Danmark undertegner historisk FN-traktat om våbenhandel

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danmark er er blandt de første lande til at underskrive FN’s nye våbenhandelstraktat (Arms Trade Treaty – ATT). Den statsretligt bindende undertegnelse finder sted ved en ceremoni i New York mandag, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Flere end 2.000 personer dræbes hver dag som følge af væbnet vold; de fleste med håndvåben og lette våben købt i andre lande. Det søger FN’s nye våbenhandelstraktat at gøre noget ved.

Den stiller solide krav om ikke at handle våben, der kan blive anvendt til knægtelse af menneskerettigheder og den humanitære folkeret. Danmark har gennem flere år været med til at få traktaten presset på plads.

Traktaten blev vedtaget i FN’s Generalforsamling den 2. april 2013 – efter mere end 6 års forhandlinger – med 155 lande stemmer for, tre lande – Nordkorea, Iran og Syrien – imod, mens 22 lande afstod fra at stemme, herunder Rusland, Kina og Indien.

Disse tre vigtige lande har dog deltaget aktivt i forhandlingerne og fået ønskede indrømmelser. De ser nu på mulighederne for at tilslutte sig.

Et centralt element i traktaten er, at alle lande forpligter sig til opbygge administrative apparater, der kan kontrollere våbenstrømme og give tilladelse eller afslag til våbeneksport.

Traktaten regulerer handlen med stort set alle former for konventionelle våben fra jagerfly og kampvogne til håndvåben og ammunition.

Den fastlægger globale, folkeretligt bindende normer for, hvornår et land kan give tilladelse til våbeneksport. Er der fare for, at den vil blive anvendt til krænkelser af menneskerettigheder eller til krigsforbrydelser, må der ikke gives tilladelse.

Tilsvarende skal eksportørlandet overveje risici for, at våbnene omdirigeres til utilsigtede modtagere som kriminelle grupper, terrorister eller sorte markeder, eller der er fare for væbnet vold, herunder kønsrollerelateret vold og vold mod børn.

Regeringen har stillet 9,25 mio. kr. fra Freds- og Stabiliseringsfonden til rådighed til dansk støtte til indsatser, som skal virkeliggøre traktatens intentioner i fattige lande. Bidraget har globalt sigte med særligt fokus på indsatser i Sahel-regionen og Østafrika.

Ved de afsluttende forhandlinger var udenrigsministeren vært for en paneldebat om transport af våben og præsenterede tankerne bag et frivilligt adfærdskodeks for våbentransportører – et initiativ der arbejdes videre med på nationalt plan i tæt samarbejde med erhvervet og andre relevante parter.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) siger:

”Traktaten er en historisk beslutning, som vi fra dansk side har kæmpet for. Den vil øge ansvarligheden på vores klode og forbedre vilkårene for de hundredtusindvis af mennesker, der hvert år lider og dør som følge af ulovlig eller umoralsk våbenhandel. Derfor er Danmark også med til at gå forrest”.

“Vi er nu nået til at omsætte ord til handling, smøge ærmerne op og sikre, at traktaten snarest bringes i bred og effektiv anvendelse. Derfor vil vi fra dansk side presse på for at så mange lande som muligt tilslutter sig så hurtigt som muligt”.

“Det gælder særligt de store våbeneksporterende og -importerende lande. Samtidig har regeringen besluttet at give en hjælpende hånd til, at de fattigste lande kan leve op til traktaten.”

Traktatteksten kan findes på
http://treaties.un.org/doc/Treaties/2013/04/20130410%2012-01%20PM/Ch_XXVI_08.pdf#page=21