ord og hensigtserklæringer er Danmarks indsats ikke blevet styrket som lovet. Danidas uigennemskuelige rapporteringssystem gør det umuligt for os at se, om vi når udsatte børn og unge kvinder, anfører generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.

Organisationerne bag Humor mod Aids opfordrer regeringen til at udarbejde et gennemskueligt rapporteringssystem og aflægge en årlig rapport til Folketinget om Danmarks indsats på aids-området.

Socialdemokraterne har stillet forslag om at forhøje den danske indsats mod hiv/aids i u-landene med et milliardbeløb, men er blevet afvist af VK-regeringen og dens parlamentariske støtte, Dansk Folkeparti.

Læs Humor mod Aids rapport på www.humormodaids.dk

Yderligere oplysninger:
Vagn Berthelsen, IBIS: 2440 8640
Kirsten Jensen, AIDS-Fondet: 2588 2010
Henrik Stubkjær, Folkekirkens Nødhjælp: 2970 0600

Det var tredje år i træk, at organisationerne bag Humor mod Aids-kampagnen gik på gaden 1. april og brugte humor til at råbe danskerne og politikerne op i kampen mod aids.