Den nordkoreanske høst var dårlig i 2012. Men den var ikke så dårlig som den var året før og året før igen. I et land, hvor en meget stor del af befolkningen er direkte afhængig af landbrug, er tre på hinanden fejlslagne høste en enorm katastrofe.
Landbruget er altså i knæ og omkring 2,8 millioner af landets 24 millioner indbyggere er afhængige af nødhjælp. Omkring otte millioner er kronisk underernæret og mellem 250.000 og 400.000 er i risikozonen for at dø af sult.
Det siger Kim Hartzner, der er generalsekretær for hjælpe-organisationen Mission Øst til U-landsnyt.dk.
Børnene er særdeles hårdt ramt af langvarig underernæring. Ifølge Kim Hartzner er nordkoreanske børn i syvårs-alderen i gennemsnit et hoved lavere og 10 kg lettere end deres jævnaldrende i Sydkorea. Mange af dem er skadet for livet. Uanset hvad man mener og siger om Nordkorea, kan man ikke komme uden om at landet er hårdt ramt af naturens luner.
I 2012 blev landet ramt af ikke færre end fem cykloner, hvoraf den første alene gjorde flere end 200.000 hjemløse. Gennem de seneste år har oversvømmelse, ekstrem kulde og manglende regn været medvirkende til de dårlige høstresultater.
Gennem nøglehullet
Kun omkring 15 større hjælpeorganisationer arbejder i Nordkorea, fortæller Kim Hartzner. Med det mener han organisationer, der er på størrelse med eller større end Mission Øst.
”Hvis en lignende katastrofe udspillede sig et hvilket som helst andet sted i verden, ville tusindvis af organisationer stå ovenpå hinanden for at komme til med hjælp,” lyder det fra ham.
Men på grund af Nordkoreas lukkethed er det kun få organisationer, der har fået listet sig gennem nøglehullet. Med gode kontakter på både de lokale og nationale politiske niveauer har Mission Øst etableret sig sig som en af de få organisationer, der har adgang til at hjælpe.
Den danske regering bidrager økonomisk med bloktilskud til bl.a. FNs fødevareprogram, WFP, som bl.a. arbejder i Nordkorea, men Kim Hartzner opfordrer til, at den danske regering også bidrager yderligere og økonomisk direkte til hjælpearbejdet i Nordkorea, den alvorlige situation taget i betragtning.
“Hvis katastrofen var indtruffet under Poul Nyrup Rasmussens eller Anders Fogh Rasmussens regeringer, og hvis en organisation havde haft samme mulighed for at hjælpe som Mission Øst har i dag, så havde man været villig til at give penge til de nødstedte i større omfang”, mener Kim Hartzner.
”Det er mig ubegribeligt, at vi ikke kan få penge i sådan en ekstrem situation,” siger han. Samtidig understreger han, at Danida er en fantastisk god donor, som hans organisation haft haft et godt samarbejde med i 20 år. Så meget desto mere går det ham på, at der ikke er mulighed for at hjælpe i denne omgang.
Ikke behov for nødhjælp
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) medgiver, at situationen er alvorlig i Nordkorea, men han fremhæver at både to FN-rapporter og en rapport fra EUs humanitære arm, ECHO, siger at der “for tiden ikke er akut behov for nødhjælp til Nordkorea”.
”Jeg nægter at lave vedholdende sagsbehandling gennem medierne med Mission Øst. Kim Hartzner må gerne tænke sig tilbage til 1990erne, men jeg tror nu at resultatet ville have været det samme under tidligere regeringer,” siger han til U-landsnyt.dk.
Som det er nu, har Mission Øst kun penge fra private donorer til hjælpearbejdet i Nordkorea. Det er lykkedes organisationen af samle næsten syv millioner kroner ind fra fonde og private donorer.
Til dato har det hjulpet 50.000 børn og 500 hjemløse familier. Men Mission Øst har kapacitet til at hjælpe mange flere nødlidende, op til i hvert fald en halv million. Det er kun et spørgsmål om finansiering, gør Kim Hartzner gældende.
Selvskabt problem
Mission Øst har søgt om penge fra Danida til at hjælpe i Nordkorea og har også haft direkte kontakt med Christian Friis Bach. Han svarede at problemet er skabt af landets egen politik, fortæller Kim Hartzner.
Det bekræfter Friis Bach overfor U-landsnyt.dk.
”Problemet er skabt af en stærkt repressiv og aggressiv regering, der ikke tager hensyn til sin egen befolkning. Hvis Nordkorea ville opfylde sin befolknings grundlæggende behov, kunne det sagtens gøre det. De kunne bruge nogle af de penge, de bruger på at true omverdenen,” siger ministeren.
Det er til dels rigtigt, mener Kim Hartzner, men også kun til dels. Nordkorea er nemlig gang på gang blevet meget hårdt ramt af naturkatastrofer – tyfoner, oversvømmelser og manglende regn. Landet rammes eksempelvis meget hårdere end Sydkorea.
Danida kategoriserer situationen i Nordkorea som en ”kompleks krise”. Den slags kan Danmark kun håndtere et vis antal af ad gangen og så må man prioritere. Der er god ræson i at prioritere, men denne katastrofe er bare så ekstrem, mener Hartzner, at Danida burde strække sig lidt længere. Men det kommer ikke til at ske, lyder det fra udviklingsministeren.
”Vi giver allerede en hel del gennem de globale organisationer og vi vil ikke gå ind og støtte bilateralt. Det vil vi ikke, fordi vi ikke har mulighed for at overvåge bistanden i Nordkorea og fordi vi risikerer at støtte militæret og på den måde gå dets ærinde.”
Uafhængig af politiske hensyn
I Udenrigsministeriets ”Strategi for danmarks humanitære indsats 2010-2015” er der anført en række principper for Danmarks humanitære bistand. Et af dem lyder således: ”Humanitær bistand skal være uafhængig af politiske, økonomiske, militære eller andre hensyn, så man sikrer, at målet med den humanitære bistand alene er at afhjælpe og forebygge ofrenes lidelser under humanitære kriser.”
Stemmer det med regeringes politik i forhold til Nordkorea, spurgte vi udviklingsministeren. Det gør det, mener han.
”Vi vil ikke støtte direkte, men vi glemmer altså ikke Nordkorea. Danmark er en af de største donorer til FN Central Emergency Response Fund (CERF), som bl.a. støtter de steder som andre donorer har glemt – herunder Nordkorea,” siger han.
Ifølge CERF gav Danmark sidste år 23 millioner amerikanske dollars til fonden, hvilket svarer til godt 130 millioner kroner. Dermed var Danmark den femte-største donor til CERF i 2012 – kun overgået at Storbritannien, Norge, Sverige og Holland.
