2 år siden
-
15:30
CISUs initiativpris til Landsforeningen af Økosamfund i Danmark
CISUs initiativpris gives til en organisation, som gør noget helt særligt i Danmark for at skabe opmærksomhed om udviklingsarbejde. Med prisen medfølger en statuette af Jens Galschiøt og 25.000 kroner, skriver organisationen på sin hjemmeside.
CISU – Civilsamfund i udvikling – støtter og rådgiver de små og mellemstore udviklingsorganisationer.
Årets modtager, Landsforeningen af Økosamfund i Danmark, har siden første dag af krigen i Ukraine støttet Global Ecovillage Network (GEN) Ukraine med initiativet ’The Green Road’, som er økosamfund i hele Europa, der står sammen om at tage imod fordrevne ukrainere. Prisen er en anerkendelse af LØS og alle de involverede økosamfund i Danmark og deres stærke engagement i at hjælpe fordrevne ukrainere. Det er et eksempel på, hvordan lokalsamfund kan træde i karakter og bidrage til løsninger på globale udfordringer.
Næstforperson Camilla Nielsen-Englyst modtog prisen på vegne af LØS.
”Det er en stor anerkendelse for det på en gang professionelle og folkelige nødhjælpsarbejde, vi i LØS urimeligt hurtigt måtte stable på benene. Der kom hjælp alle vegne fra, til vores sag,” siger hun.
Hjælpen tog mange former.
”Chauffører, folk med biler, nogle med 1000 menstruationskopper, andre med træjulegaver til børnene eller to paller med plantemælk og kikærter, trøstemus fra hæklerne, vandpumper fra nogle, der ved noget om den slags. Og Bevar Ukraine gav os plads i deres lastbiler til Ukraine,” fortæller hun.
-
14:46
Etiopien forhandler fred med oprørsgruppen OLA
Etiopiens regering vil tirsdag (25. april) indlede fredsforhandlinger med oprørsbevægelsen Oromo Liberation Army (OLA). Forhandlingerne skal foregå i Tanzania, skriver Al-Jazeera. Det er første gang, at en etiopisk regering har forhandlet med OLA.
OLA, der tidligere var en del af Oromo Liberation Front, har gennem årtier, periodevist, ligget i væbnet kamp med de skiftende etiopiske regeringer. OLA begyndte igen at være meget aktiv under Tigray-krigen, og der har hyppigt været angreb med store antal dræbte, som centralregeringen har beskyldt OLA for at stå bag. Oprørsgruppen kæmper, ifølge den selv, for at forbedre oromo-befolkningens vilkår i Etiopien.
Udmeldingen om fredsforhandlinger kommer i kølvandet på endnu en turbulent periode for den kontroversielle etiopiske statsminister Ahmed Abiy. I de seneste måneder har der været voldelige protester og sammenstød mellem forskellige væbnede styrker og militser over den planlagte centralisering af del-staternes væbnede styrker, og der er opstået en splittelse af den etiopisk koptiske kirke, der er en af de få samlende institutioner i landet.
-
12:57
USA vil betale noget af sin “klimagæld” og støtte Amazonas
Der har længe været utilfredshed med USA’s manglende støtte til Den Grønne Klimafond. Det er en fond, der skal sørge for midler til udviklingslandenes klimaindsats, og her sidder de selv med ved bordet, når der skal træffes beslutninger om donationerne.
Nu lover den amerikanske præsident imidlertid at udbetale én milliard dollars til fonden. Det er noget af den gæld, som flere organisationer peger på, at USA har til den internationale fond. I sin tid lovede den tidligere præsident, Barack Obama, nemlig tre milliarder dollars til fonden. Der blev udbetalt en tredjedel af det beløb, før Obamas efterfølger Donald Trump stoppede udbetalingerne. USA mangler altså stadig at udbetale én milliard dollars af det lovede beløb.
Udover midlerne til Den Grønne Klimafond havde Joe Biden også gode nyheder med ved et møde med Colombias præsident, Gustavo Petro, ved et møde i Det Hvide Hus i sidste uge. Den amerikanske præsident sagde nemlig, at han vil søge at udbetale 500 millioner dollars til Amazonasfonden gennem de kommende fem år. Beløbet skal dog godkendes af den amerikanske kongres, hvor der sidder mange repræsentanter, som ikke er tilhængere af grøn støtte til udviklingslande.
Det er heller ikke et løfte, der er skrevet ind i den fælles erklæring, som de to præsidenter offentliggjorde efter mødet. Her forpligter de to lande sig til at samarbejde om at bekæmpe klimaforandringer. Der er også amerikansk ros til Colombias mål om at bremse afskovningen i Amazonas helt i 2030, og de 200 millioner dollars, som det sydamerikanske land har sat af til indsatsen i den store regnskov i de kommende 20 år.
2 år siden
-
13:58
FN vil forlade Afghanistan, hvis kvinder ikke må arbejde
Artiklen er opdateret 26.04.2023 med præciseringen fra UNDPs nordiske kontor.
FN er indstillet på at trække sig ud af Afghanistan til maj, hvis Taleban ikke ophæver forbuddet mod at landets kvinder må arbejde for FN-organisationerne. Sådan lyder det fra chefen for FN’s Udviklingsprogram, UNDP, Achim Steiner, der til nyhedsbureauet AP kalder beslutningen for “hjerteskærende”.
Senere trak UNDP dog i land, og fra organisationens nordiske kontor, der ligger i København, lyder det “at altimens UNDP løbende vurderer situationen, har vi på nuværende tidspunkt ingen intention om at trække os ud af Afghanistan, og vi fastholder vores støtte til den Afghanske befolkning.”
Læs også: Talibans autoritet og håndfaste greb om sikkerheden i landet krakelerer
Udmeldingen kommer efter, at FN i flere måneder har forhandlet med Taleban-styret om at gøre undtagelser fra de nye regler, der udelukker afghanske kvinder fra arbejdsmarkedet og uddannelse. Men i starten af april erklærede Taleban, at lokale, kvindelige FN-medarbejdere ikke længere skal møde på arbejde.
FN afviser at fortsætte arbejdet i Afghanistan, hvor to ud af tre afghanere eller godt og vel 28 millioner forventes at have behov for nødhjælp i 2023, uden deres lokale, kvindelige kolleger. Den multilaterale organisation beskriver udelukkelserne som “ulovlige” og et “uovertruffent overgreb på kvinders rettigheder”.
Organisationen anser det for umuligt at fortsætte nødhjælpsarbejdet uden de lokale kvinder, der udgør omkring en tredjedel af FN’s 3.300 lokalt ansatte i landet.
-
13:56
Tyrkiet insisterer – igen – på at blive betragtet som udviklingsland
Der er status i at være rig. Men der er også fordele ved at være fattig. Det mener Tyrkiet – i hvert fald, når det gælder de internationale klimaforhandlinger i FN. Landet mellem Asien og Europa har igen understreget den pointe i den klimaplan, myndighederne har sendt til FN.
“Tyrkiet vil gennemføre Paris-aftalen som udviklingsland, og inden for rammerne af dets klimaplan, så længe aftalen og dens mekanismer ikke påvirker dets ret til økonomisk og social udvikling,” lyder det i planen, hvilket er en formulering, tyrkerne har anvendt tidligere.
Ønsket om at blive kategoriseret som udviklingsland i forbindelse med Paris-aftalen giver visse fordele, da der er bestemmelser om, at rige lande bør yde en større indsats end fattige. Samtidigt er der aftale om, at de rige lande skal levere 100 milliarder dollars årligt i klimastøtte til de fattige lande. Tidligere opgørelser har netop vist, at Tyrkiet er den største modtager af klimastøtte fra EU.
Striden om, hvorvidt Tyrkiet er et udviklingsland, når der bliver forhandlet om bekæmpelse af klimaforandringer i FN, har været årsagen til, at tyrkerne først i 2021 gjorde Paris-aftalen til national lov, altså ratificerede den internationale pagt. Ved den lejlighed lovede den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, grøn revolution i Tyrkiet.
Læs også: Tyrkiets ekstreme sommer har fået Erdogan til at love ”grøn revolution”
I den opdaterede klimaplan, som Tyrkiet sendte til FN i sidste uge, lover landet at reducere de klimaskadelige udledninger med 41 procent i 2030. Udledningerne af fossile brændstoffer i Tyrkiet skal dertil toppe i 2038. I 2053 skal det ifølge planen være helt slut med udledning af drivhusgasser i Tyrkiet.
-
12:47
Chiles præsident vil nationalisere landets litium
Chiles præsident, Gabriel Boric, har meldt ud, at hans regering planlægger en nationalisering af landets litiumindustri, skriver Reuters. Chile er verdens næststørste producent af litium.
Borics plan indebærer dog ikke en øjeblikkelig overtagelse af aktiver og alle nuværende kontrakter med private firmaer, der tillader dem at udvinde litium, vil fortsat være i effekt. De to største firmaers, SQM og Albemarle, kontrakter udløber henholdsvis i 2030 og 2043.
Hvis præsidenten plan bliver godkendt, vil det ikke længere være muligt at indgå nye kontrakter om at udvinde litium uden statslig indblanding. Boric planlægger at lade et statsejet selskab stå fuldstændigt eller delvist for al litiumudvinding i landet.
Litium er helt essentielt for produktionen af omkostningseffektive batterier og er derfor et af de vigtigste mineraler for grøn omstilling. Selvom prisen på litium er faldet med 70 procent i løbet af det seneste år efter faldet i produktionen af el-biler i Kina, mener Boric, at det er helt nødvendigt for Chiles udvikling at sikre landets kontrol over produktionen.
Borics plan vil blive sendt til Chiles parlament for ratificering i løbet af 2023.
-
8:37
Firmaet bag Facebook bliver igen sagsøgt i Kenya
En Kenyansk domstol har afgjort at Meta, firmaet bag Facebook, kan blive sagsøgt, beretter Al-Jazeera. Søgsmålet kommer fra 43 tidligere moderatorer, der ønsker at sagsøge Meta og dets lokale partner Sama for ulovlig opsigelse.
Sagsøgerne, som blev fyret sammen med 141 andre af deres kollegaer, siger at de blev afskediget for at klage over dårlige arbejdsvilkår og for at forsøge at starte en fagforening. De anklager samtidigt Meta for at have fået dem blacklisted for samme type arbejde hos andre underleverandører.
Domsafgørelsen betyder blandt andet, at der er nedlagt forbud mod at Meta og Sama må afskedige moderatorer, indtil sagen er afsluttet.
Tilbage i februar blev et andet søgsmål imod Meta også godkendt i Kenya. Det søgsmål omhandlede udelukkende det dårlige arbejdsmiljø, som moderatorerne arbejder i.
-
8:19
Sydafrika åbner vaccine-teknologicenter i Cape Town
Afrikas første vaccine-teknologicenter blev i denne uge åbnet i Cape Town, beretter News24. WHO hylder åbningen af centret som et paradigmeskifte væk fra den ulighed, der blev set i adgangen til vacciner under Covid-19.
Centrets første projekt er udviklingen og produktionen af en kopi af Modernas Covid-19 mRNA vaccine. Ifølge Al-Jazeera har WHO har valgt at samarbejde med firmaerne Biovac og Afrigen, samt Sydafrikas Medicinale Forskningsråd, fordi hverken Moderna eller andre større internationale medicinalfirmaer ønskede at bidrage til projektet.
Selvom selve vaccinen ligger i det offentlige domæne, ønskede virksomheder ikke at afgive anden patenteret teknologi, der muliggør produktionen af mRNA vacciner.
Centret har allerede gennemført de første stadier af projektet og er i gang med at lave kontrolforsøg med kopi-vaccinen og at opskalere produktionsfaciliteterne. Det er første gang at en mRNA-vaccine bliver produceret i Afrika.
Projektet er finansieret af EU, Tyskland, Frankrig og Canada.
2 år siden
-
19:47
Serie med sort Kleopatra skaber kontrovers i Egypten
En ny docudrama-serie fra Netflix, “African Queens: Queen Cleopatra”, har skabt kontrovers i Egypten, fordi rollen som Kleopatra er besat af skuespilleren Adele James, der blandt andet er af afrikansk herkomst, beretter BBC.
Zahi Hawass, en prominent egyptolog og tidligere minister i Egypten, er kommet med hård kritik af serien. Ifølge Hawass var Kleopatra græsk og lys-hudet, ikke sort, og Netflix spreder derfor løgne om, at den egyptiske civilisation var sort.
Netflix selv har udtalt, at deres valg af Adele James til at spille Kleopatra er et “nik” til den lange historiske debat om herskerens etniske herkomst. Jada Pinkett-Smith, som er executive-producer på serien, har sagt at det var vigtigt for hende, at dronningen var sort, fordi det ikke er ofte, der bliver lavet historier om sorte dronninger.
Spørgsmålet om de gamle egypteres identitet har været et stort akademisk og politisk emne i mere end hundrede år og tillægges stor identitetsmæssig betydning af mange forskellige grupper og identiteter.
De gamle egypteres identitet spiller en rolle for moderne egyptisk selvforståelse, og advokaten Mahmoud al-Semary har indgivet en klage til de egyptiske myndigheder i et forsøg på at få serien forbudt.
Ifølge al-Semary er den i strid med egyptisk medielov, og han mener, at serien “fremmer afro-centrisk tænkning … [serien] inkluderer slogans og skrifter med henblik på at forvride og slette den egyptiske identitet.”
-
13:40
Cubas præsident får endnu en femårs periode
Cubas nye parlament har genvalgt den siddende præsident, Miguel Diaz-Canel, til endnu en femårig periode for landet, skriver Al-Jazeera. Parlamentsmedlemmerne blev valgt i sidste måned i et valg, der er blevet stærkt kritiseret for ikke at tillade oppositionskandidater.
I sin sejrstale opfordrede Diaz-Canel sit kabinet til at “håndtere [landets] udfordringer og afhjælpe ineffektiviteten”. Cuba er fanget i en alvorlig økonomisk krise og kæmper med en storstilet migration, særligt til USA.
USA, hvis sanktioner sammen med COVID-19 og den globale inflation forværrer ø-nationens økonomiske situation, er dog ikke parat til at modtage de irregulære migranter, der ofte bliver fængslet og deporteret.
Til en pressekonference i januar i forbindelse med lanceringen af et nyt migrationsprogram sagde USA’s præsident: “Duk ikke op ved grænsen, hvis du forsøger at forlade Cuba, Nicaragua eller Haiti. Bliv hvor du er, og ansøg lovligt derfra.”
Migrationsprogrammet, der vil tillade to års visa til jobsøgning, kræver blandt andet at ansøgerne har en sponsor i USA, der er i stand til at støtte dem finansielt.
-
13:26
Mindst 78 mast ihjel under uddeling af nødhjælp i Yemen
Flere blev mast ihjel på en skole i Yemens hovedstad Sanaa, da hundredvis af mennesker i går samledes for at få økonomisk hjælp i de sidste dage af den hellige muslimske måned, Ramadan.
Bevæbnede Houthi-medlemmer affyrede skud op i luften for at kontrollere menneskemængden, hvilket ramte en elledning og førte til en elektrisk eksplosion, som skabte panik blandt de mange fremmødte.
En video udsendt på Telegram viser en flok mennesker klemt sammen, nogle skriger og råber og rækker ud for at blive trukket i sikkerhed, mens sikkerhedspersonale kæmper for at skubbe folk tilbage og kontrollere mængden.
Mindst 78 mennesker er blevet dræbt, mens flere er kvæstede og befinder sig i en kritisk tilstand.
-
13:08
Nicaragua tilbagekalder godkendelse af EU-ambassadør
Nicaraguas regering har trukket godkendelsen af EU’s kommende ambassadør, Fernando Ponz, tilbage, beretter France24. Ifølge Nicaraguas udenrigsminister, Denis Moncada, er beslutningen taget på grund af et “interventionistisk, dristigt og uforskammet kommuniké” fra EU.
EU-kommunikéet fordømmer den systematiske politiske undertrykkelse, som Nicaraguas befolkning har været udsat for siden 2018, hvor store demonstrationer imod Daniel Ortega blev mødt med hård repression.
350 mennesker mistede livet under demonstrationerne, hundrede af mennesker blev tilbageholdt, og 100.000 mennesker flygtede fra landet.
Ortegas regering har siden da bevæget sig i en stærkt autoritær retning og har slået hårdt ned på oppositionen.
“Den Europæiske Union har konsekvent fordømt denne undertrykkelse og gentagne gange opfordret til løsladelse af alle politiske fanger, fuld tilbagevenden til retsstatsprincippet samt tilbagevenden af internationale menneskerettighedsorganisationer til landet,” står der i EU-kommunikéet, som ifølge Moncada bare er udtryk for de “imperialistiske og kolonialistiske holdninger, der karakteriserer Den Europæiske Union.“
EU’s foregående ambassadør til Nicaragua, Bettina Muscheidt, blev erklæret persona non-grata I Nicaragua tilbage i september.
2 år siden
-
11:48
Stillehavs-stat afkriminaliserer homoseksualitet
Fra 1. juni er det ikke længere ulovligt for mænd at dyrke sex med andre mænd i den lille ø-stat Cookøerne, som ligger i den sydlige del af Stillehavet. Fra samme dag bliver også voldtægt inden for ægteskabet kriminaliseret. Det vedtog parlamentet fredag den 14. april, skriver Cook Islands News.
Parlamentet ændrede en lov fra 1969, som sagde, at mænd der deltager i ’uanstændige handlinger’ med andre mænd kunne idømmes op til fem års fængsel – og at personer, der var vært for disse handlinger kunne idømmes op til ti års fængsel.
Lovændringen giver også flere rettigheder til ofre for voldtægt. Hidtil har en person ikke kunne dømmes for voldtægt, hvis gerningsperson og offer var gift. Den bestemmelse bliver nu også fjernet fra loven.
Efter lovændringen var vedtaget i parlamentet sagde premierminister Mark Brown, at landets lovgivning på området nu er kommet ind i det 21. århundrede.
“Vi er et folk af kærlighed og respekt. I dag gør vi vores arbejde som lovgivere. Vi har fjernet en diskriminerende og uretfærdig lov, der strider mod vores forfatning og vores værdier som nation. Vi gør, hvad der er rigtigt, og hvad der er retfærdigt. Vi beskytter vores folk. Det er det, vi har gjort i dag,” siger han ifølge avisen.
Ikke alle medlemmer af parlamentet stemte for lovændringen. Det skyldes blandt andet en bekymring for, at loven vil åbne en dør for ægteskab mellem mænd.
-
10:08
Bezos og andre milliardærer godt på vej med løfte om biodiversitet
Nogle af verdens rigeste personer har lovet 5 milliarder dollars i støtte til den globale biodiversitet i 2030. Det gælder blandt andet forretningsmanden Mike Bloomberg, der tidligere har været borgmester i New York, samt stifteren af Amazon, Jeff Bezos. Og det løfte er rigmændene godt på vej til at indfri, viser en analyse af miljøsitet Mongabay.
Løftet er kommet igennem kampagnen Protecting Our Planet (POP), der blev søsat i 2021. Det er den største kampagne med private midler fra filantroper til støtte af naturbevarelse nogensinde, og omkring en fjerdel af de lovede 5 milliarder dollars er nu blevet fordelt til naturprojekter rundt omkring i verden ifølge opgørelsen fra Mongabay.
Miljøsitet har kunne dokumentere, at 1,25 milliarder dollars er blevet doneret til natur gennem organisationer som Conservation International, Wildlife Conservation Society og Ocean 5 af filantroperne.
Den største bidragsyder i kampagnen er Bezos Earth Fund med 270 millioner dollars, som foreløbigt er blevet doneret. Herefter kommer Bloomberg Philanthropies med 200 millioner dollars.
Eksperterne, der har analyseret tallene for Mongabay, savner dog mere gennemsigtighed og åbenhed i forhold til de donerede midler. Nogle af donorerne i projektet har kun overfladiske informationer om tildeling af pengene, hvilket har gjort det vanskeligt for analytikerne at dokumentere donationerne. Der kan eksempelvis være risiko for, at nogle af midlerne er talt dobbelt, hvis de går igennem flere organisationer. Derudover har nogle af koalitionens medlemmer medregnet midler, der er givet før det officielle initiativ blev lanceret, og det gør det vanskeligere at måle fremskridt.
I en kommentar til Mongabay understreger POP, at den arbejder for større gennemsigtighed, men at det primært er op til de enkelte fonde under initiativet.
“POP er ikke en enkel enhed, en sammenslutning af filantroper, kampagne eller en sammensat fond. Vi er snarere 11 uafhængige filantropiske fonde med et fælles mål, som donerer og træffer beslutninger om rapportering selvstændigt,” lyder det fra initiativet.
2 år siden
-
15:49
Udsigt til andet valg i løbet af et år i Kuwait
Kuwaits kronprins, Sheikh Meshal Al-Ahmad Al-Jaber Al-Sabah, har meldt ud at landets ellers nyligt genindsatte parlament vil blive opløst og et nyt valg vil blive udskrevet, beretter Al-Jazeera. Kronprinsen har lovet at der sammen med valget vil blive gennemført legale og politiske reformer, der vil sikre at ”landet vil indtræde i en ny periode af disciplin og lovbundethed.”
Kuwait har været ramt af magtkampe mellem den regerende familie og parlamentet siden 2020. Kronprinsen opløste også parlamentet sidste år. Der blev valgt nyt parlament i september, men nu i marts blev det foregående parlament genindsat af landets højesteret.
Kuwaits parlament har udpræget mere indflydelse end andre parlamenter i sammenlignelige monarkier i regionen, selvom politiske partier er forbudt. Ifølge Al-Jazeera, så har landets stabilitet og økonomiske vækst historisk set afhængt af forholdet mellem parlamentet og kongehuset.
-
15:33
Tunesisk politi tilbageholder oppositionsleder
Mandag aften har tunesiske politibetjente anholdt lederen af landets opposition, Rached Ghannouchi, under en ransagelse af hans bopæl. Samme aften blev hovedkontoret for hans parti, Ennahda, også endevendt af betjente, oplyser ansatte ved kontoret ifølge Al-Jazeera.
Rached Ghannouchi har markeret sig som en af præsident Kais Saieds hårdeste kritikere, efter præsidenten i 2021 opløste parlamentet og senere tog kontrol over landets domstole. Den politiske krise er gået hårdt ud over landets økonomi og befolkningens velfærd, hvilket Ghannouchi har kritiseret præsidenten for.
En talsmand fra politiet fortæller til Reuters, at den 81-årige politiker bliver tilbageholdt, fordi den offentlige anklager efterforsker ham for “opildnende ytringer”. Ghannouchi er blevet tilbageholdt og afhørt flere gange det seneste år i forbindelse med anklager om, at han har brugt parti-midler til at hjælpe tunesere ud af landet – angiveligt for at tilslutte sig terrorbevægelsen ISIS.
Ennadha-partiets vicepræsident og Tunesiens tidligere premierminister Ali Laarayedh blev anholdt på baggrund af lignende anklager tilbage i december.
-
12:46
Regeringen vil træde ud af kontroversiel international traktat
Danmark vil træde ud af Energicharteret (ECT), oplyser klima-, energi- og forsyningsministeriet. Ministeriet har en frygt for, at den internationale traktat kan hæmme den grønne omstilling.
Usikkerheden skyldes, at Energicharteret rummer paragraffer om såkaldt investorbeskyttelse. Det gør, at virksomheder kan sagsøge regeringer, hvis de indfører politikker, som kan skade deres fremtidige indtjening på investeringer.
Investorbeskyttelsen er blevet brugt flere gange til at sagsøge regeringer for grønne tiltag. Eksempelvis har den tyske kulgigant RWE sagsøgt den hollandske regering for dens beslutning om at udfase kul i 2030 med et krav om 1,4 milliarder euro i erstatning.
Læs også: Virksomheder kan sagsøge lande, der ønsker grøn omstilling
Klimaminister Lars Aagaard understreger, at ECT både beskytter grønne og fosille investeringer, men påpeger, at Danmark i forvejen har tilstrækkelig beskyttelse af de grønne investeringer i lovgivningen. Derfor giver det ikke mening for Danmark fortsat at være en del af traktaten.
“Som Energichartertraktaten ser ud nu skaber den unødig usikkerhed om den grønne omstilling. Samlet set skaber Energichartertraktaten større usikkerhed om investeringer end sikkerhed,” udtaler klimaminister Lars Aaagaard i en pressemeddelelse.
Flere grønne organisationer har længe kæmpet for, at EU og medlemslandene træder ud af ECT. Derfor vækker den danske regerings beslutning glæde ved NOAH.
”Efter mange års arbejde er vi glade for at den danske regering endelig indser at ECT er uforenelig med klimahandling. At trække sig fra traktaten er det eneste rigtige, hvis vi skal nå klimamålene,” siger Nanna Clifforth fra NOAH i en pressemeddelelse.
ECT blev oprindeligt vedtaget for at beskytte investeringer i østeuropæiske lande efter murens fald i 1990’erne. Siden da er flere lande fra andre dele af verden trådt ind i traktaten, herunder Afghanistan, Mongoliet og Japan. EU har de seneste år forsøgt at ændre traktaten, så den ikke kan bruges til at hæmme den grønne omstilling, men flere medlemslande som Spanien og Frankrig er trådt ud af pagten på egen hånd.
En endelig dansk udtræden kræver samtykke i Folketinget, oplyser klimaministeriet.
2 år siden
-
15:47
Søn af Irans tidligere Shah rejser til Israel på vegne af det iranske folk
Reza Pahlavi, søn af den afdøde Shah af Iran Mohammad Reza, har meddelt, at han har til hensigt at besøge Israel.
Pahlavi offentliggjorde meddelelsen på Twitter i går den 16. april med overskriften “Irans kronprins besøger Israel”. I meddelelsen skriver han, at formålet med besøget er at “levere et venskabeligt budskab fra det iranske folk.”
Til det tilføjer han: “Jeg ønsker, at Israels folk skal vide, at den Islamiske Republik i Iran ikke repræsenterer det iranske folk. Det gamle bånd mellem vores folk kan genoplives til gavn for begge nationer. Jeg tager til Israel for at spille min rolle i at bygge en lysere fremtid.”
Reza Pahlavi har af flere omgange meldt sig som en mulig stedfortræder til Irans nuværende øverste leder Ali Khamenei, når det en gang lykkedes det iranske folk at vælte præstestyret. Og selvom Pahlavi møder stor opbakning fra iranere både i og uden for Iran, der er det ikke helt tydeligt for alle, hvilket Iran Pahlavi drømmer om at stå i spidsen for.
Reza Pahlavi har levet i eksil siden 1979, hvor Pahlavi-familien forlod Iran på grund af den islamiske revolution ansporet af Ruhollah Khomeini. I dag bor han i USA i staten Maryland.
-
15:14
Indonesien: Separatister slår seks soldater på redningsmission ihjel
Oprørsstyrker fra West Papua Liberation Army, der kæmper for selvstændighed i den ustabile Vestpapua-region, har slået mindst seks soldater ihjel, fortæller indonesiske embedsmænd søndag ifølge Guardian.
Lørdag angreb bevæbnede oprørere en base i Nduga-distriktet, hvor 36 indonesiske soldater var stationeret. Mindst seks soldater mistede livet, ni blev taget til fange af oprørsgruppen, mens de resterende 21 flygtede ud i junglen og stadig er savnede.
Soldaterne var sendt til Papua-regionen for at befri en new zealandsk pilot, som West Papua Liberation Army tog til gidsel i februar.
Papua ligger på øen Ny Guinea og er nabo til den selvstændige stat Papua Ny Guinea. Efter en kontroversiel afstemning i 1969 blev Papua med FN’s støtte indlemmet i Indonesien, men separatister har siden kæmpet for regionens selvstændighed.
De seneste år er konflikten blusset op, og mindst 15 mennesker har mistet livet under kamphandlingerne i år.
-
14:07
“Myggefabrik” i Brasilien skal udrydde denguefeber
Milliarder af myg er på vej ud i brasilianske byer med en særlig mission: at bekæmpe denguefeber. Myggene bliver inficeret med en bakterie med det latinske navn wolbachia, og det gør, at de vil være mindre tilbøjelige til at sprede virus med denguefeber.
Initiativet er en del af World Mosquito Program (WMP), skriver det videnskabelige tidsskrift Nature. Infektion af myg med wolbachia er allerede blevet testet i flere byer i hele verden, og har vist lovende resultater. Det største forsøg har fundet sted i den indonesiske by Yogyakarta, hvor spredning af denguefeber blev reduceret med 77 procent som følge af de udsendte myg.
Nu vil WMP bygge en “myggefabrik” i Brasilien, der skal være klar i 2024. Fabrikken skal sende fem milliarder myg ud i brasilianske byer om året, og målet er at beskytte op mod 70 millioner mennesker fra at blive ramt af denguefeber. I 2022 blev to millioner mennesker smittet i Brasilien, som er blandt de lande, der er plaget mest af sygdommen.
Denguefeber er ifølge Statens Serum Institut den mest udbredte myggesygdom i verden, og symptomerne er høj feber, hovedpine og muskelsmerter som ved en slem influenza. 20.000 mennesker i verden dør årligt som følge af smitte med sygdommen.
WMP forsikrer for, at wolbachia ikke er til fare for menneskers helbred. Derudover er metoderne for smitte med bakterien naturlig, lyder det, og der er dermed ikke tale om genmodificering. I modsætning til det bliver der i kampen mod malaria arbejdet med genmodificerede myg. Det vil udrydde myg, som kan bære og overføre parasitten, der overfører malaria. Nogle forskere er imidlertid bekymrede for, at den metode kan have uforudsete konsekvenser for andre dyr, der lever af insektet.
-
11:30
Burkina Faso vil erklære lokal undtagelsestilstand i kamp mod terror
Militærjuntaen under kaptajn Ibrahim Traoré har torsdag meddelt, at de arbejder på at “udarbejde juridiske rammer for alle de nødvendige indsatser” i kampen mod islamistiske terrorister. Målet er at generobre de 40 procent af landets territorie, som er under forskellige oprørsgruppers kontrol, skriver Africa News.
Tilbage i februar meldte overgangsregeringen ud, at de vil mobilisere 5.000 nye soldater til kampen mod terroristerne, der særligt hærger i landets landområder mod nord. Nu vil Traoré, der kom til magtene efter to kup på ét år i 2022, tilsyneladende også erklære undtagelsestilstand i flere af de berørte regioner, fortæller en kilde bekendt med lovforslaget til Africa News.
Sidste uge mistede 44 civile livet under de islamistiske terroristers angreb tæt ved grænsen mellem Burkina Faso og Niger. Kampen mod islamistiske oprørsgrupper, der hærger flere central- og vestafrikanske lande, særligt i og omkring Sahel-regionen, har kostet flere end 10.000 liv, mange civile, og fordrevet næsten tre millioner mennesker fra deres hjem i løbet af det seneste årti.
2 år siden
-
13:42
Ghana godkender som første land ny lovende malaria-vaccine
Ghana har godkendt den nye malaria-vaccine, R21/Matrix-M, udviklet af Oxford Universitet til brug, skriver Quartz. Vaccinen har i kliniske forsøg i Burkina Faso vist sig at have en effektivitetsrate på 77 procent efter tredje stik.
Det er første gang, at en malaria-vaccine har en effektivitetsrate på over WHO’s krav om en effektivitetsrate på mindst 75 procent. WHO har dog endnu ikke godkendt vaccinen.
”Det er første gang at en stor vaccine først er blevet godkendt i et afrikansk land før et rigt land. Det er meget usædvanligt, at en sundhedsregulerende myndighed i Afrika gennemgår videnskabelige data hurtigere end WHO,” fortæller Adrian Hill, en af forskerne bag vaccinen, til Al-Jazeera.
WHO har dog tidligere godkendt en malaria-vaccine udviklet af GlaxoSmithKline. Den havde en effektivitetsrate på 60 procent, som faldt markant over tid. Ifølge Quartz skyldtes godkendelsen, at der på daværende tidspunkt ikke var udsigt til andre vacciner inden for en overskuelig tidsramme, og det enorme problem, som malaria udgør globalt.
Malaria er et af de største sundhedsproblemer på jorden. WHO estimerer, at der globalt var 247 millioner tilfælde af malaria i 2021 og 619.000 dødsfald på grund af parasitten. Afrika er det hårdest ramte kontinent og mere end 30 procent af dødsfaldene er sket i Nigeria.
Det Indiske Serum Institut, som er partner med Oxford Universitet, har bygget en fabrik i Accra og er klar til at producere 200 millioner doser af R21/Matrix-M årligt.
-
11:57
Stor udveksling af fanger i Yemen midt under fredsforhandlinger
Fredag middag begyndte en større udveksling af knap 900 fanger mellem de to sider i Yemens konflikt – houthi-oprørsgruppen og den internationalt anerkendte regering. Det oplyser Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC).
Udvekslingen er endnu et positivt tegn i udviklingen i konflikten efter Saudi-Arabien, der åbent hjælper med at bekæmpe houthierne, i sidste uge valgte at løfte en lang række restriktioner mod Yemen og dermed også landets houthi-kontrollerede havne.
De første to leverancer landede samtidig i henholdsvis regeringsbyen Aden med 35 fanger og i den houthi-kontrollerede hovedstad Sanaa med 125 fanger, skriver Reuters.
Det er ICRC, der styrer udvekslingen, og organisationen oplyser, at resten af fangerne vil blive transporteret mellem seks byer i Yemen og Saudi-Arabien i løbet af de kommende dage.
“Denne løsladelsesoperation kommer på et håbefuldt tidspunkt for Yemen som en påmindelse om, at konstruktiv dialog og gensidige kompromiser er stærke værktøjer som kan opnå store resultater,” siger FN’s Yemen-udsending Hans Grundberg.
Houthierne og den internationalt anerkendt regering blev ved forhandlinger i Schweiz i sidste måned enige om at frigive 887 fanger. De mødes igen i maj for at diskutere yderligere frigivelser.
Desuden forhandler Saudi-Arabien i disse dage direkte med houthierne i Oman om en genoptagelse af den FN-faciliterede fredsaftale, der blev indgået sidste år.
Læs også: Hvad betyder ny aftale mellem Iran og Saudi-Arabien for verdens største humanitære katastrofe?
-
11:24
Mexico retter ind og beskytter truet art efter skrappe sanktioner
Det tog ikke lang tid for de mexicanske myndigheder at ændre kurs. Den 27. marts valgte sekretariatet i CITES (den internationale konvention om handel med truede dyrearter) at indføre sanktioner mod Mexico. De blev trukket tilbage torsdag.
Hele affæren skyldes golfmarsvinet, en af verdens mest truede dyrearter. Der er omkring ti eksemplarer tilbage i den Californiske Bugt, og myndighederne i Mexico er blevet kritiseret for ikke at beskytte arten tilstrækkeligt.
I efteråret krævede CITES en handlingsplan med beskrivelse af, hvordan Mexico vil redde golfmarsvinet fra udryddelse. Den blev afleveret til tiden, men sekretariatet vurderede, at den var utilstrækkelig. Derfor anbefalede CITES alle de 184 medlemslande at stoppe al kommerciel handel med Mexico, de involverer planter eller dyr, der står på listerne i CITES som truede eller tæt på at være det.
Læs også: Jagten på “havets kokain” fortsætter ufortrødent – nu bliver Mexico straffet
Samtidig kører der en retssag i USA på baggrund af bestemmelserne i CITES, som kan få amerikanerne til at indføre forbud mod import af fisk fra Mexico. Og det er tilsyneladende nok til at få den mexicanske regering til at reagere. Efter sanktionerne blev indført blev en mexicansk delegation sendt til Geneve, hvor CITES har sit hovedkvarter. De fik talt sig til rette, og Mexico har nu strammet op og indsendt en ny handleplan.
Den er nu blevet godkendt, og i en meddelelse fredag morgen oplyser CITES, at sanktionerne mod det nordamerikanske land er trukket tilbage. Den mexicanske regering får samtidigt ros.
“Sekretariatet bemærker den hurtige reaktion fra den mexicanske regering såvel som det engagement og den dedikation, som delegationen har udvist, mens den samarbejdede med sekretariatet,” lyder det i meddelelsen.
Golfmarsvinet, der også kaldes vaquitaen, er særligt truet, fordi den bliver fanget som bifangst i jagten på totoabaen. Det er en fisk, der minder om en tun, og bliver kaldt “havets kokain”, fordi dens svømmeblære kan sælges for en formue i Kina, hvor den bliver brugt som ingrediens i traditionel medicin.
-
10:43
Sydkorea hjælper unge eneboere med 3.000 kroner om måneden
Den sydkoreanske regering vil fremover uddele 500 dollar (eller godt og vel 3.300 kroner) om måneden til såkaldte hikikomori. Betegnelsen dækker over de hundredtusindvis af unge mennesker, der afsværger samfundets sociale fællesskaber og i stedet burer sig inde i deres værelser eller lejligheder.
Nu vil regeringen hjælpe dem med at betale deres udgifter til husleje, tøj, mad og andre leveomkostninger, så de indelukkede unge kan koncentrere sig om at “genoptage deres dagligdag”, har det det sydkoreanske familieministerium ifølge Insider meldt ud onsdag.
Den månedlige håndsrækning gælder i første omgang kun for hikikomori mellem ni og 24 år. I Sydkorea lever 338.000 mennesker – eller næsten hele Aarhus’ befolkning – som “eremit-lignende enspændere” ifølge landets familieministerium. I Japan bruger mere end en million mennesker ifølge officielle opgørelser hele måneder eller år ad gangen alene.
Det nye initiativ, der skal hjælpe eneboerne ud i samfundet igen, er en del af Sydkoreas store reformpakke ved navn Youth Welfare Support Act. Den skal sikre velfærden hos landets ungdom, da Sydkorea snart står over for en stor nationaløkonomisk udfordring med faldende befolkningstilvækst og en stor generation i pensionsalderen.’
Velfærdsreformerne hjælper blandt andet ungdommen med at finansiere uddannelse, lægeregninger og psykologbesøg. Flere end hver fjerde sydkoreaner mellem 20 og 39 har ifølge en officiel undersøgelse fra 2019 haft en depression.
2 år siden
-
15:47
FN råber vagt i gevær over tørke i Somalia
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, sagde tirsdag på en pressekonference i Mogadishu,Somalia, at han var i landet for at trykke på alarmklokkerne over tørkekrisen i Afrikas Horn, skriver Al-Jazeera. Guterres appellerede på pressekonferencen om at sende “massiv international hjælp” til berørte lande, Somalia, Kenya og Etiopien.
Somalia og resten af Afrikas Horn er hårdt ramt af tørke efter at den nu sjette regntid i træk står til at fejle. Afrikas Horn har historisk altid været udsat for periodevise tørker, men i de seneste tyve år er det blevet ramt af så hyppige og lange tørkeperioder, at selv de underjordiske vandreserver er utilstrækkelige for natur, dyr og mennesker.
Klimaforandringerne spiller en stor rolle i tørken, da der meget usædvanligt har været tre perioder med vejrfænomenet La Niña.
Ifølge tal fra FN har tørken kostet 43.000 mennesker livet og 1,7 millioner er internt fordrevne. Men ifølge eksperter, Globalnyt har talt med, er det blot estimater på et løst grundlag, som det da også tydeligere fremgår af baggrundsrapporter. Man ved reelt ikke, hvor mange der er døde eller drevet på flugt på grund af tørken.
Eksperterne understreger dog, at tørken og den humanitære krise er meget virkelige, og at problemet er stærkt forværret af den ustabilitet og fortsatte konflikt, der er i regionen.
-
10:49
Syriens udenrigsminister besøger Saudi-Arabien
Syriens udenrigsminister, Faisal Mekdad, besøgte Saudi-Arabien onsdag, beretter Al-Jazeera. Det er første gang, at en syrisk udenrigsminister har været på officielt besøg i Saudi-Arabien, siden begyndelsen af den syriske borgerkrig i 2011.
Assad-regimet har været stærkt internationalt isoleret, men i de seneste måneder er landet kommet tættere på dele af det internationale samfund. I sidste måned var Bashar al-Assad på statsbesøg i de Forenede Arabiske Emirater og Qatar. Samtidig kom de første officielle meldinger om genoptagelse af diplomatiske relationer mellem Damaskus og Riyadh.
Den saudiske regering har ellers støttet oprørsgrupper, der kæmpede imod Assad-regimet, men vil nu på fredag være vært for en konference, hvor det vil blive diskuteret, om Syrien igen kan indgå i den Arabiske Liga som fuldt medlem.
Normaliseringen af Assad-regimets internationale position været undervejs siden 2018, men ifølge eksperter er den proces eskaleret siden 2022. Det skyldes blandt andet opfattelsen af, at regimet ikke længere er militært eller eksistentielt truet af
oprørsgrupper i landet.Dertil kommer den ændrede internationale politiske situation i regionen, som er bedst illustreret af det nu meget kølige forhold mellem USA og Saudi Arabien, og genoptagelsen af diplomatiske relationer mellem de to rivaler, Iran og Saudi Arabien, efter de kinesisk ledede forhandlinger i sidste måned.
-
7:00
Forskere advarer mod sygdom i en af verdens vigtigste afgrøder
Priserne på hvede steg med høj fart efter Ruslands invasion af Ukraine. Både Ukraine og Rusland er nemlig blandt verdens vigtigste producenter af den populære afgrøde, og prisstigninger viser, hvor vigtig den er for fødevaresikkerheden i verden.
Nu advarer forskere om en ny trussel mod afgrøden, der er en af verdens mest udbredte kilder til fødevarer. Der er tale om en sygdom med det latinske navn magnaporthe oryzae, også kendt som wheat blast på engelsk. Den blev opdaget i 1980’erne i Brasilien og har siden spredt sig til flere latinamerikanske lande. I 2018 blev den fundet i Bangladesh, og to år senere fandt man den i Zambia. Forskere advarer om, at det kan få slemme konsekvenser, hvis sygdommen breder sig endnu mere.
”Det er en meget alvorlig sygdom, som truer dyrkning af hvede i de fattigste egne af verden,” siger Nick Talbot, en forsker ved Sainsbury Labaratory i Norwich ifølge det videnskabelige tidsskrift Science.
Han er medforfatter på et nyt studie, der viser, at det patogen, som inficerer hveden i Afrika og Asien med magnaporthe oryzae stammer fra Latinamerika. Det viser, at sygdommen bliver spredt af mennesker, og dermed kan sprede sig endnu mere.
Det kan få stor betydning for fødevaresikkerheden i verden, da hvede sammen med afgrøder som majs og ris er blandt de allervigtigste afgrøder for vores fødevaresikkerhed. 75 procent af vores føde fra planteriget stammer fra de tre afgrøder, mens mange lokale afgrøder bliver opgivet. Fødevareeksperter har advaret om, at vi er for afhængige af for få afgrøder fra for få lande i vores fødevareforsyning. Det betyder, at kriser som Ruslands invasion af Ukraine eller sygdomme kan ramme fødevaresikkerheden hårdt.
Læs også: Fødevarekrisen: Vi er afhængige af for få afgrøder fra for få lande
Der er dog håb forude, da det for nyligt er lykkedes forskere at finde et resistensgen. Det betyder, at det kan blive muligt at forædle hvede med disse gener, så de bliver resistente over for den frygtede sygdom, skriver Landbrugsavisen.
2 år siden
-
12:06
FN beder 3.000 medarbejdere blive hjemme efter Taliban-forbud
FN’s afghanske personale skal ikke møde op på arbejde de næste tre uger, skriver The Guardian. Beslutningen gælder for både mænd og kvinder og tæller i alt 3.000 medarbejdere. I mellemtiden vil FN foretage eventuelle justeringer af organisationens operationer i Afghanistan.
FNs beslutning sker i kølvandet på, at Taliban-myndighederne i Afghanistan i sidste uge udstedte en ordre, der forbyder afghanske kvinder at fortsætte med at arbejde for FN.
“Med forbuddet søger Taliban at tvinge FN til at træffe et valg mellem at blive i landet og levere støtte til det afghanske folk og stå ved de normer og principper, vi er forpligtet til at opretholde,” skrev FN’s mission i Afghanistan i en meddelelse tirsdag.
Ifølge The Guardian har flere FN-embedsmænd ytret bekymring for, at donorer vil tilbagetrække støtten til Afghanistans humanitære hjælpeprogram, og at det ikke vil være muligt at nå ud til kvinder i det konservative land uden kvindelige ngo-arbejdere.
Taliban har indført en række forbud, siden de kom til magten i 2021, som begrænser kvinders adgang til arbejde, uddannelse og det offentlige rum. De er blandt andet nægtet adgang til videregående uddannelser og må ikke arbejde for ngo’er.
-
11:13
IMF-prognose stækker håb om hurtig genrejsning af verdensøkonomien
Den Internationale Valutafond (IMF) har med deres nye World Economy Outlook, som blev præsenteret tirsdag, sat endnu et søm i håbet om en hurtig økonomisk genoprejsning efter corona-pandemien.
Organisationen forventer, at verdensøkonomien vil vokse med kun 3 procent i 2028, den svageste prognose siden 1990. Hvad værre er, forudser IMF’s økonomer, at verden fortsætter med at falde bagud i forhold til udviklingen før pandemien.
IMF’s researchchef, Pierre-Olivier Gourinchas, udtaler dog i forbindelse med rapporten, at det gradvise globale opsving efter både pandemien og Ruslands invasion af Ukraine “forbliver på sporet”, med Kinas genåbnede økonomi, der vender kraftigt tilbage, mens forsyningskæder genetableres.
Ifølge Gourinchas er den nuværende økonomiske stilstand koncentreret omkring udviklede økonomier. Det gælder særligt eurozonen og i Storbritannien, hvor væksten forventes at falde til 0,8 procent og -0,3 procent i år, før den vender tilbage til henholdsvis 1,4 og 1 procent.
Omvendt er der positive tegn for mange vækstmarkeder og udviklingsøkonomier, hvor væksten accelererer til 4,5 procent i 2023 fra 2,8 procent i 2022.
