En stærkt stigende andel af Danmarks såkaldte bilaterale udviklingsbistand – altså den bistand, der gives direkte fra Danmark til et andet land – er de seneste år kanaliseret gennem multilaterale organisationer og institutioner som FN-systemet, EU og udviklingsbankerne.
Det viser en opgørelse foretaget af Globalnyt på basis af Udenrigsministeriets database over dansk udviklingsbistand, OpenAid.dk.
70/30 er brudt
I årene 2015-16 blev hver femte danske bilaterale bistandskrone leveret gennem det multilaterale system. Det er fra og med 2017 steget til mere end hver tredje, og nye, foreløbige tal for 2019 viser, at den tendens fortsatte sidste år, hvor næsten 4,5 milliarder kroner gik gennem det multilaterale system, selv om den kategoriseres som bilateral. Det svarer til mere end en fjerdedel af Danmarks samlede udviklingsbistand.
Opgørelsen bekræfter den udbredte fornemmelse, mange har haft, om, at det multilaterale er kommet til at fylde langt mere i dansk udviklingsbistand. Fordelingen mellem de to bistandsformer har ellers ligget ret konstant på omkring 70/30 de seneste ti år, med de 70 procent som bilateral, de 30 som multilateral.
Forklaringen er, at man i officiel statistik over udviklingsbistand kategoriserer bidrag fra et donorland som Danmark til for eksempel FN’s Udviklingsprogram UNDP som bilateralt, hvis Danmark øremærker sit bidrag til et bestemt formål. Kun Danmarks ikke-øremærkede bidrag til UNDP – også kaldet kernebidragene – kategoriseres som multilateral bistand.
Det afgørende er – ifølge den bagvedliggende logik – hvem der beslutter, hvad bistanden skal bruges til. Så når Danmark giver et øremærket bidrag til UNDP, er det Danmark, der har beslutningsretten, og derfor kategoriseres sådanne bidrag som bilaterale både i internationale statistikker som OECD DAC og i OpenAid.dk.
Tidligere blev det i bistandsjargonen omtalt som multi-bi-bistand – et begreb, der stort set er forsvundet, måske fordi det var uklart for de fleste, hvad det dækkede over.
Mere end halvdelen gennem de multilaterale
Globalnyts opgørelse viser også, at det siden 2017 har været mere end halvdelen af den samlede danske udviklingsbistand, der kanaliseres til og gennem det multilaterale system.
I 2019 lå den multilaterale bistands ’officielle’ andel af dansk udviklingsbistand på 30,6 procent, men samme år nåede den øremærkede del af Danmarks bilaterale bistand via multilaterale rekordhøje 26,3 procent af den samlede bistand.
Og når de to tal lægges sammen, bliver resultatet, at 56,9 procent af Danmarks udviklingsbistand blev leveret af det multilaterale system.
En konsekvens af nedskæringer
Udviklingen dokumenterer to overordnede tendenser:
For det første gør Danmark øget brug af multilaterale ’leverandører’ af sin bilaterale bistand, både i den del, der styres centralt fra Asiatisk Plads, og i den del, der administreres af de danske ambassader i de danske prioritetslande og andre modtagerlande.
Det bliver af mange kædet sammen med nedskæringerne i bemandingen på Asiatisk Plads såvel som på repræsentationerne. Det er ikke umiddelbart så ressourcekrævende at lade bistanden gå via Verdensbanken eller FN-systemet, som selv at skulle levere den. Derfor kan det være en fristende og fornuftig løsning at ’bruge’ det multilaterale system, når der bliver færre til at administrere dansk bistand.
Den anden tendens er, at Danmark i stigende grad øremærker sine bidrag til de multilaterale på bekostning af de såkaldte kernebidrag.
Et af de mest markante eksempler på det er FN’s Udviklingsprogram UNDP, som i 2019 håndterede i alt 830 mio. kroner af den danske bistand. Heraf var kun de 107 mio. kernebidrag og optræder dermed i statistikken som multilateral bistand, mens de resterende 723 mio. kroner var øremærket og derfor kategoriseret som bilateral bistand.
Så sent som i 2015 var det danske kernebidrag til UNDP på det tredobbelte, nemlig 330 mio. kroner. Det øremærkede bidrag var til gengæld kun på 325 mio.
Fordeling i procent af den danske udviklingsbistand
| Multilateral | Bilateral | Bistand via multilaterale |
Ikke- multilateral |
Bistand til og gennem multilataterale |
|
|---|---|---|---|---|---|
| 2013 | 26,9 | 73,1 | 17,4 | 55,7 | 44,3 |
| 2014 | 27,7 | 72,3 | 17,0 | 55,3 | 44,7 |
| 2015 | 26,6 | 73,4 | 14,4 | 59,0 | 41,0 |
| 2016 | 30,1 | 69,9 | 12,9 | 57,0 | 43,0 |
| 2017 | 28,4 | 71,6 | 25,3 | 46,3 | 53,7 |
| 2018 | 30,1 | 69,9 | 24,8 | 45,1 | 54,9 |
| 2019 | 30,6 | 69,4 | 26,3 | 43,1 | 56,9 |
Kilde: OpenAid.dk
Forklaringer til tabel:
Multilateral dækker over kernebidrag til multilaterale og svarer til den officielle definition på multilateral bistand
Bilateral medtager øremærkede bidrag gennem multilaterale og svarer til den officielle definition på bilateral bistand
Bistand via multilaterale er øremærkede bidrag til multilaterale, også kaldt multi-bi-bistand
Ikke-multilateral er bilateral bistand uden øremærkede bidrag til multilaterale
Bistand til og gennem multilaterale er summen af kernebidrag og øremærkede bidrag til multilaterale
