MARRAKECH: Myndige diplomater i mørkeblåt og farverige repræsentanter fra verdens oprindelige folkeslag går rundt mellem hinanden i et hektisk mylder.
50 events. Så mange små konferencer vil der blive afholdt dagligt i den såkaldte “Green Zone” – området for innovation og civilsamfund ved COP22 – de næste 10 dage.
Naturreservater, skov og kyststrækninger er udsatte og truede økosystemer over hele verden. NGO- og civilsamfundsrepræsentanter fra en lang række miljøbevarende organisationer gav deres bud på de nødvendige fremadrettede bestræbelser i indsatsen for at beskytte klodens naturressourcer.
Det handler ikke kun om natur – men også om mennesker
Samarbejde, inklusion og “Knowledge-building”. Det er helt afgørende, at alle aktører danner partnerskaber med oprindelige folkeslag og gør fælles front for at sikre bæredygtig udvikling og sammenhæng, når vi skal tilpasse os klimaforandringer, samtidig med at rettigheder, land og kulturer bliver respekteret.
Den marokkanske historiker og formand for the Confederation of Amazigh Associations of South Morocco (Tamunt Iffus), Mohamad Handaine, illustrerer et paradoks i det modsætningsforhold, at mens det oprindelige Amazigh-folk, berber-folket, i generationer har overdraget viden om naturbevaring til de nye generationer, bliver deres bestræbelser modarbejdet af en kapitalindustri – f.eks. udtrækker minedriften betydelige mængder vand for at producere – der der kun har profit for øje.
Også historien sætter fortsat sit præg på nutiden. Kolonitiden i Afrika, og dele af den ressource-politik der blev formuleret dengang, er stadig fungerende lov i nogle lande i Nordafrika. Det er en virkelighed, der skaber problemer for lokalbefolkningerne fordi deres rettigheder til deres jord ikke er i deres hænder.
I 2040 forventes det, at netop Nordafrika og Mellemøsten – MENA-regionen – bliver de to mest udsatte og “vand-stressede” områder i verden. Og for at skabe klimaindsatsen skal skabe resultater, skal de lokale befolkninger, som ofte lever tættest på naturen, inddrages.
“Work locally to achieve globally”
Mohammad Sarouel, repræsentant fra The Royal Society for the Conservation of Nature (RSCN), Jordan, udtaler, at organisationen, der arbejder på at bygge et netværk af beskyttede naturområder, er optaget af at uddanne og træne lokalbefolkningen i naturbevarende initiativer. RSCN indtager en unik rolle i bestræbelserne for naturbevaring, og monitorerer bl.a. Jordans nationale lov for jagt på vilde dyr, og her bliver den lokale befolkning inddraget.
Hvis vi forstår behovet i de oprindelige befolkninger er det nemmere at formulere og implementere ny naturbevarende lovgivning. Vi skal opbygge viden i de befolkningsgrupper, der har behov for viden.
Formanden for Amazigh-folkets sammenslutning, Handaine, understreger, at de oprindelige folk skal inddrages og konsulteres for at opnå de bedste resultater. Deres erfaring og viden har stor værdi i naturbevarende initiativer, da deres naturbevarende traditioner rækker mange generationer tilbage i tiden.
Handaine eksemplificerer med Argan-træet, hvis kerner indeholder en af verdens dyreste og mest efterspurgte naturolier, argan-olien, er både en vigtig indtægtskilde for berber-folket, som har levet med og udnyttet træets egenskaber i århundreder, men også en komponent i bekæmpelsen af ørkendannelse og spredningen af Sahara-ørkenen. Argan-træet er blevet en vigtig brik i Marokkos arbejde med FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
En NGO-repræsentant fra Indigenous Peoples of Africa Coordinating Committee (IPACC) afslutter et af dagens mange events med en adressering til deltagerne: “ Kapacitetsopbygning er nøglen hvis vi skal have de oprindelige folkeslag med i indsatsen, det kræver uddannelse – det kræver også uddannelse for at I kan sidde her.”
Louise Lenander Petersen rapporterer fra COP22 og “ Green Zone” – hvor hovedformålet for aktører og deltagere er videns- og erfaringsdeling – det sker fra d. 7.-18. november 2016.
