Nu Cumbia på Alice
Begrebet Cumbia har for længst bredt sig fra oprindelsen i Colombia, og et nyt epicenter for elektronisk musik iblandet folkloremusik fra Andesbjergene er Buenos Aires i Argentina. Herfra kommer produceren DJ Pedro Canales og han er bagmand for trioen Chancha Vía Circuito, som gæster klubben på Nørrebro. Forvent et inciterende miks af indianernes fløjter og charango, der er pakket ind i elektroniske stilarter som dancehall og global house. Samtidig med at sangerinden skaber forskellen på toppen. Så på med danseskoene og ad Nørre Allé til.
Fredag den 18. oktober kl. 21 – AliceCph, Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N
De sidste arabiske nætter
Skal man nå at få det sidste af filmfestivalen Arabian Nights med, er det sidste udkald i denne weekend. Her vil vi anbefale filmen ‘aKasha’ som konkret er fra Sudan og handler om parret Adnan og Lina, samt ikke mindst om et AK-47-maskingevær, der hedder Nancy. Instruktør er Hajooj Kuka, som tidligere har modtaget priser for sine ofte kringlede film fra området omkring De nubiske bjerge og Den blå Nildal.
Læs også Globalnyts omtale af filmene “Look at Me” og “The Healer her og optakten til filmfestivalen her
Fredag den 18. oktober kl. 21.30 – Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Originalt rytmisk kraftcenter
Snyd ikke dig selv for oplevelsen af Frk. Jacobsen, eller rettere Anja Jacobsen, som mange måske har oplevet som en central figur i den internationalt kendte kvindegruppe, Selvhenter. Anja tager udgangspunkt i trommesættet, men har et væld af instrumenter og effekter på sin palet, som favner hele verden og så alligevel er umiskendeligt nordisk i sit udtryk. Der er virkelig tale om særdeles talentfuld musik med udsyn, som ikke kan undgå at berøre den, der kommer tæt på flammen af energi. Stikord: afrobeat, etiopisk jazz og syrerock.
Lørdag den 19. oktober kl. 21 – Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odence C
Kvindelig queer-rapper
Alice har for alvor forladt eventyrland i denne weekend, og tak for det! Her er der lørdag besøg af den kvindelige sydafrikanske rapper og selvudnævnte drag-king, Dope Saint Jude, som leverer et overbevisende spark til alle fordomme i forhold til køn og rettigheder i et show, der er både går i retning af Lil Wayne, Tupac, Riot Grrrl-bevægelsen og A$AP Rocky, men også er herligt originalt i sit udtryk. Til koncerten er Dope Saint Jude ledsaget af den kvindelige tunesiske DJ, Missy Ness, der bl.a. har imponeret med sine mixtapes, ikke mindst The Palestinian Tape, indspillet da hun var forbi Ramallah.
Lørdag den 12. oktober kl. 21 – AliceCph, Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N