Flere end 1 million honduranere kræver en ny grundlov

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Eva Rasmussen
journalist og medlem af U-landsnyts redaktion

– Regeringen og oligarkiet bruger vold. Vi kæmper med blyant og papir. Det sagde Carlos Reyes, formand for de honduranske bryggeriarbejdere og en af lederne af modstandsfronten mod kuppet, da han mødtes med repræsentanter for det danske solidaritetsnetværk, der støtter kupmodstanderne. Han var i Danmark som gæst på 3Fs kongres.

Modstandsfronten kræver, at der bliver indkaldt til en grundlovgivende forsamling, samt at den kuppede præsident Mel Zelaya kan vende tilbage til Honduras med garanti for sin personlige sikkerhed og sine rettigheder som honduraner.

Modstandsfronten har siden 20. april samlet 1.342.876 underskrifter på kravet om, at der indkaldes til en grundlovgivende forsamling. Honduras har godt 7 millioner indbyggere, 1 million bor uden for landets grænser og 50 procent er under 21 år. Honduranerne kan stemme fra de er 18 år.

Det var forsøget på at få indkaldt en grundlovgivende forsamling, der udløste kuppet. 28. juni, dagen før der skulle have været en vejledende folkeafstemning, ikke om en ny grundlov, som de fleste medier fortalte, men om der skulle indkaldes til en grundlovgivende forsamling.

– Den seneste grundlovgivende forsamling blev indkaldt i 1981 og den nye grundlov trådte i kraft det følgende år, dvs. mens USA førte lavintensiv krig i Mellemamerika, oplyste Carlos Reyes på mødet med de danske organisationer.

I den strategi blev Honduras udgangspunkt for de nordamerikanske angreb på sandinisterne i Nicaragua, FMLN i El Salvador og URNG i Guatemala. Samtidig var militærstyret i Chile tæt på at have gennemført en neoliberal model.

– Det var inden for den ramme, at private forretningsfolk og USAs ambassadør i Honduras formulerede de basale retningslinjer for den nye grundlov, mener Carlos Reyes.

Der var tre grundlæggende principper, vurderer Carlos Reyes:

1. Vi skal sælge honduras, ellers udvikler landet sig aldrig.

2. Vi skal reducere staten til en minimalstat. Argumentation: Staten er uansvarlig, korrupt, en dårlig og ineffektiv administrator.

3. Da militærets magt stadig var stor, sikrer grundloven, at de væbnede styrker er dens garanter,

Næste fase

Underskrifterne bliver i de kommende dage afleveret til Organisationen af Amerikanske Stater, FN, og Unionen af Sydnationer, UNASUR. De bliver derimod ikke indgivet
til regeringsorganer, da modstandsfronten anser Porfirio Lobos regering for illegitim.

– Den nye grundlov skal formuleres med bred folkelig deltagelse, slog Carlos Reyes fast. I første omgang skal det besluttes, hvem der skal deltage i den grundlovgivende forsamling. Derefter begynder diskussionen om indholdet. Vi ønsker, at der bliver en bred folkelig deltagelse i begge processer. En god grundlov nytter ikke noget, hvis den brede befolkning ikke er organiseret og politisk bevidst.