Mere fokus på hvad dansk bistand grundlæggende er – støtte til ophjælpning af fattige – og mindre spot på vore egne sikkerhedspolitiske interesser.
Det er et af de råd, som NGOen Afrika Kontakt giver Christian Friis Bach i sit høringssvar om udviklingsministerens udkast til en hel ny “grundlov” for dansk u-landsvirke, der skal erstatte den hidtidige fra 1971.
Andre råd er at udskyde loven til efter sommerferien, at bekæmpelse af fattigdom ikke alene er et spørgsmål om økonomisk vækst, at dansk bistand i langt højere grad bør beskytte naturens ressourcer, og at Friis Bachs ønske om ikke blot at svække U-landsstyrelsen, men også helt nedlægge den bredt sammensatte forsamling, vil bringe den folkelige forankring af bistanden i fare.
Og mindske modspillet til Danida og ministeren
DOKUMENT
Her er høringssvaret fra Afrika Kontakt i sin helhed:
Vi vil starte med at sige, at der er mange gode tanker i det nye lov udkast. Men vi har dog en større betænkelighed ved loven og den proces, der fører op til vedtagelsen af denne.
Principielt mener Afrika Kontakt, at udkastet til en ny lov skal gennemarbejdes og på den baggrund skal vedtagelsen formentlig udsættes til efter sommerferien.
En sådan ny lov skulle jo gerne have samme levedygtighed, som loven den skal afløse, og ikke gøres om eller blive et stridspunkt for diverse magtkampe, alt efter folketingsflertal.
Afrika Kontakt mener, det er problematisk, at udkastet til en ny lov sætter snævre danske sikkerhedspolitiske interesser så centralt. Vi mener at dansk udviklingssamarbejde skal fremme fredelige og konfliktforebyggende civile indsatser.
Ved at have de danske sikkerhedspolitiske interesser med i selve loven bliver rettighedsperspektivet langt fra så klart, som det kunne blive og bør være.
Dansk udviklingsbistand skal være civil støtte til opbyggelsen af civile strukturer, der kan være med til at sikre mennesker basale rettigheder og behov, således at det bliver muligt at udarbejde lokale strategier for bekæmpelsen af fattigdom og ulighed.
Bekæmpelsen af fattigdom og ulighed og sikring af basale menneskerettigheder er den eneste måde, hvorpå det er muligt at fremme fredelig udvikling og forbygge konflikter, og dermed også minimere eventuelle sikkerhedspolitiske trusler mod Danmark.
Vi ved godt, at Danmark ikke er det eneste land, der har fokus på fattigdomsbekæmpelse.
Skræmmebilledet Angola
Men Afrika Kontakt mener, at fokus bør være bredere end bare dét. Vi har i for lang tid set på bekæmpelsen af fattigdommen som udelukkende et spørgsmål om at der skabes økonomisk vækst, og at en sådan vækst dermed bekæmper fattigdomen. Men økonomisk vækst er ikke nødvendigvis udtryk for, at der bliver færre fattige i et land.
Angola er et godt eksempel derpå. I dag er Angola et mellemindkomst-land, men udelukkede på grund af en meget lille elite, der med udgangspunkt i regeringspartiet, tilraner sig alle de indtægter, der kommer fra eksporten af olie. Den økonomiske vækst har betydet, at uligheden er blevet større, ikke at antallet af fattige er blevet mindre.
Det er derfor nødvendigt at se på den ulighed, som mange fattige lider under. En ulighed, der ofte hænger sammen med korruption og udnyttelse/tyveri af de lokale naturressourcer.
Der bør derfor i loven også være fokus på at fremme en mere lige udvikling ved at styrke både lokal lovgivning, herunder skattelove, og internationalt for at begrænse ulovlig og ikke-bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Der er derfor brug for, at loven mere klart forsøger at skabe rammen for, at der sker en bæredygtig udvikling i fattige lande.
Bæredygtig udvikling er ikke kun et spørgsmål om økonomisk vækst, men i lige så høj grad et spørgsmål om at skabe trygge livsvilkår, der ikke øver vold på naturen og ødelægger kommende generationers muligheder for at gøre brug af de lokale naturressourcer.
Ingen U-landsstyrelse = mindre demokratisk kontrol
Udkastet til ny lov rokker ved hele den måde, hvorpå Danidas midler fordels, fra en Styrelse, der får indstillinger fra embedsværket til en mindre gruppe af embedsmænd i samarbejde med en gruppe konsulenter, alle udpeget af ministeren.
Tanken om at udskifte Styrelsen med et nyt organ virker fristende. Men der er også indbygget flere problemer i det set-up, som ministreret lægger op til: Der kommer mindre demokratisk kontrol og indsigt i beslutningerne, hvorved den folkelige forankring formindskes.
Kvaliteten af, herunder diversifikationen i hele udviklingsarbejdet, vil formentlig blive svækket i takt med at folkelige organisationer, interesseorganisationer etc. udelukkes fra en direkte dialog med ministeriets embedsmænd.
Oprettelse af en såkaldt (administrativ) bevillingskomite, indeholdende bl.a. 4 såkaldte eksperter, løser ikke dette problem med forskellige faglig inputs og åbenhed,
Man kunne i stedet overveje at tildele det foreslåede udviklingspolitiske forum – eller en gruppe valgt fra dette forum – øget bevillingskompetence indenfor projektpuljerne, med fuld åbenhed om procedurer og beslutninger.
Det foreslåede nye bevillingsorgan vil ligeledes kunne udsættes for pres fra den siddende minister og ligeledes fra konsulenter, hvis indtægt er afhængig af et godt forhold til Danida.
Alle, der har arbejdet med Danida og udenrigsministeriet, ved, at det er småt med åbenheden. Dette forslag centrerer magten – og åbenheden.
Hensynet til andre stater vejer tungt, og der er da heller ikke i loven eller bemærkningerne noget om, hvordan man vil sikre denne åbenhed. Vi mener derfor, at ministeriet skal være langt mere konkret i bemærknin-gerne om, hvordan man sikrer åbenhed i forvaltningen og større folkelig forankring.
København den 16.2.2012
Afrika Kontakt
Blågårdsgade 7B
2200 København N
