Det begyndte ellers at lysne en smule i Yemen i april 2022, da det lykkedes at indgå en FN-formidlet våbenhvile mellem oprørsgruppen i nord, houthierne, og den internationalt anerkendte regering støttet af Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
Men siden da er det ikke lykkedes at forlænge våbenhvilen, og tilmed er FN i højere grad sat ud på sidelinjen. Nu hviler forhandlingerne om afslutningen på den ni år lange konflikt på Saudi-Arabien og houthierne.
10 konflikter, vi holdt øje med i 2022
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. En liste, som vi på Globalnyt hvert år tager til os. Hen over årsskiftet tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.
De 10 konflikter i 2022 var:
- Ukraine ✔️
- Etiopien ✔️
- Afghanistan ✔️
- USA og Kina ✔️
- Iran versus USA og Israel
- Yemen ✔️
- Israel-Palæstina
- Haiti ✔️
- Myanmar ✔️
- Militant islamisme i Afrika
“Næste fase af konflikten afhænger i høj grad af, hvilken retning de lukkede og bilaterale forhandlinger mellem Saudi-Arabien og houthierne går. Dem er FN og regeringen stort set blevet udelukket fra,” fortæller Veena Ali-Khan, der overvåger Yemen for International Crisis Group.
Det positive er ifølge Ali-Khan, at hverken houthierne eller Saudi-Arabien ønsker at vende tilbage til en varm konflikt. Det er ganske enkelt for dyrt. Særligt Saudi Arabien har vist tegn på, at landet gerne helt vil trække sig fra konflikten.
“Det er blevet mere og mere tydeligt i det seneste år, at både saudierne og houthierne foretrækker ikke at vende tilbage til væbnet konflikt. Begge sider har erkendt, hvor dyrt det er. Men Saudi har været langt mere offentlige om deres ønske, om at forlade konflikten, og det udnytter houthierne virkelig til deres fordel i forhandlingerne lige nu,” forklarer hun.
Houthiernes beskidte forhandlingstaktik
Op til våbenhvilen i april havde konflikten, som ifølge FN har kostet flere hundrede tusinde mennesker livet, ellers taget et par dramatiske vendinger.
I slutningen af 2021 var houthierne på fremmarch i den nordvestlige del af Yemen. Det er her landets største forekomster af olie og gas befinder sig, og det kunne have sikret oprørsgruppen de afgørende økonomiske muskler til måske at vinde krigen.
Men med De Forenede Arabiske Emiraters hjælp blev de trængt ud af de strategisk vigtigste områder ved byen Marib i januar. Det gengældte houthierne med missil- og droneangreb på både Emiraterne og Saudi-Arabien, og konflikten så ud til at eskalere yderligere. Men så kom krigen i Ukraine. Parterne fik et fælles problem, nemlig akut mangel på mad og brændstof, hvilket lagde en dæmper på konflikten.
Det efterlod et rum for FN til at mediere en fred. Og efter første forlængelse var det forventet, at det ville lykkedes FN’s særlige udsending i Yemen, Hans Grundberg, at forlænge igen i oktober – og måske ligefrem at nærme sig en varig fred. Men houthierne, som støttes af Iran, ville det anderledes.
For selvom det var lykkedes dem at tvinge en lang række indrømmelser ud af regeringskoalitionen herunder løn til civile i de houthi-kontrollerede områder, bragte de pludselig et yderligere krav til forhandlingsbordet. De ville have regeringen til at betale løn til de selvsamme militære styrker, som de kæmpede imod på jorden. Her trak Saudi-Arabien grænsen ifølge kilder fra begge sider, som International Crisis Group har talt med.
“Houthierne har anlagt en meget maksimalistisk forhandlingsstrategi, hvor de forsøger at få så mange indrømmelser fra den anden side som muligt. Og de bliver ved med at holde fast i, at de ikke vil vige fra deres krav om løn til militæret,” fortæller Veena Ali-Khan
Tre scenarier
Dialogen mellem Saudi-Arabien og houthierne er ifølge Veena Ali-Khan genoprettet særligt i den seneste måneds tid, nu med nabolandet Oman som mediator.
Hun mener, at forhandlinger kan resultere i tre mulige scenarier for, hvor 2023 fører konflikten og de igangværende forhandlinger hen.
Et muligt scenarie er, at der bliver lavet en aftale i al hemmelighed mellem Saudi-Arabien og houthierne, som er umulig at implementere i virkeligheden, fordi der ikke i høj nok grad er taget højde for den internationalt anerkendte regerings interesser. Det indebærer en risiko for at regeringen vil reagere med at genoplive konflikten.
Et andet scenarie er, at Saudi-Arabien og houthierne indgår en aftale, hvor houthiernes krav er fuldt ud opfyldte, og de derfor ikke har nogen interesse i at indgå i en politisk proces med regeringen.
Den sidste mulighed er, at der slet ikke bliver indgået en aftale, og at vi ser en tilbagevenden til væbnet konflikt, hvor alle fronterne igen er trukket op.
“Jeg tror, at endnu en våbenhvile er lige så sandsynligt som, at konflikten igen udvikler sig til krig,” siger Veena Ali-Khan.
Kan ikke tale om én fred
Men at hele konflikten i Yemen kan løses ved ét forhandlingsbord er langt fra realistisk. Som seniorforsker ved DIIS Maria-Louise Clausen før har forklaret til Globalnyt, er det nemlig svært overhovedet at tale om én fred i Yemen.
Forestiller man sig, at det lykkes i 2023 at indgå en reel våbenhvile mellem houthierne og regeringen, og ikke mindst alle de lande som har viklet sig ind i konflikten, så er det kun ét skridt mod en holdbar aftale internt i Yemen.
Yemen begrænser sig nemlig ikke til to fraktioner. Det er hele konstruktionen af det præsidentielle råd, som afløste præsident Abd Rabbuh Mansur Hadi i april et tydeligt udtryk for. Rådet består af otte mænd, der repræsenterer forskellige grupperinger i Yemen, og som primært er forenet i deres antipati over for houthierne.
En holdbar aftale på længere sigt skal derfor opfylde alle større yemenitiske fraktioners krav, og det kræver sandsynligvis FN-mægling, skriver International Crisis Groups CEO, Comfort Ero i en analyse i Foreign Policy.
Men så længe houthierne fornemmer, at de får mere ud af konstant at befinde sig på randen af en konflikt, og så længe Iran ikke er motiveret til at tækkes det internationale samfund, er en sådan løsning måske det mindst sandsynlige scenarie.
