Ny podcast går i kødet på myter om den danske udviklingsbistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

”Når man arbejder i felten, kan man godt blive i tvivl, om det egentlig nytter noget,” fortæller Aske Helweg Krarup, som er vært på podcasten og til daglig selv arbejder med udviklingsbistand, som international projektleder i AIDS-Fondet. 

”Det synes jeg var svært at få et ordentligt svar på, fordi alle der udtaler sig i medierne er farvet til den ene eller den anden side. Der er for mange meninger og holdninger og for lidt viden og dokumentation. Særligt i NGO-branchen er det tabu, at stille spørgsmålstegn ved, om udviklingsbistand virker. Det ville jeg gerne lave om på.” Derfor satte værten sig for at afdække fakta og aflive myter om den danske udviklingsbistand. Og myter er der nok af, skriver folkene bag podcasten i en pressemeddelelse.

Myter om milliarder

50 procent af danskerne tror, at størstedelen af midlerne havner i de forkerte lommer. Ifølge to internationalt anerkendte udviklingsøkonomer, Martin Paldam og Finn Tarp, er det helt i skoven. 

I 2016 gav Danmark 16 milliarder i udviklingsbistand, mens kun 3,5 millioner (cirka 0,02 promille) blev rapporteret som korruption. Det er også tydeligt, at danskerne har stærke holdninger, som ikke er bakket op af viden. Selvom 91 procent af danskerne har en holdning til, om vi giver for meget eller for lidt i bistand, så kan kun en tredjedel svare på, hvor meget vi rent faktisk giver. 

Udviklingsbistand skaber mere migration fra Afrika

“Det, der har overrasket mig mest, er dog historien om migration fra Afrika,” fortæller Aske Helweg Krarup. 

“Hvis man har et job, så migrerer man ikke”, fortæller udviklingsminister Ulla Tørnæs i podcastens første afsnit, da hun forklarer, hvordan udviklingsbistanden kan forebygge migration. Men sandheden er faktisk præcis det modsatte. 

Bedre økonomiske muligheder medfører nemlig mere migration. Det fortæller Ninna Nyberg Sørensen, som er seniorforsker på DIIS:

”Når folk får flere penge mellem hænderne, så har de flere penge at rejse for,” forklarer hun. 

Forskningen bekræfter dog, at økonomisk udvikling på langt sigt vil betyde mindre migration, men ikke inden for de næste 5, 10 eller 20 år. Beregninger har vist, at i eksempelvis Burundi, vil det tage 100 år, før migrationen begynder at aftage. 

“Det er rigtigt, at bedre økonomiske muligheder i hjemlandene vil betyde et mindre migrationspres, det er bare forkert at tro, at det sker særligt hurtigt. Så når politikere siger, at vi kan forebygge migration til Europa ved at støtte økonomisk udvikling i de afrikanske lande, så er det kun rigtigt på lang sigt,” uddyber hun. 

Myter om Milliarder er en podcast i seks afsnit, der afdækker fakta og afliver myter om den danske udviklingsbistand. Værten taler med ledende forskere og eksperter og undersøger udviklingsbistandens evne til at skabe økonomisk udvikling, forebygge migration og forbedre menneskerettighederne. Udover førende forskere inkluderer de medvirkende Ulla Tørnæs, Mogens Lykketoft, Mogens Jensen og Andreas Kamm. Podcasten er betalt af DANIDAs oplysningsbevilling og distribueret af Politiken. 

Link til podcasten: http://politiken.dk/podcast/art6251336/Myter-om-Milliarder