Debat om den nye bistandsstrategi: Sund udfordring til eksperterne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Kurt Mørck Jensen, senioranalytiker, Dansk Institut for Internationale Studier

Det var med ærmerne smøget op, at den nye udviklingsminister stillede op til stormøde i Ulandsfagligt Selskab den 19. januar.

Christian Friis Bach talte med stort engagement om indholdet i den nye lov og strategi for dansk udviklingsbistand.

Han præsenterede strategiens nye indsatsområder herunder grøn vækst og bæredygtig energi, der de senere år har været nogle af topscorerne på den globale udviklingsdagsordens hitliste. Han varslede også mere støtte til sine egne kæpheste: landbrug og fødevaresikkerhed.

Den danske bistandsmafia var mødt talstærkt op. Både unge og gamle. Stemningen var god. De små 300 fremmødte havde mangt og meget på hjerte. Friis Bach tog godt imod. Han var på hjemmebane.

Interesseorganisa-tionerne var der med påmindelser om ikke at glemme de indfødte folks og børns rettigheder. Alt sammen som det plejer at gå for sig, når en ny bistandsstrategi skal forfattes.

Repræsentanter for miljøet og vandressourcerne var der også med en bøn om, at disse indsatsområder, der tidligere havde en mere glamourøs placering i den danske bistand, ikke måtte undergå yderligere pinsler og nedskæringer.

En miljøekspert fremførte, at tidligere miljøindsatser havde haft succes. Der har været 13 danske miljøsektor programmer ude i verden. Nu var der kun fem. Der blev også mindet om den danske ekspertise inden for forvaltning af vand.

Friis Bach var velforberedt. Med sit nye princip benhård prioritering kunne det se ud som om, han sendte miljøet og vandet til hjørnespark. Men han opfordrede samtidig til, at miljøet kommer med i støtten til landbrug og fødevaresikkerhed.

Tiltrængt tur i vridemaskinen

Lad os se lidt fordomsfrit på udviklingsministerens nye univers.

Med den nye lov og strategi ser det ud til, at Friis Bach vil give udviklingsbistanden en tiltrængt tur i vridemaskinen. Det er altid godt at få rystet op i vanetænkningen.

Især er det godt, når bistandseksperterne fra tid til anden tvinges ud af deres komfortzone. Udover løbende erfaringsopsamling er det vigtigt for videns udvikling, at eksperterne tvinges til at se deres ressortområder i en større strategisk sammenhæng.

Efter mødet argumenteres der på Ingeniørens blog den 22. januar yderligere for, at den danske støtte til u-landenes miljøkapacitet har haft succes.

Det er dog ikke samme skønmaleri, der tegnes af Danidas egen evaluering af miljøbistanden til Afrika fra 1996 til 2009.

Her konkluderes det: ”Selv om de lovgivningsmæssige og politiske rammer for miljøområdet vurderes at være blevet styrket i flere afrikanske lande som en konsekvens af Danidas støtte, er det samtidig evalueringens vurdering, at svag regeringsførelse i nogle tilfælde har ført til begrænset håndhævelse og implementering af de nye rammer”.

Det er med andre ord omstændigheder uden for miljøsektorens egen komfortzone, der stikker en kæp i hjulet. Danidas evaluering peger videre på, at isoleret kapacitetsopbygning ikke synes at virke. Det kunne se ud som om, at det er på tide, at miljøbistanden til miljø og vand tænkes ind i en større udviklingspolitisk dagsorden.

Det er her Friis Bachs nye univers kan rumme nye muligheder for bistanden til miljø og vand. Energi, landbrug, fødevaresikkerhed og grøn vækst er emner, som rangerer højt på udviklingslandendes prioritetsliste. Det har ikke været tilfældet for miljø og vandressourcer.

Udfordringen må være at tænke miljø og vand ind i disse prioriteter. Det kræver et analytisk og strategisk skift i eksperttænkningen: ud af den snævre komfortzone og ind i de aktuelle bistandspolitiske brændpunkter.

Det kræver, at miljø- og vandeeksperter tænker ud af vante rammer. Bistanden må i langt højere grad tage højde for u-landenes virkelighed og ikke alene afspejle miljø- og vandeksperternes idealforestillinger.

Udviklingsministerens ambitiøse oplæg ligner en sund udfordring til eksperter og brancheorganisationer. Snarere end at klynke gør de klogt i at tage handsken op og komme med innovative og konstruktive indspark til hans nye rammeværk for skatteborgernes årlige ulandsbidrag på 15 mia. kr.

Friis Bach er klog på den globale udvikling. Det er tydeligt, at han føler sig godt tilpas blandt de bistandskyndige. Så mon ikke han inviterer miljø- og vandeksperterne inden for i sit nye bistandsunivers?