Tunesisk tv-station i retten for at vise tegnefilmen Persepolis

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I oktober blev den tunesiske tv-station Nessma anklaget for at have forbrudt sig mod hellige værdier og god moral efter at have vist den fransk-iranske tegnefilm Persepolis.

Filmen, der vandt Cannes festivalens jury pris i 2007, er baseret på tegneserien af samme navn af iranske Marjane Satrapi. Det er en fortælling, der skildrer forfatterens barndom og ungdom før og efter den iranske revolution i 1979.

I en scene i filmen ser man gud som en gammel skægget mand, hvilket er i strid med det islamiske forbud mod at afbilde gud.

[video:http://youtu.be/3PXHeKuBzPY]

Visningen af Persepolis har ført til højlydte protester blandt islamiske ekstremister i det tunesiske samfund, hvor hovedparten af befolkningen er muslimer.

Politisk leder: pressefrihed må respekteres

Ejeren af tv-selskabet Nessma, Nabil Karoui, undskyldte umiddelbart efter visningen af filmen. Alligevel måtte han se sit hjem angrebet og beskudt af iltre demonstranter.

Det moderate islamiske parti Ennahda, der kom til magten i kølvandet på den tunesiske revolution sidste forår, fordømmer de hårde protester mod tv-stationen.

Lederen af partiet Hamadi Jebali udtalte om angrebet på Karouis hjem, “der er ingen pressefrihed, hvis der ikke er respekt for den fysiske integritet af journalister, uanset hvilken holdning man har”.

Retsmødet var oprindeligt udskudt til mandag i sidste uge. Her udtalte Nabil Karou: ”Jeg er ked af at være her i dag, det her er en politisk sag. Det er en sag om 10 millioner tunesere, der drømte om at have et demokratisk land.”

Nu er retsmødet blevet udskudt for anden gang, og Nabil Karoui indkaldes igen til april.