FN indrømmer: Våben i madkonvoj

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Der var kraftige protester i Sydsudan hovedstad Juba, da regeringen i fredags meddelte, at man havde beslaglagt våben i en FN konvoj, der var mærket fødevarer. FN blev beskyldt for at bevæbne oprørsgrupper.

FN har benægtet, at våbnene skulle være til oprørere, men har erkendt at det var en fejl at transportere dem ad landevejen. Våbnene var til ghanesiske soldater i de fredsbevarende styrker.

FN´s talskvinde Ariane Quentier siger til BBC Focus on Africa, at der kommer et højtstående FN-hold til Sydsudan tirsdag for sammen med regeringen at gennemføre en undersøgelse af det skete.

FN har en aftale med regeringen om at transportere våben ad luftvejen, og den brød man ved at transportere våben ad landevejen.

Ariane Quentier tilføjede: ”Dette er en meget, meget beklagelig fejltagelse, fordi den har sendt helt forkerte signaler”.

FN har omkring 8000 fredsbevarende tropper i Sydsudan, hvor der i december udbrød konflikt mellem regeringen og oprørsstyrker.

I januar beskyldte Sydsudans præsident Salva Kiir FN for at have oprettet en parallel regering i hans land – en beskyldning FN har afvist.

Sydsudans regering er således langt fra begejstret for FN´s militære mission i landet, og ifølge journalister i Juba vil denne seneste begivenhed kun øge regeringens animositet.

Demonstranterne forlangte på protestmødet, at FN´s særlige repræsentant for Sydsudan træder tilbage. De råbte ”Ned med Hilda Johnson. Forsvind”. Flere regeringsmedlemmer overværede mødet.