Debat om den nye bistandsstrategi: Sæt fokus på verdens kasteløse

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Rikke Nöhrlind, koordinator

En rettighedsbaseret udviklingsbistand hilses velkommen. Det vil være et glimrende redskab til at støtte marginaliserede og diskriminerede grupper i deres kamp for rettigheder og medvirke til at løfte dem ud af fattigdom.

Det gælder ikke mindst for ’de kasteløse’ (dalitter) i Sydasien og andre tilsvarende grupper udsat for systematiske menneskeretsovergreb og diskrimination på grund af deres kastetilhørsforhold.

Med fokus på kastediskrimination i en ny bistandspolitik vil Danmark kunne yde et væsentligt bidrag til at bekæmpe et af de mest omfattede menneskerettighedsproblemer i verden i dag, der alene i Sydasien forpester livet for mindst 200 millioner dalitter.

Man vil kunne medvirke til at skabe rammer og initiativer til at bekæmpe overgreb, diskrimination og undertrykkelse af dalitterne og forbedre deres levevilkår, der er præget af dyb fattigdom, samt begrænset eller ingen adgang til basale ydelser, ressourcer og markeder som følge af systematisk diskrimination.

Med en rettighedstilgang vil der være de bedste forudsætninger for at adressere den strukturelle fattigdom og de særlige forhold, der holder dalitter ude af den økonomiske udvikling, også i lande med høje vækstrater og et BNP over fattigdomsgrænsen.

FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, Navi Pillay, appellerer til FNs medlemsstater om at arbejde for en konvention og andre tiltag i FN regi til bekæmpelse af kastediskrimination.

Hun henviser til, at det er lykkedes at få både slaveri og apartheid ophævet, og at det tilsvarende må være muligt at nedbryde kastemurene og stoppe overgrebene på ’kasteløse’.

Med forankring i en rettighedsbaseret tilgang kunne Danmark sammen med andre lande tage opfordringen op gennem bl.a. aktiv multilateralisme.

Stor folkelig opbakning

En opinionsundersøgelse i Danmark og syv andre europæiske lande i 2011 viser, at 68 procent af respondenterne mener, at kastediskrimi-nation er en menneskerettighedssag, som europæiske regeringer og EU bør handle på.

Endnu flere – 76 pct. – finder, at FN har et særligt ansvar. 74 pct. vurderer, at også virksomheder, der har samarbejde med kasteramte lande, har et ansvar for at modvirke diskrimination og udnyttelse af dalitter.

Dalit Solidaritetsnetværket i Danmark (DSN-DK) opfordrer Udviklingsministeren og Udenrigsministeren til, at kastediskrimination eksplicit tages ind i politikområdet ”Menneskerettigheder, Demokratisering og God Regeringsførelse”.

Og får prioritet som en dansk menneskerettighedsmærkesag, der arbejdes med på tværs af indsatser og på forskellige politiske niveauer i god overensstemmelse med en rettighedsbaseret tilgang.

Dalit Solidaritetsnetværk i Norge, Finland, Sverige, Tyskland, England, Holland og Belgien stiller ligeledes krav til deres regeringer om handling.

Det falder i god tråd med et ”Global Call for Action”, som over 100 menneskeretsforkæmpere, eksperter og repræsentanter for internationale organisationer for nylig har rettet til det internationale samfund, regeringer og ’verdensborgere’.

Formålet er ”at bringe årtusinders umådelig menneskelig lidelse, som er resultat af et brutalt kastesystem, til ophør”.

————-
Rikke Nöhrlind er koordinator for Dalit Solidaritetsnetværket i Danmark (DSN-DK)

Yderligere information på www.idsn.org og www.dalit.dk