COP13: topmøde om biodiversitet
COP13 afholdes i Cancún, Mexico, fra 4.-17. december
Møderne foregår under FN's Konvention om Biodiversitet (CBD), der blev vedtaget i 1992
Konventionen har tre overordnede formål:
– at bevare klodens biodiversitet
– at fremme bæredygtigt forbrug af naturressourcer
– at sikre en ligelig og retfærdig fordeling af værdien af naturen
CBD har to tillægsprotokoller:
Nagoya-protokollen om lige adgang til naturressourcer og en retfærdig fordeling af deres værdi
Cartagena-protokollen om sikkerhed for genetisk modficerede organismer (GMO)
I 2010 blev parterne enige om den Strategiske Plan for Biodiversitet med de 20 Aichi-mål, der skal være opfyldt i 2020
Vi flyder gennem en smal kanal mellem to store laguner. Den stærke strøm fører os ubesværet gennem det blanke vand med mangroveskov på begge sider.
Kanalen er omkring 4-5 meter bred og vi bliver drevet omkring en kilometer, før vi stopper ved en gangbro, hvorfra vi kan gå tilbage gennem vådområdet til vores båd.
De smalle kanaler er lavet af mayaerne for omkring 1000 år siden. De blev brugt som handelsruter.
I dag har mayaerne efterhånden fået en ganske god forretning ud af en af deres gamle traditioner: tyggegummiet.
Mayaerne brugte tyggegummi til at holde tænder og mund rene samt for at få en bedre fordøjelse, fortæller Pepe.
Han er guide i Sian Ka’an, et gigantisk beskyttet område i den sydøstlige del af den mexicanske Yuacatanhalvø. Bioreservatet er på 652.000 hektar, og rummer store laguner, vådområder, jungle, mayaruiner og et rigt dyreliv.
Det er blot et af Mexicos mange beskyttede områder. Samtidigt er det blevet en turistattraktion, der styres af lokale og hvor der primært er mayaer ansat.
I 1987 blev det store beskyttede område udpeget af UNESCO til at være verdensarv.
Turismen, der er en helt anden type end den længere nordpå i Cancún, har gavnet både lokalsamfundet og naturen.
Det er ikke altid, disse interesser går hånd i hånd. Heller ikke i Mexico.
“En haj skal være mere værd levende end død”
I det gigantiske og fashionable resort Moon Palace på den nordøstlige Yucatanhalvø drøfter verdens nationer status for den globale natur.
Den er dyster og på trods af, at verdenssamfundet i 2010 vedtog 20 naturmål, der skal være opfyldt i dette årti – de såkaldte Aichi-mål – fortsætter tilbagegangen for klodens natur.
Et af de mål, som det faktisk går ret godt med er nummer 11. Ifølge dette skal 17% af klodens landareal være beskyttet, når årtiet rinder ud.
Når et naturområde officielt bliver til beskyttet område kan det imidlertid have negative konsekvenser for lokalbefolkninger. Eksempelvis kan beskyttelse af en skov betyde, at lokalbefolkningen ikke længere har adgang til tømmer og brænde.
Det kan også betyde, at grupper simpelthen bliver fordrevet fra deres traditionelle hjemstavn.
Det har flere organisationer påpeget, herunder Forest Peoples Programme, der under topmødet i Cancún offentliggjorde en vurdering og guide for lokalbefolkninger og oprindelige folks inddragelse i naturbevarelse.
Et mexicansk studie fra 2007 viser, at mange af beboerne i de beskyttede områder intet aner om denne status.
For at gøre bevarelse af naturen effektiv må lokalbefolkningen være med i planerne, lyder det fra adskillige nøglepersoner i Mexico.
Et af de naturmål, hvor der er tilbagegang er løftet om at standse udryddelsen af dyrearter. Her kan lokalbefolkninger spille en nøglerolle, men det kræver, at de har en interesse i det.
“Vi må sørge for, at en haj er mere værd levende end død”, lyder det fra Jéronimo Perez Correa, direktør for NGOen Pelagic Life.
Organisationen har arbejdet med den omfattende overfiskning af hajer. Finnerne blev sendt til Kina, mens kødet blev spist i det mellemamerikanske land.
En død haj er omkring 200 mexicanske peso værd, fortæller Jéronnimo Perez Correa. Det svarer til 65-70 danske kroner.
Pelagic Life har arbejdet med at erstatte den intensive hajfangst med bæredygtig turisme. Organisationen tilbyder eksempelvis turisterne safari i det åbne ocean – Open Sea Safari – med mulighed for at opleve de store havdyr i det nordøstlige Mexico.
Det har været en succes, fastslår Correa.
“Vi har skabt en øget indkomst i regionen. Der er altså en måde at gøre hajer mere værdifuld levende end død”, lyder det.
Chicza
Den lille sti bag mayaruinerne fører os længere ind i junglen. Pepe peger på et træ. Det er herfra mayaerne høster tyggegummiet.
De gør det stadig på den traditionelle måde, hvor de med et reb klatrer op og skærer i barken. Den substans, der kommer ud skal koges og vaskes i vand – så har man helt naturligt tyggegummi.
Pepe fortæller, at mayaerne havde en indbringende forretning med tyggegummi fra 1910 til 1950. Herefter blev de udkonkurreret af de kemiske og masseproducerede typer.
Nu er der igen interesse for mayaernes organiske version af den populære slikvariant.
Den er lidt dyrere med lokalt producerede varer, men det er nødvendigt med en højere pris, lyder det fra koordinatoren af Mexicos nationale styrelse for biodiversitet, CONABIO.
“Det kan ikke lade sig gøre, hvis ikke vi sikrer os, at produkterne har en højere markedspris”, fortæller José Sarukhan, som fik tildelt FN’s miljøpris i år for en livslang indsats for klodens natur og miljø.
“Folk betaler den højere pris for tyggegummiet, fordi det kommer fra oprindelige folk, som tager vare på naturen”, fortsætter han.
Han nævner mærket Chicza, som er blevet populært både i Mexico og resten af verden. Tyggegummiet er organisk og nedbrydes naturligt. Til sammenligning kan det nævnes, at kommuner i Danmark og mange andre steder i verden bruger millioner af kroner årligt på at fjerne rester af kemisk tyggegummi fra fortorve og veje.
Det var i hvert fald et af samtaleemnerne på turen til Sian Ka’an, der var arrangeret af Den Globale MIljøfacilitet (GEF) i forbindelse med COP13.
I Sian Ka'an er de begyndt at tilbyde "Community Tours", hvor man kan komme rundt i lokale landsbyer og bl.a. opleve, hvordan det organiske tyggegummi bliver produceret.
“Stater opfylder ikke deres forpligtelser for menneskeretten”
Tirsdag besøgte John Knox, FN’s særlige ekspert om menneskerettigheder, den store FN-konference i Cancún, hvor han talte om sammenhængen mellem biodiversitet og menneskerettigheder.
Han nævnte de mange drab på oprindelige folk, når de forsøger at beskytte natur og miljø på deres traditionelle territorier.
“Selv med deres egne standarder opfylder staterne ikke forpligtelser for menneskerettigheder”, sagde han.
Han refererede til en undersøgelse af Global Witness, der viser, at tre miljøforkæmpere blev dræbt ugentligt i 2015.
“Vi må sikre os, at menneskerettighederne bliver overholdt, når det gælder oprindelige folk og vi må sikre, at de får en fornuftig gevinst ud af projekter, der påvirker deres levevis”, fortalte John Knox.
I forhandlingerne om biodiversitet er oprindelige folks rettigheder efterhånden blevet udvidet i Konventionen og de to protokoller.
En formulering om rettigheder for “oprindelige folk og samfund”, er blevet udvidet til at lyde “oprindelige folk og lokalsamfund”, så den bedre dækker begge kategorier. Det skete allerede i 2014, men nu er formuleringen også blevet gældende i diskussionerne om de to andre protokoller.
Det skyldes ikke mindst Danmarks indsats.
Her har man presset på for at få stærkere beskyttelse af oprindelige folk med i EU-mandatet til forhandlingerne. Det er lykkedes og har betydet, at man har fået hele EU med ind i kampen for de traditionelle stammefolk.
Thomas Jazrawi rapporterer for Globalnyt fra det store FN-topmøde om biodiversitet i Cancún, Mexico, fra 4. til 17. december. Rejsen er støttet af Danidas Rejsebevilling og Europa-Nævnet.
