Af Laurits Holdt, U-landsnyt.dk
Der er næsten 60 millioner børn, der ikke går i skole selv om de er i skolealderen. Mandag blev den historie præsenteret på to vidt forskellige måder af henholdsvis Verdens Bedste Nyheder og FNs børneorganisation UNICEF.
Mange steder i verden begynder skoleåret ligesom i Danmark i august eller september. Derfor er denne tid et oplagt tidspunkt til at offentliggøre tal og artikler om børns adgang til at komme i skole.
Det gør for eksempel UNICEF, der i en pressemeddelelse skriver, at der er 30 millioner børn i verden, der på grund af krig, krise og konfliker ikke kan komme i skole. Det drejer sig for eksempel om børnene i Liberia og Sierra Leone, hvor de offentlige skoler er lukket på grund af ebola-udbruddet og om børnene i Den Centralafrikanske Republik, hvor mange skoler er blevet beskadiget eller ødelagt under borgerkrigen.
Organisationen skriver bl.a.:
‘Næsten 30 millioner børn er forhindret i at komme i skole i konflikt- eller katastroferamte lande. Det svarer til næsten halvdelen af alle de børn, der ikke går i skole på verdensplan. Skoler er blevet udsat for angreb, og millioner af børn har måttet flygte fra deres hjem og skolegang.’
Det vil sige at omkring 60 millioner børn i skolealderen ikke har mulighed for at gå i skole.
Tallene set med positive briller
Hos Verdens Bedste Nyheder (VBN), der er de danske udviklingsorganisationers fælles oplysningskampagne om de fremskridt, der sker i de fattige lande, går man lidt anderledes til historien om at omkring 60 millioner børn ikke kan komme i skole.
Her har man valgt i først omgang at fokusere på det flertal af børn, der rent faktisk kommer i skole:
‘Drenge, der arbejder i marken, og piger, der hjælper med husholdningen i stedet for at sidde på skolebænken og lære at læse, skrive og regne. Sådan tror mange danskere, at hverdagen ser ud for børn i udviklingslande i dag. Virkeligheden er imidlertid, at der særligt over det sidste årti er sket markante fremskridt på skoleområdet i både Afrika, Asien og Latinamerika: I dag starter ni ud af ti børn i verdens udviklingslande starter i skole.’
Artiklen handler videre om, at langt de fleste folk i Danmark tror, at det står meget værre til.
VBN skriver videre:
‘Tilbage i år 2000 lovede verdens lande hinanden, at alle børn skal have mulighed for at gå i skole senest i 2015. Det nordlige Afrika er en af de regioner, der er tættest på at nå målet. Mens 80 procent af alle børn i landene nord for Sahara i 1990 blev indskrevet i folkeskolen, er tallet nu helt oppe på 99 procent, ifølge FN.’
‘Der er dog stadig et godt stykke vej til, at verdens lande kommer helt i land med målet om at tilbyde skolegang til alle.’
’58 millioner børn måtte i 2012 stadig se langt efter tavleundervisning, skolebøger og regnestykker.’
‘Samtidig er det ikke nok at begynde i skole. Eleverne skal også gøre skolen færdig, og det er stadig en udfordring i flere udviklingslande, særligt i konfliktramte områder. FN estimerer, at 50 procent af alle de børn i udviklingslande, der ikke går i skole, bor i steder med krig og andre konflikter.’
Samme tragiske tal
Her kommer så den samme historie som UNICEF fortæller. Men VBNs version er væsentlig mere positiv end UNICEFs på trods af, at den indeholder de samme triste oplysninger om, at 60 millioner børn ikke kommer i skole og at det for halvdelens vedkommende skyldes krige, kriser eller konflikter.
Hos VBN mener man, at den positive tilgang, som også navnet udstråler, er vigtig for at nuancere billedet af, hvordan verden i virkeligheden ser ud. Thomas Ravn-Pedersen, der er leder af Verdens Bedste Nyheder siger for eksempel:
”Det er tid til at gøre op med de forkerte myter om bistanden, for de kan i værste fald være med til at bremse den udvikling, der er i fuld gang. Derfor fejrer vi igen i år, at verden bevæger sig i den rigtige retning. Der er nemlig kun én måde, vi kan udrydde fordommene på: Igennem nuanceret viden. Og den spreder vores mange frivillige og politikere nu på fredag.”
Et rosenrødt billede
Kritikere af Verdens Bedste Nyheder mener dog, at kampagnen forsøger at male et rosenrødt billede af forholdene i de fattige lande.
Især et centralt budskab fra 2012-udgaven af kampagnen – at en tredjedel af afrikanerne tilhører middelklassen – provokerede flere, der ikke mente, at man kan kalde folk, der skal leve for en smule mere en to dollars om dagen for middelklasse.
Men flere undersøgelser viser, at mange er godt trætte af at høre de dårlige nyheder igen og igen, fordi man får en opfattelse af, at alt er den rene elendighed i Afrika og resten af det globale syd. Det gælder for eksempel rapporten Finding Frames, som også er blevet omtalt flere gange her på U-landnyt.dk. Her anbefales det bl.a. at fortælle historierne om udviklingsbistande på en ny måde – at reframe dem.
Gode nyheder fredag morgen
Fredag morgen mellem 7 og 9 går udviklingsorganisationerne for femte år i træk på gaden for at fortælle om de positive nyheder fra deres arbejde. 126 steder i flere end 50 byer bliver der delt informationsmateriale – og morgenjuice – ud.
Læs meget mere om Finding Frames og udviklingsorganisationernes kommunikation i vores tema om udviklingskommunikation fra maj-juni: http://www.u-landsnyt.dk/tema/tema-om-udviklingskommunikation
