Cuba forsøger at tiltrække flere udenlandske investeringer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Den cubanske regering vil have større økonomisk vækst i landet, men det kniber med at nå de ambitiøse mål. Med en ny lov, der bl.a. lover lavere skatter, håber regeringen, at kunne tiltrække udenlandske investorer.

Det cubanske parlament har vedtaget en lov, der skal tiltrække flere udenlandske investeringer. Det skal bl.a. ske ved at tilbyde skattefordele, skriver Buenos Aires Herald lørdag.

Med den nye lov bliver skatten på overskud sat ned fra 30 til 15 procent og investorer skal slet ikke betale skat af overskuddet de første otte år. Skattefordelene skal dog kun gælde for investeringer, hvor private eller statslige cubanske selskaber er medvirkende.

Cuba har et mål om at økonomien skal vokse med syv procent om året. For at nå det mål skal landet tiltrække mellem to og 2,5 milliarder dollars i udenlandske investeringer om året, siger landets minister for handel og investeringer Rodrigo Malmierca.

Ifølge avisen ligger landets økonomiske vækst dog et stykke under målet. Den skriver at væksten var på 2,7 procent i 2013 og ventes at ligge på 2,2 procent i år. De seneste fem år har væksten ligget under de officielle målsætninger.

Landet har ingen offentligt tilgængelige tal for de udenlandske investeringer, men avisen citerer økonomer for at det samlede beløb ligger under en milliard dollars.

Cuba er underlagt handelssanktionen af USA, hvilket gør det svært for landets økonomi at udvikle sig.