Dødstrusler får præsident til at trække sig
Cipriano Cassamá nåede kun at være præsident for Guinea-Bissau i én dag. Så trak han sig, med henvisning til at hans liv var i fare.
Det betyder nu ikke, at det vestafrikanske land står uden statsoverhoved, for faktisk havde Guinea-Bissau allerede en præsident, da Cassamá blev udpeget.
Den tidligere general Umaro Cissoko Embaló blev nemlig officielt udråbt som vinder af et omdiskuteret præsidentvalg i december, som Cassamás parti, PAIGC, tabte.
PAIGC, der var Guinea Bissaus eneste parti frem til 1990, har siden forsøgt at få valget omstødt. Da Embalé aflagde ed den 27. februar, var anmodningen om et omvalg endnu ikke blevet behandlet af højesteret, og det fik en række diplomater til at blive væk fra indsættelsesceremonien.
Få timer efter reagerede PAIGC, der har flertal i parlamentet, ved at udråbe Cassamá, der er formand for det guineanske parlament, som overgangspræsident, indtil højesteret traf en afgørelse.
Efter blot en enkelt fuld dag på kontoret, trådte Cassamá tilbage.
Ifølge Pulse sagde han:
”På grund af dødstruslerne mod mig og mine bodyguards, har jeg besluttet at opgive rollen som overgangspræsident (…) for at undgå et blodbad i Guinea Bissau.”
Guinea Bissau har stadigvæk to premiereministre.
Dominikanerne forstår at bruge deres demokratiske ret. Som her i december 2015, hvor ansatte inden for husligt arbejde samledes foran Beskæftigelsesministeriet for at kræve at få udbetalt deres løn.
Foto: Elena Perez/CC BY-NC-ND 2.0
Teknisk fejl antænder dominikansk politikerlede
”Den, som ikke ved, hvordan man bedrager, ved ikke, hvordan man hersker.”
Citatet stammer efter sigende udtalt fra den berygtede diktator Rafael Trujillo, der regerede Den Dominikanske Republik med en jernnæve i 30 år, før han blev myrdet i et attentat i 1961.
Den historie ligger måske til grund for den dominikanske befolknings prompte respons, da regeringen den 16. februar afbrød et kommunalvalg, få timer efter det var gået i gang. Årsagen var, at et nyt digitalt stemmesystem, indkøbt for 19 millioner US dollars, ikke fungerede – efter sigende fremgik navnene på oppositionskandidater ikke på skærmene på flere valgsteder.
Det faldt ikke i god jord hos befolkningen, der anklagede regeringen, der har siddet på magten siden 2004, for at købe tid. Tusindvis af dominikanere begyndte efterfølgende at samle sig i hovedstaden, Santo Domingo, i protest.
Demonstrationerne, der har været fredelige, har siden spredt sig både inden for og uden for landets grænser, blandt andet i USA, hvor den dominikanske diaspora på omkring 400.000 også har engageret sig i kampen.
Det nye valg skal efter planen finde sted 15. marts, men demonstranterne vil have svar og sanktioner mod dem, der står bag. Samtidig har protesterne udviklet sig ligeså meget til en kamp for demokrati – til maj er der nemlig præsidentvalg.
Udover Etiopiens præsident var også Hollands udenrigsminister, Sigrid Kaag, til stede under ceremonien.
Foto: Carel Kramer/Hollands Udenrigsministerium
Beholdt stjålen krone i 21 år
I sidste uges udgave af Verden rundt, kunne vi fortælle om en mange hundrede år gammel bronzestatue af en lille nigeriansk mand, som Mexico leverede tilbage efter at kvikke lufthavnstoldere fandt ham begravet i noget bagage.
Læs også: Verden rundt: Banebrydende klimahjælp til Fiji – og andre historier fra ugens løb
Men faktisk har også Hollands regering for nylig leveret kulturarv tilbage til oprindelseslandet. Det drejer sig om en værdifuld, etiopisk krone fra det 18. århundrede.
Kronen, der har stor religiøs betydning, forsvandt fra en kirke i 1998. Her fandt Sirak Asfaw den i en kuffert (der er altså noget med bagage og kulturarv …), som en gæst havde efterladt i hans lejlighed.
Asfaw er flygtning fra Etiopien og har hollandsk statsborgerskab. Han forklarer, at han ikke har afleveret kronen tidligere, fordi han ikke har haft lyst til at tilbagelevere tyvegods til det samme regime, under hvilket tyveriet fandt sted.
Sidste år henvendte Asfaw sig så til det hollandske udenrigsministerium. Diplomatiet blev sat i sving, møder sat op og kulminationen var en overrækkelsesceremoni i midten af februar med deltagelse af selveste Abiy Ahmed, Etiopiens præsident.
Gidseltageren føres væk af et såkaldt SWOT-team.
Foto: George Calvelo/NurPhoto via Getty Images.
Fyret vagt tager gidsler i Manila
Et gidseldrama udspillede sig i begyndelsen af den forgangne uge i et indkøbscenter i Filippinernes hovedstad, Manila. Her blev mellem 30 og 40 personer, primært medarbejdere, holdt fanget på et kontor det meste af mandag den 2. marts. Det skriver flere medier.
Den bevæbnede gidseltager, Archie Paray, var kort forinden blevet fyret fra sit arbejde som sikkerhedsvagt i selvsamme center, og det var angiveligt vrede og frustration over afskedigelsen, der var bevæggrund for hans handling.
Al-Jazeera skriver, at den 32-årige gidseltager forgæves havde forsøgt at få flere af sine kollegaer til at sige op som et slags fælles oprør mod dårlige arbejdsvilkår.
Under gidselforhandlingerne kaldte Paray sin tidligere arbejdsgiver, shoppingcentrets sikkerhedsfirma, korrupt og forlangte en officiel undskyldning, og at fire af firmaets chefer trak sig fra deres poster.
Mens forhandlingerne stod på, samlede i hundredvis af sværtbevæbnede politifolk sig uden for centret, klar til at arrestere Paray, da han omsider kom ud.
Ingen gidsler kom til skade, men i forbindelse med gidseltagningen skød Paray en af sine tidligere vagtkollegaer.
Offeret meldes uden for livsfare.
