Den tidligere belgiske udenrigsminister Louis Michel er udpeget til at afløse danskeren Poul Nielson (S) som EU-kommissær for udviklingsbistand. Det meddelte den nye portugisiske formand for EU-kommissionen, Jose Manuel Barroso, da han onsdag afslørede navnene på de 25 medlemmer af kommissionen, der træder til om to og en halv måned (1. november).
På sin hjemmeside siger den snart 57-årige Louis Michel (født 2.9.1947), at han vil holde regelmæssige konsultationer med Europaparlamentet om udviklingspolitik og besøge EU-medlemslandenes parlamenter for at sætte gang i bestræbelserne om at nå FN-målsætningen om at yde 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i u-landsbistand.
Men det vigtigste for ham er at skabe kohærens og konvergens i udviklingspolitikken, siger Louis Michel på sin hjemmeside.
Kohærens er kodeord for sammenhængen mellem udviklingspolitikken og EUs andre politikker. Den skal f.eks. sikre, at EUs landbrugspolitik og udviklingspolitik peger i samme retning. Konvergens er kodeord for sammenhæng mellem EUs og medlemslandenes udviklingsbistand, f .eks. gennem samordning og overordnet politisk styring.
Politikere, der lægger særlig vægt på de to kodeord, er i reglen tilhængere af stærkere europæisk integration på bistandsområdet.
Ligesom Nielson får Michel ansvar for u-landsbistand og humanitær bistand, dvs. for generaldirektoratet for udvikling og for nødhjælpsorganisationen ECHO.
Louis Michel er født i Tirlemont i det centrale Belgien tæt på sproggrænsen, der deler landet (Tirlemont hedder Tienen på flamsk), og oprindelig uddannet som tysklærer. Han var belgisk viceministerpræsident, udenrigsminister og minister for institutionelle reformer fra juli 1999 til juli 2004.
Han er medlem af partikoalitionen Mouvement Reformateur, der støtter den fransktalende del af den belgiske befolkning i regeringen i Bruxelles.
Koalitionen befinder sig i centrum-højre-området i det politiske spektrum, men er først og fremmest optaget af at forsvare de fransktalendes interesser i forhold til flamlænderne, som totalt set er i flertal.
Panafrican News Agency skriver fredag med henvisning til politiske iagttagere i Bruxelles, at Michels talrige rejser til “De Store Søers Region” i det centrale Afrika i hans kapacitet af udenrigsminister har medvirket til at tippe vægtskålen til hans fordel.
Hans førende konkurrent til posten, Østrigs tidl. udenrigsminister Benita Ferrero-Waldner, er i stedet blevet kommissær for eksterne relationer og europæisk nabopolitik efter Chris Patten, den sidste guvernør i den daværende britiske kronkoloni, Hong Kong, på Kinas sydkyst.
EU er med rundt regnet 6 milliarder euro i udviklingsbistand og en milliard euro (7,4 mia. kr.) i nødhjælp en førende aktør i udviklingssamarbejdet med Den 3. Verden.
Belgiens forbindelser til Afrika går langt tilbage. De er først og fremmest knyttet til det daværende Belgisk Congo, kæmpelandet i Afrikas midte, som belgierne styrede fra 1908 til 1960, men også til Folkeforbunds-mandatområderne Ruanda-Urundi, som belgierne overtog efter Første Verdenskrig, da den tyske kolonimagt var nedkæmpet. De blev begge uafhængige som staterne Rwanda og Burundi den 1. juli 1962.
Louis Michels hjemmeside er naturligvis på fransk: www.louismichel.net
