Ugandas 50 års jubilæum

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Uganda fylder 50 år. Den 9. oktober er det 50 år siden Uganda opnåede selvstændighed fra britisk overherredømme.

Det er en begivenhed, som man i Uganda allerede så småt begyndte at fejre i foråret, men den seneste uges åbne kritik af præsident Musevenis regering fra egne rækker kaster skygger over jubilæet.

General og sikkerhedschef David Sejusa lagde for med et brev til avisen Daily Monitor, hvori han advarede mod “creeping lawlessness, impunity, primitive arrogance and insensitive behaviour” among “some actors who manage the affairs of the state”.

Udenrigsminister Sam Kutesa har støttet hans synspunkter og sluttet sig det stigende antal fremtrædende medlemmer af det regerende NRM, der er utilfredse med den måde, som partiet og landet administreres på.

Ugandas mest prominente oppositionsleder, dr. Kizza Besigye, formand for Forum for Democratic Change (FDC) fastholder, at Museveni må tvinges fra magten, uanset hvad det vil koste, hvis landet skal reddes,og FDC deltager ikke i jubilæums festlighederne..

Jubilæumsklimaet i Kampala er altså ikke det bedste, nu da man er ved at forberede Kololo Airstrip på festlighederne.

Men hvordan står det ellers til i dette østafrikanske land, der for længst har sagt farvel til Idi Amin, men ikke har kunnet skabe fredelig sameksistens mellem de mange etniske grupper?

Hvordan er de 50 år i selvstændighed forløbet? Har økonomisk vækst reduceret fattigdommen? Er respekten for menneskerettighederne til stede, skæmmer korruption den demokratiske proces, hvordan med forsoningen i det nordlige Uganda og hvordan det kan være, Musevenis ikke længere er donorerne darling?

U-landsnyt.dk lancerer i dag et mini-tema om Uganda, som blandt meget andet giver svar ovenstående spørgsmål.

Danske Uganda-kendere, forskere og fremtrædende ugandere skriver om deres indtryk, oplevelser og giver deres vurderinger i rækken af jubilæumsartikler, som indledes af professor Holger Bernt Hansen med artiklen ”Ups and mest downs gennem 50 års uafhængighed”.

Jubilæumsartikler bringes under temaet ”Uganda 50 år”. De nyeste artikler ses på siden, mens et lille klik på tema-bjælken bringer allerede bragte artikler frem.

God fornøjelse