MARRAKECH: Hvis klimabevægelsen skal vinde over lobbyisterne fra den fossile brændstof-industri – de virksomhedsrepræsentanter der er sendt ud for at varetage firmainteresser under klimaforhandlingerne – er der brug for en hurtig overgang til et mere gennemsigtigt, lobby-frit politisk miljø.
150 stykker. Så mange lobbyister bliver svenske Max Andersson (MEP) kontaktet af på ugebasis. Det er endda i den lave ende i forhold til andre komiteer, der oplever et langt større lobby-pres, og ikke overraskende er det især der, hvor pengene er.
Lobbyister falder i to kategorier:
– De professionelle lobbyister – typisk udsendte fra et firma der vil lave penge på nye love. De spekulerer i argumenter – hvordan kan jeg bedst få indflydelse på en person eller på udformningen af en ny lov? Herunder hører også politikere, der engagerer sig i en sag for pengenes skyld.
– Ildsjælene – Dem som brænder for miljøsagen og er interesseret i det fælles bedste.
Andersson mener, at der skal laves love mod de politikere, der kæmper for en sag af de helt forkerte årsager.
Hvad er det, lobbyisterne gør?
“De kan skabe tvivl,” forklarer Andrew Rowell fra Spinwatch Oil Change International.
Rowell fortæller, at USA er kendt for sine professionelle klimafornægtere, og når Donald Trump i nær fremtid indtager sit nye embede, vil han “dræne sumpen” og indsætte sine egne lobbyister i stedet.
Olieindustrien har bogstaveligt talt forsinket forhandlingerne i mange år, olieindustrien har blod på hænderne,
– Andrew Rowell, Spinwatch Oil Change Int.
Andersson fortæller om en oplevelse hvor professionelle lobbyister havde forsøgt at manipulere med ham. Nogle folk fra den norske olieborings-industri havde på et tidspunkt kørt nogle professionelle argumenter i stilling og fremført dem – men han lyttede ikke til det.
En anden udspekuleret metode de fossile industrier kan benytte er: “Grønvaskning”. Tamar Lawrence-Samuel (Corporate Accountability International) understreger helt utvetydigt, at den industri der er ansvarlig for klimaforandringerne har infiltreret FN´s klimakonferencer – og den pynter sig med lånte fjer.
Hun nævner en række eksempler på grønvaskning, der har fundet sted ved tidligere COPs, bl.a “grøn-vaskede” firmaet LDF deres beskidte metoder og praksis ved COP21 i Paris sidste år.
Det virker som et sandt mareridt – men hvordan er det overhovedet muligt? Firmaerne er registrerede som NGO´er, de er akkrediterede med ‘observer badges’, og influerer forhandlingerne.
Maeve McLynn, fra CAN Europe, blander sig i debatten. “PR-firmaer hjælper med at grønvaske firmaernes image og deres handlinger, der slet ikke er i tråd med “the greater good,” siger hun.
Lobby-industrien griber vores (NGO´ernes) argumenter og udnytter dem til egen fordel. Lobbyismen er alle vegne, både udenfor murerne og indenfor, selv high-level talere er infiltreret af lobby-industrien. Lobbyisterne er alle steder, de er snu og vælger deres titler med omhu,
– Maeve McLynn, CAN Europe
Hvilken effekt har lobbyismen reelt på COP- forhandlingerne? Adam Leckirs, fra PUSH Sweden og Citizens Climate Lobby, pointerer, at lobbyisterne i årtier har ødelagt og forhalet klimaforhandlingerne i FN.
Leckirs synes, at begrebet lobbyisme er en fascinerende term for en aktivist – for hvordan får vi selv politikerne til at ændre holdning? “Klimabevægelsen skal lære af lobbyisterne,” siger han.
Hvordan får vi smidt lobbyismen på porten?
“Vi skal skabe nogle redskaber for at umyndiggøre den fossile brændstof-industri,” siger Lawrence-Samuel. “WHO har udformet en politik, der gør det muligt at udelukke lobbyister på forhandlingsniveau – de kan sparke lobbyister ud! Og det er det, vi skal have indført på regeringsplan,” understreger hun.
Max Andersson mener, at vi først og fremmest skal skabe bevidsthed omkring problemet, der er behov for gennemsigtighed – tænd lyset! Tobaksfirmaer re-brander dem selv for at få adgang, vi skal have umyndiggjort dem.
Rowell tilføjer, at tobaksindustrien altid vil benytte nye veje, tænke-tanke og forskere for at tilpasse sig en ny politisk virkelighed og bedre deres sag. Klimabevægelsen og NGO´erne skal demonstrere og tydeliggøre, hvad det handler om.
“Man skal ikke lukke ræven ind i hønsehuset”
Hvilken rolle skal den fossile brændstof-industri så have i klimaforhandlingerne – hvis overhovedet nogen?
Leckirs bemærker, at der skal nye lov- og finansreformer til for at holde dem ude og væk fra al indflydelse.
McLynn mener, at den fossile brændstof-industri slet ikke har noget at gøre i klimapolitik, de skal slet ikke have en rolle, udover at de repræsenterer “virkeligheden”.
Det er Rowell enig i. Oliefirmaer er ikke en del af fremtiden, de fortsætter bare med at bore efter olie.
“De skal følge lov og regler – det er deres rolle, ikke andet, fordi der er så stor en interesse-konflikt. De enkelte nationer skal ikke tillade fok at deltage, hvis de kommer fra den forkerte industri, f.eks tobaksindustrien,” siger Lawrence-Samuel.
Hvordan håndterer vi interessekonflikten?
“Politik er ikke rationel videnskab,” pointerer Andersson, “Vi skal bruge argumenter og fakta, vi skal se på, hvad videnskaben fortæller os. Vi skal lære af fornægterne og lære af videnskaben – hvordan får vi folk ombord i vores sag? Vi skal bevise, hvorfor vi er troværdige, og hvorfor vi gør, som vi gør,” slutter han.
Folk skal oplyses og informeres, det kan gøre en stor forskel på nationalt og regionalt niveau. “Almindelige mennesker demonstrerer på gaderne for noget, der vedkommer os alle, det skal vi forstærke,” siger McLynn.
“Klimabevægelsen skal vokse og styrkes, vi har den demokratiske ret, og den skal vi gribe, “ siger Leckirs.
Lobbyismens fremtid
Videnskaben taler højere end nogensinde, lobbyisterne er pressede, men de vil finde på nye termer og bruge NGO´ernes argumenter til egen vinding.
Lobbyisterne skræmmer og modarguenterer. En af paneldeltagerne kommer med et grotesk eksempel fra en COP, hvor et firma førsøgte at modargumentere klimabevægelsen ved at spørge: “Hvordan skaber man værdi af CO2?”
Andersson pointerer, at lobbyismen vil fortsætte deres løgne og sprede dem på de sociale medier. “Det er virkelig slemt i den Europæiske Union, vi skal virkelig gøre det bedre,” udtrykker han.
“Vi vil se en øget tendens til, at det private og det offentlige flyder ind i hinanden. Firmaerne vil grønvaske sig og præsentere dem selv som løsningen,” siger Lawrence-Samuel.
Lobbyisterne projicerer den praksis, NGO´erne kritiserer dem for, retur til NGO´erne. De kan finde på at skrive, at vi skal stoppe NGO´erne – for de gør ondt værre med deres handlinger.
Lawrence-Samuel mener, at den amerikanske befolkning stemte på Trump fordi de er så trætte af lobbyister i Washington. Industrien har en massiv magt, men hvis vi bruger demokratiet, kan vi få folkets opbakning.
“Den fossile brændstof-industri skal have lige adgang – IKKE privilegeret adgang til systemet,” slutter Rowell.
NGO´er er stærke aktører. McLynn understreger, at vi skal blive ved med at gøre det, vi allerede gør. Vi skal huske, at vores resultater ikke kun skal måles, på det vi opnår, men også på det vi forhindrer at ske. NGO´er har en stærk, legitim stemme, og det skræmmer industrien.
“Vi skal skubbe til den politiske vilje, klimabevægelsen skal udvise selvsikkerhed. Vi har moralen, naturen og videnskaben på vores side, vi er en bevægelse, som opererer på mange niveauer – en multilevel movement,” afslutter Leckirs.
Louise Lenander Petersen rapporterer fra COP22 og “ Green Zone” – hvor hovedformålet for aktører og deltagere er videns- og erfaringsdeling – det sker fra d. 7.-18. november 2016.