Avisen vil vide, at denne model er embedsmændenes foretrukne, og også den løsning Kristian Jensen foretrækker.
En anden model er at lægge Europa-politikken ind under en særskilt minister for at aflaste udenrigsministeren for de krævende forhandlinger om den britiske udmeldelse af EU, der venter i 2017.
Under alle omstændigheder giver begge løsninger plads til en minister mere på holdet, og det kan der blive brug for, når der skal gøres plads til fem-seks nye ansigter, skriver BT.
Det vil så langt fra være første gang, at udenrigsministeriet skal betjene flere ministre. Helle Thorning-Schmidts første kabinet, der trådte til 3. oktober 2011, er et godt eksempel på det.
Her var SFs partileder, Villy Søvndal, udenrigsminister og hans partifælle Pia Olsen Dyhr handels- og investeringsminister, mens socialdemokraten Nicolai Wammen var europaminister og den radikale Christian Friis Bach udviklingsminister. Alle blev betjent af udenrigsministeriet.
To kandidater, der ville vække glæde
Hvis Danmark atter får en handels- og udviklingsminister i en ny trekløver-regering vil et navn som Liberal Alliances Mette Bock næppe vække modvilje i u–landsengagerede kredse. Tværtimod.
Den 59-årige cand.mag. har siddet i Folketinget siden september 2011 og fik et personligt kanonvalg i juni i fjor. Hun er både sit partis altid velforberedte udenrigs- og udviklingsordfører.
Bock har ifølge kilder i det danske u-landsmiljø udvist stor interesse for og indsigt i udviklingsbistanden og deltaget i talrige møder og paneldebatter om emnet.
Hendes navn er dog ikke fremme i pressen, hvor det i stedet forventes, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal finde plads til pæne Liberal Alliance-poster til partileder Anders Samuelsen (Mette Bocks bror), Simon Emil Ammitzbøll og Ole Birk Olesen.
Hos de konservative ligger Brian Mikkelsen (K) til at få et økonomisk ministerium, og partiformand Søren Pape Poulsen har udtalt, at han går efter mindst tre ministerposter til sit lille parti.
Her vil et navn som Naser Khader som eventuel ny handels- og udviklingsminister vække glæde i bistandskredse. Khader har som udenrigs- og udviklingsordfører søgt at afværge de værste anslag mod bistanden fra blå blok og forfægter menneskerettighederne globalt set fra først til sidst.
Appel til de konservative
De konservatives holdning til hvad der bør stå i regeringsgrundlaget samler interesse hos danske u-landsengagerede.
Den store projektudførende NGO, Oxfam IBIS, skriver således i en presseudtalelse mandag:
"Dansk udviklingsbistand har været udsat for historisk store besparelser under Venstres mindretalsregering. Konservative har tidligere og gentagne gange meldt ud, at de ønsker bistanden hævet , og partiet bør derfor gøre stigninger i udviklingsbistanden til en konservativ mærkesag i regeringsforhandlingerne med Venstre og Liberal Alliance".
"Et nyt regeringsgrundlag må sikre en genopretning af dansk udviklingsbistand og Danmarks globale engagement. Konservative har tidligere ønsket en udviklingsbistand på 0.8 procent af BNI (bruttonationalindkomsten). Denne målsætning bør naturligvis komme med i et nyt regeringsgrundlag", siger organisationens generalsekretær, Vagn Berthelsen.
Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er derimod fortalere for en bistand helt nede på 0,7 pct af BNI og det er også regeringens politik.
Forskellen mellem 0,7 og 0,8 pct. af BNI er ikke sådan at kimse af. Den løber op i over en milliard kroner, da den hovedsum, procenten beregnes af, er enorm. Det er nemlig Danmarks nationalhusholdning i et givet år.
Efter udtalelser til DR online mandag at dømme er de konservatives prioriteter imidlertid dennegang et styrket forsvar og politi, en grøn linje og tryghed for boligejerne.
Det siger partiformand Søren Pape, som understreger, at der først skal ligge et fornuftigt regeringsgrundlag med tydelige konservative aftryk.
