AIDS-Fondets direktør, Henriette Laursen, deltager i den officielle danske delegation til UNGASS-mødet om hiv/aids i New York den 10. og 11. juni.
I den anledning har organisationen sendt et brev til udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).
Brevet fremhæver de forhold, AIDS-Fondet mener, der skal lægges særlig vægt på i diskussionerne. Det drejer sig bl.a. om, at de målsætninger, der er sat op for arbejdet med hiv/aids globalt, får lov til at skride, blot for at der sættes nye målsætninger med længere tidsfrister.
Det drejer sig også om en manglende indsats overfor den ekstremt udsatte og diskriminerede gruppe af mænd, der har sex med mænd i u-landene og kriminalisering af hiv-smittede og de negative konsekvenser det har for forebyggelsen.
Her er brevet in extenso:
Kære Ulla Tørnæs
Når United Nations General Assembly Special Session on HIV/AIDS (UNGASS) finder sted i New York den 10. og 11. juni, bliver en lang række vigtige emner sat på dagsordenen med udgangspunkt i Generalsekretærens statusrapport.
Jeg ønsker med dette brev at gøre dig opmærksom på de emner, som AIDS-Fondet finder det særligt vigtigt at lægge vægt på i diskussionerne under mødet.
Løftet om “Universal Access by 2010”
På det seneste United Nations General Assembly Special Session on HIV/AIDS i 2006 afgav landene løfte om at arbejde mod universel adgang til forebyggelse, behandling og omsorg inden år 2010.
Det er vigtigt, at fastholde dette ambitionsniveau for verdens hiv/aids-indsats og derfor arbejde for, at resultatet af mødet i juni bliver en bekræftelse af dette løfte frem for en udsættelse af tidsfristen.
Under forberedelserne til mødet i juni har der desværre været tegn på, at en sådan fristforlængelse har sneget sin ind i officielle FN dokumenter f.eks. ved at lægge vægt på MDG målene i 2015 frem for fristen i 2010.
Selv om der er en stærk sammenhæng mellem målene for universel adgang og MDG, bør vi stå ved det allerede fastlagte ambitionsniveau for indsatsen mod hiv/aids.
Mænd, som har sex med mænd
Som det fremgår af Generalsekretærens rapport (side 2), har mænd, som har sex med mænd (MSM) i store dele af verden ikke adgang til “meningsfulde forebyggelsestilbud”. Dette er tilfældet, selv om denne gruppe udgør en stor del af verdens hiv-smittede. Dette gælder i Vesteuropa, såvel som i Asien og i Afrika.
Hvor der forekommer generaliserede epidemier, som i mange lande syd for Sahara, skjules koncentrerede epidemier blandt MSM ofte i de meget store generelle prævalenstal. MSM er særligt udsatte for hiv, både på grund af seksuel adfærd og af fysiologiske årsager, men i høj grad også, fordi de mange steder må skjule deres seksuelle orientering og praksis af frygt for social udstødelse og juridisk straf.
Mennesker, der lever i skjul, har ikke adgang til de helt basale forebyggelses- og behandlingsmetoder, som heldigvis ellers vinder stadig større udbredelse i mange lav-indkomstlande. Og deres helt basale menneskerettigheder krænkes groft.
Under 1/3 af de afrikanske lande har oplyst om udbredelsen af hiv blandt MSM i dette års rapporter til FN.Til eksempel har Uganda ikke rapporteret om MSM, men blot noteret at landets lovgivning forbyder homoseksualitet.
De få afrikanske lande, som har inkluderet MSM, rapporterer til gengæld om alarmerende hiv-rater blandt MSM herunder 25 procent i Ghana og Senegal og 43 pct. i Kenya. Vi beder om, at Danmark er med til at stille krav om at MSM prioriteres i arbejdet med hiv.
Primær forebyggelse
Af Generalsekretærens rapport fremgår det nedslående faktum, at et godt stykke under halvdelen af verdens unge har tilstrækkelig viden om hiv.
Andre undersøgelser viser, at selv om kondomer fortsat er den billigste og sikreste præventionsform mod hiv, har færre end halvdelen af de, som er i risiko for hiv, adgang til kondomer. Det skyldes ikke bare logistiske eller finansielle problemer, men også moralske eller religiøse dagsordener, der forhindrer adgang til og brug af kondomer.
AIDS-Fondet opfordrer til, at Danmark i diskussionerne i New York sikrer, at man ikke mod bedre vidende begrænser adgangen til kondomer, og at dokumenterede effektive forebyggelses- og “harm reduction” strategier kommer til at indgå i slutdokumentet med anvendelse af eksplicit sprogbrug.
Nye præventionsteknologier
I Generalsekretærens rapport fremgår det med al nedslående tydelighed, at vi på trods af de efterhånden massive investeringer i behandlingstilbud for hiv-smittede i verden ikke kan se frem til en bremsning af epidemien uden nye præventionsformer.
Hver gang 2 bliver sat i behandling, bliver 5 nye mennesker smittet. Her er det endda forudsat, at 1 million nye hiv-smittede kommer i behandling hvert eneste år.
Derfor er det af allerstørste vigtighed at understrege behovet for intensiveret, langsigtet finansiering af forskning og udvikling af nye forebyggelsesmetoder, herunder microbicider og en vaccine mod hiv.
Generalsekretæren nævner (afsnit 37) de nyligt afbrudte forsøg inden for begge felter og understreger, at der for microbicidernes vedkommende er indledt nye lovende forsøg. Dette gør sig også gældende indenfor vaccineforskning, hvor genteknologien nu anvendes i videre omfang.
Det er vigtigt, at verden med de udfordringer feltet står overfor, ikke fravælger forskning i nye præventionsformer, og at man ikke glemmer de sekundære, men ganske vigtige effekter af forskningen i styrkelsen af udviklingslandenes forskningskapacitet og lokalsamfundsinvolvering.
Co-infektion med tuberkulose og hiv
I Generalsekretærens rapport understreges behovet for behandling af både hiv og TB (afsnit 46). En stor andel af verdens hiv-smittede dør af TB, og AIDS-Fondet er enig med FNs Generalsekretær om, at der er behov for at styrke indsatsen for diagnosticering og behandling af TB.
Det er os dog magtpåliggende at understrege, at vi mangler nye og bedre diagnosticeringsredskaber, medicin og ikke mindst en vaccine mod tuberkulose.
Den eksisterende vaccine (BCG) blev opfundet for over 85 år siden og beskytter i dag kun i begrænset omfang mod smitte. At finansiere forskning i nye diagnosticerings-, forebyggelses- og behandlingsmetoder for TB er centralt for at redde mange hiv-smittedes liv.
Rejserestriktioner
Det er oplagt at bruge mødet i New York som anledning til endnu en gang at sætte fokus på de desværre ganske udbredte og fuldstændigt grundløse rejserestriktioner, som hindrer hiv-smittede i frit at rejse ind og ud af lande.
USA er netop et af de 13 lande, som helt forbyder indrejse for hiv-smittede. Hiv-smittede, som deltager i the Civil Society Task Force, dannet for at rådgive Generalsekretæren om mødet i juni, har endda været forhindret i at deltage i nogle af de møder, der allerede har været holdt i USA.
I alt 106 lande opretholder fortsat indrejse- og opholdsrestriktioner for hiv-smittede. Ophævelsen af disse restriktioner er et vigtigt led i arbejdet med anti-stigma og -diskrimination af hiv-smittede og essentielt for, at meningsfuld inddragelse af hiv-smittede kan foregå.
Vi anmoder om, at Danmark tager dette emne op i diskussionerne og tydeligt markerer, at der ikke findes noget som helst belæg for at opretholde restriktionerne.
Kriminalisering af hiv-smittede
Generalsekretæren fremhæver i sin rapport en stigende tendens til kriminalisering af hiv-smittede (afsnit 55) og påpeger med rette, hvordan dette underminerer love og politikker, der ellers skulle hindre diskriminering af hiv-smittede.
Danmark er desværre et af de lande, som ved de senere år at have indført en stramning af straffelovgivningen på dette område, er medvirkende til den omtalte stigende tendens.
Spørgsmålet om kriminalisering af hiv-smittede er efter AIDS-Fondets mening et valg mellem folkesundhed og retsfølelse. AIDS-Fondet er fortaler for folkesundheden.
Kriminalisering af hiv-smittede fører til at færre lader sig teste for hiv, og at færre hiv-smittede opsøger den hjælp, de i øvrigt har behov for. Kriminalisering af hiv-smittede burde reserveres til grove tilfælde af forsætlig smitteoverførsel. Vi anmoder om, at Danmark går foran og genovervejer sin position på dette område.
Rusland og Ukraine
Samtidig med, at Generalsekretæren fremhæver det sydlige Afrika og den humanitære krise, som hiv er skyld i dér, bemærker han (i afsnit 12) også det stigende antal hiv-smittede i bl.a. Rusland og Ukraine.
AIDS-Fondet kan tilslutte sig, at hovedfokus bør være på det sydlige Afrika, men AIDS-Fondet mener samtidig, at der under Udenrigsministeriet burde etableres en mekanisme ud over Naboskabsprogrammet, der kan facilitere et samarbejde mellem NGOer i Danmark og NGOer i f.eks. Rusland og Ukraine.
Hiv spreder sig i voldsomt blandt intravenøse stofbrugere, bøsser, gadebørn og prostituerede. Selv om regeringerne i de pågældende lande har et stigende fokus på hiv, ignorere regeringerne disse grupper.
Danske NGOer har derimod gode erfaringer med at nå de særligt udsatte. Danmark bør samtidig sætte hiv i Rusland og Ukraine på dagsordenen i de generelle politiske drøftelser med de 2 lande.
Mangelfuld danske rapportering om fremgang
Næsten 150 lande har fulgt FNs opfordring til at rapportere om de enkelte landes fremskridt i forhold til “UN Declaration of Commitment against HIV/AIDS 2001”. Fra Sundhedsstyrelsen har jeg fået oplyst, at Danmark for første gang har aflagt en sådan rapport om indsatsen i Danmark.
Rapporten er desværre håndskreven og har ikke været egnet til offentliggørelse. Den kan derfor ikke kan læses på de officielle web-steder for mødet.
Der har efter AIDS-Fondets opfattelse heller ikke været tilstrækkelig involvering af civilsamfundsorganisationer, som det ellers forudsættes, da blot en enkelt organisation har modtaget en “lukket” invitation om at medvirke til rapportens tilblivelse.
Udarbejdelsen af rapporten til FN er en oplagt mulighed for at gøre status for den danske hiv/aids-indsats her i landet såvel som i andre dele af verden. Det er samtidig en mulighed for at dele Danmarks erfaringer med andre og fortælle om Danmarks ret store indsats på dette område.
Det er en mulighed, som Danmark nu har forpasset.
Jeg ser frem til at deltage i delegationen under din ledelse og til at bidrage til at opnå det bedst mulige resultat af mødet.
Med venlig hilsen
AIDS-Fondet
Henriette Laursen
Direktør
Yderligere oplysninger hos Ida Brix, AIDS Fondet, Carl Nielsens Allé 15A, 2100 Kbn Ø, Tel 39 27 14 40, dir. 88 82 01 12, mobil 26 28 65 53, e-mail [email protected]
