Sikkerhedspatrulje vil rydde op i Filippinernes byggesektor

Forfatter billede

Af Gladis Johansson

En ny sikkerhedspatrulje skal øge sikkerheden på filippinske byggepladser. Indtil videre er 112 byggepladser blev inspiceret, og listen over fejl, mangler og farlige forhold er lang.

Men fagbevægelsens repræsentant i patruljen er fortrøstningsfuld. Og indtil videre er seks anbefalinger indgået i regeringens forslag til nye regler på området.

I halvandet år har en sikkerhedspatrulje arbejdet på at skabe ordnede forhold og øget sikkerhed i ø-rigets byggesektor.

Patruljen har haft travlt. Alene i løbet af det første år fik 112 byggepladser besøg af patruljen, som har fundet en lang række alvorlige brud på arbejdsmiljølovgivningen og påpeget adskillige sikkerhedsproblemer.

Med i patruljen er Ulandssekretariatets samarbejdspartner ACIW – faglig sammenslutning for arbejdere i byggesektoren og den uformelle økonomi – der som den eneste faglige organisation er udpeget til at deltage i sikkerhedspatruljen.

Vil problemerne til livs

Eliand Rey Soliman er en af ACIW’s repræsentanter i patruljen, og han er optimistisk, selv om listen over problemer og brud på sikkerheden er lang.

Ifølge ACIW har patruljens indsats allerede bidraget til at nedbringe antallet af ulykker og dødsfald. Og flere af dens anbefalinger indgår i regeringens nye forslag til regler for sikkerhed i byggesektoren.

”Vi gør vores bedste for at komme problemerne på byggepladserne til livs,” siger Eliand Rey Soliman.

Udover ACIW består patruljen af repræsentanter fra offentlige myndigheder.

Den blev dannet af det filippinske arbejdsministerium i april sidste år efter pres fra blandt andre ACIW i kølvandet på en arbejdsulykke i Manila i 2011.

Her styrtede en udvendig lift 21 etager ned og dræbte 11 bygningsarbejdere. Og ulykken er langt fra den eneste, landets uregulerede byggesektor har på samvittigheden.

Tallenes tydelige sprog

Læs videre på
http://www.ulandssekretariatet.dk/content/sikkerhedspatrulje-vil-rydde-op-i-filippinernes-byggesektor

Gladis Johansson er medarbejder i Ulandssekretariatet, fagbevægelsens fælles organ for udviklingsbistand.

Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af Ulandssekretariatet.