Fremgang for BØRNEfonden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

BØRNEfonden offentliggør fredag sin årsrapport for 2010.

For første gang har det indsamlede beløb rundet 200 millioner og stadfæster BØRNEfondens position som Danmarks største udviklingsorganisation baseret på privat indsamlede midler, skriver fonden i en pressemeddelelse.

BØRNEfonden noterer sig et svagt fald i antallet af sponsorater på en halv procent, men oplever samtidig en positiv udvikling i virksomheds-samarbejdet og øgede donationer fra gaver og arv, så de samlede indtægter alligevel er steget. Mindre end 2 procent af indtægterne er offentlige tilskud.

– I en tid, da mange taler om at spare, er det positivt, at BØRNEfonden kan fastholde en positiv udvikling. Vi er utrolig stolte af, at vi fortsat kan hjælpe så mange børn og deres familier i verdens fattigste lande baseret på frivillige bidrag fra danske familier, siger BØRNEfondens vicedirektør Søren Toft.

Ved udgangen af 2010 var 74.152 børn og deres familier tilknyttet en sponsor, som gennem et fast månedligt bidrag støtter barnets skolegang og sundhed og samtidig yder et væsentligt bidrag til lokalsamfundets udvikling.

Børnenes skolegang står centralt for BØRNEfondens indsats. En nylig ekstraordinær undersøgelse viste, at 99,4 procent af alle sponsorbørn er i gang med en uddannelse.

– At holde børnene i skole er den sikreste vej ud af fattigdom, og denne indsats gør netop det at have et sponsorbarn til en meget effektiv måde at skabe udvikling på, anfører Søren Toft.

Støtten til udviklingen af lokalsamfundene, hvor sponsorbørnene bor, resulterede i 2010 bl.a. i:

– Opførelse af 233 klasseværelser i landsbyskolerne
– Oprettelse af 71 nye børnehaver
– Læse- og regnekurser for 4.281 forældre til sponsorbørn
– Ekstraundervisning eller lektiehjælp til 34.801 børn
– Bygning eller renovering af 98 brønde, som giver de fattigste adgang til rent vand

BØRNEfonden arbejder fortrinsvis i 5 vestafrikanske lande, men formidler desuden gennem sin globale partner ChildFund Alliance sponsorater til støtte for fattige børn i 23 udviklingslande

En nærmere beskrivelse af BØRNEfondens indsats og det fuldstændige regnskab med noter kan læses i årsrapporten, som kan hentes fra www.bornefonden.dk

Yderligere oplysninger hos:
Pressekonsulent Lars Kaaber på
tlf. 20 65 81 40 og e-mail: [email protected]