“Målet om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader lever, men dets puls er svag”.
Sådan lød det fra den britiske formand for FN’s klimaforhandlinger, Alok Sharma, ved afslutningen af det seneste klimatopmøde i Glasgow. Der er nu gået et år, så det er tid til at lytte efter klimamålets hjerteslag igen, inden verdens nationer skal samles i Egypten for at tale sig til rette om klimakrisen.
Og det ser ikke ud til, at verden er kommet tættere målet det seneste år. Verden har på mange måder bevæget sig væk fra de løfter, der blev givet i Glasgow. Her lovede nationerne at nedfase forbruget af kul. En opgørelse fra Det Internationale Energiagentur viser imidlertid, at kulforbruget er på vej mod en ny rekord i 2022. Det samme er de klimaskadelige udledninger samlet set, viser data fra agenturet.
Landene blev også i Glasgow enige om, at alle nationerne bør sende styrkede klimaplaner til FN. Det har langt de fleste lande valgt at sidde overhørig, hvilket skuffer lederen af FN’s klimasekretariat, Simon Stiell.
“Ved klimakonferencen i Glasgow sidste år blev landene enige om at revidere og styrke deres klimaplaner. Den kendsgerning, at kun 24 nye eller opdaterede klimaplaner (antallet er i løbet af denne uge kommet op på 26, red.) er blevet sendt siden COP26 er skuffende,” lød det fra FN-spidsen i sidste uge.
Det er primært udviklingslande, der har valgt at overholde løftet. Blandt rige, vestlige lande er det blot Australien, Norge og Storbritannien, der er på listen.
Australien styrkede i foråret målet om klimareduktioner, da magten skiftede efter et parlamentsvalg, og den nye Labour-regering valgte at styrke målet om klimareduktioner. Norge har torsdag sendt en klimaplan til FN, hvor de hæver ambitionerne for reduktionen af klimaskadelige udledninger fra 50 til 55 procent i 2030. Storbritannien har ligeledes sendt en opdateret klimaplan ind til FN-agenturet, men den rummer intet nyt om styrkede klimamål.
På vej mod temperaturstigning på 2,5 grader
Det er ellers strengt nødvendigt, at landene styrker de klimaplaner, der forpligter dem på at bidrage til Paris-aftalen. Paris-aftalens overordnede mål er at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader og helst undlade at lade den overstige 1,5 grader.
Den seneste opgørelse fra FN’s Miljøagentur viser imidlertid, at de løfter, som landene indtil videre har forpligtet sig på, vil få temperaturen til at stige med omkring 2,5 grader i 2030.
Der er altså rigeligt at tale om for nationerne, når de mødes i den egyptiske ferieby Sharm El Sheikh ved kysten ud til det Røde Hav.
“Egypten og det egyptiske folk ser frem til at byde velkommen til alle ved COP27 i Sharm El Sheikh, hvor vi har tillid til, at verden vil finde sammen, igen, for at bekræfte forpligtelsen til kampen mod klimaforandringer på trods af de mange vanskeligheder og usikkerheder i vores tid,” lyder det fra den egyptiske præsident, Abdel Fattah El-Sisi El-Sisi.
FN-konferencen foregår i skyggen af de krænkelser af menneskerettigheder, der foregår under El-Sisis ledelse, og flere ngo’er mener, at der bør være mere fokus på disse krænkelser under topmødet.
Læs også: Ngo’er vil have rettigheder i fokus, når Egypten er vært for klimatopmøde
Det er endnu uvist, om statsledere vil tale menneskerettigheder, når de kommer til den egyptiske ferieby. Det Hvide Hus har meldt ud, at den amerikanske præsident, Joe Biden, deltager i konferencen. Det samme gør den nye britiske premierminister, Rishi Sunak. Det har han skrevet på Twitter efter han havde fået kritik for tidligere at sige, at han ikke forventede at deltage.
Der er lagt op til, at de fleste statsledere fra hele verden deltager ved begivenheden, dog med den væsentlige mulige undtagelse af den kinesiske præsident, Xi Jinping, som sjældent forlader hjemlandet. Det er imidlertid tvivlsomt om der kommer repræsentanter fra en danske regering, da den næppe kommer på plads efter folketingsvalget tirsdag.
EU vil have styrkede planer, men styrker ikke sin egen
Til gengæld kommer der som vanligt en stor delegation fra EU med EU-kommissionens chef, Ursula von der Leyen, i spidsen. I sidste uge blev medlemslandene inklusive Danmark enige om en strategi for forhandlingerne.
EU opfordrer alle lande, særligt de store økonomier, til at styrke klimaplanerne i god tid inden COP27. Men EU kan samtidigt meddele, at det ikke gælder for unionen, da forhandlingerne om en styrkelse af EU’s klimamål først kan afsluttes på et tidspunkt “inden udgangen af 2022”.
Til gengæld er der lidt nyt i strategien, som fattige lande muligvis vil tage godt imod. For det første kan EU meddele, at klimastøtten til udviklingslande i 2021 udgjorde lidt over 23 milliarder euro. Det svarer til godt en fjerdedel af de 100 milliarder dollars, der er blevet lovet til at finansiere grøn omstilling og klimatilpasning i fattige lande.
Rige lande har lovet at støtte udviklingslandene med 100 milliarder dollars årligt fra 2020, men det løfte blev ikke indfriet til tiden. EU forventer i stedet, at løftet fra de rige lande bliver realiseret i 2023.
Klimaerstatning
Derudover nævner EU også det ellers “unævnelige” for den rige del af verden: tab og skader kendt under forhandlingerne som Loss & Damage. Det er ganske vist kun nævnt i en bisætning, men normalt er rige lande forsigtige med at tale om begrebet, der dækker over erstatning for de tab og skader, udviklingslandene oplever som følge af klimaforandringer.
Der er lagt op til, at det bliver et væsentligt element i klimadiskussionerne i Egypten, da det for første gang i adskillige år foregår i Afrika. Udviklingslande mener, at rige lande bør betale for klimakatastrofer i skrøbelige lande, da det primært er dem, der har ansvaret for klimaforandringer. Og den støtte bør komme oveni de 100 milliarder dollars, der allerede er blevet lovet.
Det kan blive en meget bekostelig affære, da ekstremt vejr koster milliarder verden over. Men danske ngo’er bakker op om udviklingslandenes krav.
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har netop offentliggjort en rapport om Loss & Damage.
“De tab og skader der opstår pga. klimaforandringerne, er kommet hurtigere, end vi havde regnet med. Milliarder af mennesker er påvirket, enten af de langsomme klimaforandringer, der underminerer livsgrundlag verden rundt, eller pludselige katastrofer, der kan medføre ekstreme ødelæggelser,” lyder det fra Lily Salloum Lindegaard, der er forsker ved DIIS og medforfatter til rapporten.
Folkekirkens Nødhjælp har leveret rådgivning til DIIS-rapporten, og her håber organisationens klimarådgiver, Mattias Söderberg, at der kommer nye toner på COP27.
Læs også: Ny klimabistand fra Danmark bryder globalt tabu
“Desværre ser diplomaterne ved de store klimatopmøder ikke ud til at forstå, hvor meget det haster. Jeg håber, at COP27 bliver et vendepunkt, hvor verdens lande bliver enige om at komme dem, der står med tab og skader, til undsætning,” fortæller han i en skriftlig kommentar til Globalnyt.
Danmark har som det første land i verden sat penge af til at dække tab og skader i udviklingslande. Budskabet kom fra udviklingsministeren i september, og det fik ros af flere danske organisationer.
Ørken, skov og affald
De næste uger er der lagt op til intens debat, masser af udmeldinger om klimaindsatser og en lang række arrangementer om den grønne dagsorden. Der er allerede blevet annonceret nye initiativer, som bliver præsenteret i de kommende uger i Sharm El Sheikh. Det gælder eksempelvis nye partnerskaber om skov mellem EU og flere udviklingslande.
Det er helt nyt, at EU-kommissionen indgår partnerskaber med andre lande om skovbevarelse, men tirsdag er EU klar til at underskrive aftaler om skov med Guyana, Mongoliet, Congo, Uganda og Zambia. Det sker ved en begivenhed tirsdag formiddag, hvor repræsentanter fra EU og de fem lande ifølge programmet vil underskrive aftalerne.
Derudover er der blevet arbejdet med et initiativ om bedre affaldshåndtering i Afrika. Målet er at sørge for, at 50 procent af affaldet i Afrika bliver genbrugt i 2050. Egypten vil præsentere initiativet under klimaforhandlingerne i de kommende uger, og civilsamfundet har også planlagt et event under COP27 med en diskussion af initiativet.
Derudover bliver der fokus på tørke. FN’s sekretariatet for kampen mod ørkendannelse har oplyst, at der bliver præsenteret et initiativ om modstandsdygtighed mod tørke. Det er Spaniens premierminister Pedro Sánchez Pérez-Castejón, der sammen med Senegals præsident, Macky Sall, står bag initiativet, der skal skabe en alliance for at styrke skrøbelige landes modstandsdygtighed mod tørke. Forventningen er, at flere statsledere vil deltage i præsentationen mandag, og at flere lande vil tilslutte sig initiativet, der bliver præsenteret mandag eftermiddag.
Der er naturligvis rigtigt mange andre initiativer, arrangementer og debatter på programmet, når COP27 starter mandag. Det største spørgsmål er nok, om de mange ord får nogen betydning for de mængder af drivhusgasser, vi fortsat sender op i atmosfæren.
