Hvad gemmer sig bag dagens kalenderlåge?
Hvad gemmer sig i det nye år?
24 låger – 24 lande – 24 aktuelle udviklinger.
Ørkenstat i opbrud
Af Mads Fleckner, U-landsnyt.dk
Mali er en rodebutik. Vejen ud gennem hovedstaden Bamako er et inferno af biler og motorcykler og krydsende fodgængere, der alle mener, at kunne nå over gaden inden den næste bil.
Længere ude på landet fører støvede og bumpede veje os gennem unavngivne og spredtliggende landsbyer. Og vores jeep vugger som på en knivsæg på kanten af hjulsporerne, der er indgraveret dybt i det indtørrede ler fra sidste regntid, som var de støbt i cement.
Mali, der ligger i Vestafrika og er Afrikas syvende største land, er et af verdens absolut fattigste lande med en levealder på kun 51 år. Den gennemsnitlige malier er 16 år og halvdelen af befolkningen er under 14 år. Og her lever halvdelen under fattigdomsgrænsen.
Men de triste tal bekræftes ikke af den livlige aktivitet i gadebilledet, hvor der enten handles eller transporteres et eller andet. Og alt kan købes langs med vejkanten, der udgør maliernes primære handelsplads – planter, møbler, telte, bildæk, dyr …
Og kvindernes farverige klædedragter danner kontrast til bunkerne af plastikaffald og de åbne kloakker langs med vejen.
De seneste årtier har det såkaldte Sahel-bælte, der løber gennem hele Sahara-regionen og strækker sig fra Mauretanien og Mali i vest til Sudan og Etiopien i øst været ustabilt grundet klimaforandringer, regionale tvister, en forarmet og isoleret befolkning, grænseoverskridende kriminalitet og terrorrelaterede aktiviteter.
For at forhindre ørkenspredning indførte det franske kolonistyre statskontrol med jordområderne i nord, som man kun kunne kræve ret til, hvis man opdyrkede dem – en politik der blev ført videre efter uafhængigheden i 1960, fordi man ønskede at modernisere og effektivisere landet, men som gradvist har hæmmet græsningsmulighederne for nomadernes kvæg.
Ydermere forsøgte man at uddanne nomaderne – der tilhører den etniske minoritet Tuaregerne – og gøre dem fastboende. Deres oprør mod moderniseringen i 1963 blev slået brutalt ned, og siden har folkene i nord følt sig gradvist marginaliseret i forhold til den sydlige regeringskontrollerede del.
Og da Gadaffis Libyen kollapsede i 2011 havnede mange af våbnene hos militante oprørsgrupper i nord, der tidligere havde gjort oprør mod regeringerne i syd. Tuaregerne dannede her en nationalistisk bevægelse, der ville løsrive nord fra syd samtidigt med, at militante islamiske grupper overtog kontrollen med store dele af det nordlige Mali.
Da islamisterne i 2013 stod et stenkast fra hovedstaden rykkede franskmændene ind med 2.500 tropper og sidenhen indsatte FN 6.500 tropper, hvori Danmark nu deltager med syv mand og et Herkules transportfly, der kan transportere alt fra våben og soldater til korn og dyr.
Men på trods af konflikten møder jeg dog kun venlighed her. Selv gadesælgerne med taletidskortene slår sig til tåls med det første nej.
