Knud Vilby
Knud Vilby (født 1942) er journalist, forfatter og ind imellem udviklingskonsulent. Han har i mere end 35 år beskæftiget sig med de politiske, sociale og menneskelige forhold på det afrikanske kontinent.
Han har arbejdet på Danmarks Radio, været chefredaktør på Information, formand for Den Danske Unesco Nationalkommission og Mellemfolkeligt Samvirke samt for Dansk Forfatterforening. Han var i en periode ligeledes medlem af Danidas styrelse og har også været formand for IWGIA, International Work Group for Indigenous Affairs.
Talen blev holdt i anledningen af at Danmark overtager formandskabet i Europarådet. Og den var på mange måder fremragende, både i indhold og i måden den blev afleveret på. Spændende at man kan finde den slags på Kongehusets hjemmeside, men for at gøre det endnu lettere kan man også se den lidt længere nede på siden.
Det er jo ingen hemmelighed, at en del danske politikere, dybt ind i regeringen, synes det er gået for vidt med de der menneskerettigheder. Og Danmark vil jo også gerne benytte formandskabet i Europarådet til på forskellig vis at begrænse nogle rettigheder, blandt andet for udlændinge, der har været så uheldige at havne i vores land.
Kronprinsesse Marys tale var både klar, progressiv og personlig. Og det var en lang tale. Omkring 17 minutter.
Hun fortalte, hvordan man let kan komme til at tage menneskerettighederne for givne, når man som hun er vokset op i Australien og har fortsat sit voksenliv i Danmark. Men man må ikke tage menneskerettigheder for selvfølgelige, for de er også skrøbelige, sagde hun med rette. Derfor skal der kæmpes for de universelle rettigheder, og derfor er Europarådet så vigtig, formentlig den vigtigste regionale menneskeretsorganisation i verden, i arbejdet for at sikre universelle rettigheder og for at fremme dem også i verden udenfor Europa.
Det, vi har nået, skal beskyttes, men samtidig har vi en pligt til at søge at gøre det endnu bedre, sagde kronprinsessen.
Rettighederne gælder hver person
Jeg er bl.a. via Bedsteforældre for Asyl involveret i debatten om, hvordan Danmark behandler afviste børn i asylcentre og udrejsecentre. Mange af os mener, at Danmark klart overtræder Konventionen om Barnets Rettigheder. Derfor blev jeg rigtig glad, da jeg også hørte Kronprinsesse Mary fremhæve, at de fundamentale rettigheder gælder enhver person i verden fra fødsel til død og uafhængigt af religion etnicitet osv. Der er en tendens til, at politikere i den slags taler bruger ordet ”citizen”, altså borger, som let oversættes til statsborger, og som igen let giver det indtryk, at rettighederne kun gælder for statens egne borgere. Men ikke her. Rettighederne gælder for enhver person, sagde hun fuldstændig korrekt. Og altså også for de børn, som danske myndigheder i årevis lader leve uden håb og fremtid i isolation i danske asyl- og udrejsecentre. Tak Mary.
Der var andre store rettighedstemaer i talen. Et stort og stærkt afsnit var viet lighed mellem kønnene og ønsket om bedre opvækstvilkår for piger og større rettigheder for kvinder. Der blev også talt i direkte sprog om seksuelle rettigheder, også for lesbiske, bøsser og transkønnede, der var et godt afsnit om at give handikappede lige muligheder, og der var en klar opfordring til at arbejde for at hindre stigmatisering af sårbare grupper.
Efter kronprinsesse Mary kom pigekoret, og det kunne jo godt – hvis man ikke hørte efter – efterlade det indtryk, at det her mere var ”kongelig pynt og Danmarks-promovering” end seriøs og universel værdipolitik. Men sådan var det ikke. Det var en fin politisk tale om forpligtende danske og universelle værdier og om det internationale samfund, som er forpligtet.
Anders Samuelsen sad foran, og så ud som om han hørte efter. Det er godt. For uanset om taleskrivere fra hans eget ministerium har bidraget til teksten, så vidnede den om, at der nogle steder i det danske system stadig er en vilje til at sikre værdifulde standarder, som i praksis ofte overtrædes, og som i det almindelige politiske liv bestandig angribes.
Gå ind på kongehusets hjemmeside. Se og lyt og bliv klogere!
