Bekymrede FN-chefer besøger Sydsudan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Den humanitære situation i det borgerkrigshærgede Sydsudan er kritisk. Som en understregning af situationens alvor besøger to af FN-systemets toppersoner sammen den unge nation for at møde nogle af ofrerne og for ved selvsyn, at vurdere situationen.

JUBA, 31. marts 2014 (WFP): To af FN-systemets toppersoner, Ertharin Cousin, der er chef for FN’s Fødevareprogram (WFP) og António Guterres, der er chef for FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), besøger i disse dage Sydsudan for med egne øjne og ører at vurdere den humanitære situation.

Formålet med besøget er at møde nogle af ofrene for konflikten og at vurdere behovet for yderligere humanitær hjælp.

1 million på flugt

Flere end 800.000 sydsudanesere lever som flygtninge i eget land som følge af konflikten, der begyndte 15. december 2013. Dette inkluderer 68.000 mennesker, som har søgt ly hos FN’s base for de fredsbevarende styrker.

Yderligere 254.000 flygtninge har krydset grænserne til nabolandene i håb om at finde husly og mad. Derudover er Sydsudan vært for omkring 220.000 flygtninge fra Sudan, der bor i lejre tæt ved konfliktområderne.

WFP’s chef Ertharin Cousin og hendes chefkollega fra UNHCR’s António Guterres vil tilbringe to dage i Sydsudan for at tale med internt fordrevne mennesker, FNs samarbejdspartnere og lokale myndigheder, før de krydser grænsen til Etiopien for møde nogle af de flere end 80.000 flygtninge, som opholder sig der.

Flygtninge – igen

”Det er hjerteskærende at se, at nogle af de samme mennesker, der flygtede fra krigen for to årtier siden, mennesker som vi hjalp til at vende tilbage til Sydsudan efter uafhængigheden, igen må flygte for livet, mange tilbage til de samme steder hvor de levede i eksil,” siger António Guterres og peger på, at 40.000 mennesker har krydset grænsen til Sudan for at undgå de seneste kampe.

Den humanitære adgang til flygtninge, internt fordrevne og andre udsatte befolkningsgrupper udfordres i stigende grad på grund af forsat kamphandlinger og skiftende kampzoner. De to organisationers chefer er bekymrede over antallet af mennesker som er afskåret fra enhver form for nødhjælp og for, at urolighederne sætter landbrug helt i stå i visse områder.

”Store dele af befolkningen er på flugt og sammenbrud af markeder og handelsruter skaber en krise i fødevaresikkerheden,” siger Ertharin Cousin.

”Folk er i akut nød. Humanitære arbejdere har brug for to ting: sikker adgang til dem, som har brug for hjælp og midler til at levere livsreddende forsyninger – mad, husly, vacciner, sundhedspleje og anden nødhjælp. Flere lande har bidraget generøst men med det nuværende niveau har vi kun ressourcer til at dække en brøkdel af behovet.”

Mangler millioner af kroner

I de over 100 dage siden konflikten startede, har flere end en halv million mennesker modtaget fødevareassistance inde i Sydsudan, men forsat konflikt kombineret med den begyndende regntid har gjort det vanskeligt at nå mange mennesker i nød. Nødhjælpsindsatsen er yderligere blevet hæmmet af en alvorlig mangel på bidrag.

En fælles appel ledet af UNHCR anmoder om mere end to milliarder kroner til at finansiere indsatsen for at hjælpe flygtningene i Etiopien, Kenya, Sudan og Uganda.

I Sydsudan mangler WFP over 1,2 milliarder kroner til de næste seks måneders arbejde, mens humanitære partnere har brug for yderligere 228 millioner kroner til husly og anden nødhjælp.