Kultur til din weekend: Slaveriets genfærd, spionernes røverhistorier og Etiopiens sidste kejser

Årets første kulturanbefalinger byder bl.a. på to bøger og en podcast.


Foto: Illustrationen er genereret med hjælp fra den kunstige intelligens DALL·E.
Søren Steensig

4. januar 2024

Et nyt år er over os, og forhåbentligt har nytårstømmermændene lagt sig nok til, at du er klar til at kaste dig ud i det. Vi har i hvert fald samlet et udvalg af spændende ting, du kan bruge årets første weekend på.

Globalnyts anbefalinger til din weekend

Globalnyt guider dig hver uge til, hvad du kan bruge din weekend på, hvis du vil blive klogere og mærke verdens puls.

Men har du selv læst en medrivende bog, hørt en god podcast, set en spændende kunstudstilling, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du kan skrive til [email protected] eller oprette en begivenhed i vores kalender.

Der er hæsblæsende spion-anekdoter til de podcast-glade og to litterære klassikere, der på hver sin måde – desværre – stadig er dybt aktuelle. Den ene af dem, Ryszard Kapuścińskis Kejseren, er lige blevet endnu mere aktuel på grund af den diplomatiske krise mellem Somalia og Etiopien, og derfor genoptrykker vi min tidligere anbefaling af den tragikomiske, journalistiske skildring af de sidste dage under Etiopiens sidste kejser.

Som altid har vi også et par korte anbefalinger til begivenheder, der finder sted de kommende dage. Dem finder du allersidst i artiklen.

LÆS en mesterlig skildring af slaveriets gruopvækkende aftryk

Anbefalet af journalist Hedi Nermin Aziz.

Den republikanske præsidentkandidat Nikki Haley blev for nylig adspurgt om, hvad hun mente, havde forårsaget Den Amerikanske Borgerkrig. Haley kastede sig ud i en længere forklaring om regeringens rolle, individuel frihed og kapitalisme. Først efter kraftig opfordring kom hun i tanke om slaveriet, hvilket hun siden har fået alvorlige hug for i dele af den amerikanske presse. Episoden viser med al tydelighed, at slaveriet stadig hænger som en skygge over det amerikanske samfund.

Netop slaveriets grumme efterdønninger beskæftigede den amerikanske forfatter Toni Morrison sig indgående med. I 1993 vandt hun som den første afro-amerikanske forfatter Nobelprisen i litteratur, og et af hendes absolutte hovedværker er Elskede fra 1987, som blev belønnet med Pulitzerprisen.

Toni Morrison i 2008. Det litterære ikon døde i 2018.
(Foto: Angela Radulescu/WikiMedia Commons)

Historien foregår efter Den Amerikanske Borgerkrig og er centreret omkring Sethe. Hun blev født som slave og flygtede til Ohio, og atten år senere er hun stadigvæk plaget af sin fortid. Hun hjemsøges af minderne om gården Sweet Home, hvor hun var vidne til og blev udsat for rædselsvækkende ting. En dag dukker en mystisk teenagepige op, som bare går under navnet ’Elskede’. Hun påstår, at hun er Sethes afdøde datter, som ligger begravet under en gravsten indgraveret med ét enkelt ord – ’Elskede.’ Det er uklart, om teenagepigen i sorg over tabet af sine forældre har overbevist sig selv om, at Sethe er hendes mor, eller om hun rent faktisk er den døde datter, der er kommet tilbage i form af et genfærd. Uanset hvad tvinger pigens tilstedeværelse Sethe til at genbesøge sin gruopvækkende fortid, og linjerne mellem fortid og nutid bliver hurtigt udvisket.

Toni Morrison skriver i et poetisk sprog, som samtidig er utroligt sanseligt. Væsentlige detaljer og kontekster bliver ofte udeladt, hvilket giver stort set alting en dobbeltbetydning. Indforståetheden har den effekt, at visse sætninger fæstner sig i ens hukommelse, fordi man hjemsøges af den manglende klarhed. Morrison formår at skildre Sethes indre liv på en genkendelig måde, og man sidder som læser og nærmest føler, at ens identitet smelter sammen med Sethes. Nakkehårene rejser sig i takt med hovedpersonens voksende rædsel, da pigens tilstedeværelse gennemsyrer Sethes verden mere og mere.

Morrison tvinger læseren til at bevidne, hvordan slaveriets umenneskelighed fortsætter med at hjemsøge det enkelte individ og det amerikanske samfund, længe efter afskaffelsen. Historien skildrer på smuk og grufuld vis, hvordan fortiden kan trænge ind i nutiden. Den kan lyde som en nedtrykkende bog at læse, og det vil jeg ikke modsige, at den på mange måder er. Men samtidig er Elskede smuk og uforglemmelig.

LYT til spion-branchens hemmeligheder

Anbefalet af journalist og redaktør Søren Steensig.

Få jobs er så omgærdet af mystik som efterretningstjenesterne og militære specialenheder. Men podcasten I Spy fra det amerikanske medie Foreign Policy kaster lidt mere lys over spionernes lyssky operationer.

I løbet af et afsnit på omkring en halv time stifter vi bekendtskab med en tidligere spion eller agent, og de fortæller detaljeret og medrivende om en særligt dramatisk eller vigtig mission, de var med til at udføre. Værten, den Emmy-vindende skuespillerinde Margo Martindale, spiller en diminutiv rolle, hvor hun primært sætter de forskellige aktioner ind i deres større geopolitiske kontekst.

I første episode af den seneste sæson tager CIA-agenten Ric Prado os med til Nicaragua, hvor han i tre år trænede Contra-militsen til kamp mod det venstreorienterede Sandinist-styre. I hårdkogt militær-lingo fortæller Prado heftige røverhistorier om at blive smidt ud fra en helikopter, hvor han ikke kunne få de uprøvede piloter til at flyve lavt nok over vandet, og han beretter om det fællesskab, han over årene udviklede med sine lokale rekrutter.

Selvom fokus er på de hæsblæsende aktioner eller nervepirrende undercover-opgaver, lykkes I Spy stadig med at give spændende og informative indblik i vigtige kapitler af verdens moderne historie – og ikke mindst skildre de amerikanske (og i nogle tilfælde, andre vestlige) efterretningstjenesters hemmelige, men tunge aftryk på den.

Podcasten kan findes på et væld af streaming-tjenester.

LÆS om skæbnedagene for Etiopiens sidste kejser

Anbefalet af journalist og redaktør Søren Steensig.

I Afrikas Horn gryr en diplomatisk krise mellem de to store lande, Somalia og Etiopien. Etiopien vil nemlig anerkende udbryderstaten Somaliland mod at få adgang til et kystområde. Det er somalierne mildest talt ikke tilfredse med.

Hvis man gerne vil forstå den østafrikanske region, hvor tørke, sult og borgerkrige de seneste år har hærget, bedre, vil jeg (endnu en gang) anbefale en journalistisk klassiker – Ryszard Kapuścińskis Kejseren fra 1978 (oversat til dansk i 1984). Bogen er blevet til gennem omfattende research og snesevis af interviews med de embedsmænd og tjenere, der udgjorde bagtæppet i den sidste kejser af Etiopiens hof. Kapuścińskis mesterværk giver på den måde et unikt indblik i en epokegørende del af Etiopiens og Afrikas Horns historie.

I 1974 slutter en gruppe af lavere-rangerende officerer sig sammen og afsætter imperiets overhoved, Haile Selassie. I mere end 40 år har den klejne kejser styret det østafrikanske land som en almægtig gud – med løfter om kometkarrierer og rigdom til de blindt loyale, mens belønningen til de kritiske, overmodige og opsætsige var embedsposter langt ude på landet, fængselsstraffe, afhuggede hænder eller endnu værre. Efter flere år med dårlig økonomi, stigende leveomkostninger og sultkatastrofer har befolkningen fået nok, og Derg-juntaen erstatter og bortskaffer den 83-årige monark.

Mens revolutionen raser i Addis Ababa, kuglerne flyver, og folk flygter, rejser den polske stjernejournalist Ryszard Kapuściński tilbage til den hærgede hovedstad. Han har tidligere været reporter her og opsøger sin gamle kontakt fra det kejserlige hof. Med den tidligere embedsmands hjælp opsporer Kapuściński et væld af tjenere, vagter, pudeflyttere, pungbærere og ceremonimestre fra Haile Selassies hof. Deres anekdoter om ”Hans Mest Prisværdige Højheds” dagligdag giver et skræmmende, skørt og til tider tragikomisk indblik i, hvordan det er at være tæt på den fuldkomne magts centrum – og ikke mindst, hvilket voldsomt arbejde det er holde fast i den hver dag.

Med hans tidligere tjeneres beskrivelser følger vi kejserens daglige skema, fra han står op om morgenen og går tur med sine spionchefer. Vi ser ham gå fra sit residens-palads til det administrative, hvor alle fra tiggere til tjenestemænd forsøger at få et glimt af kejseren og ved et lykketræf vinde hans gunst. Vi hører fra manden, der med største alvor udvælger og bærer kejserens puder til tronen, hvorfra han uddelegerer nye embeder – muligheder til dem, der har vist loyalitet, og fornærmende degraderinger til dem, der har kritiseret eller konspireret mod den magtfuldkomne monark. Vi hører også om kejserens fald fra de, der stod på første parket, men det vil jeg ikke afsløre for meget om.

Kejseren er letlæselig og nærmest galgenhumoristisk til tider i skildringerne af livet ved hoffet, samtidig med den udstiller, undersøger og afslører nogle dybe, formentligt almengyldige, sandheder ved magtens og diktaturets væsen.

Mon ikke dit lokale bibliotek har et eksemplar af bogen? Københavns Bibliotek, som er mit, har i hvert fald.


DET KAN DU OGSÅ OPLEVE

Tag familien med på en mystisk kunstrejse til 1500-tallets Istanbul

Statens Museum for Kunst udstiller indtil 3. marts tegninger og malerier af dansk-tyske Melchior Lorck. Kunstneren rejste flere gange til Istanbul, hvor han blandt andet malede et panorama-billede af osmannernes mægtige hovedstad. Lorck tegnede også mystiske fabeldyr med inspiration fra Mellemøstens legendarium, og han portrætterede sultan Süleyman 1. Museet byder søndag fra 13.00 til 13.30 på en familievenlig omvisning i udstillingen. Det er gratis, når entréen er betalt.

Afrikansk fusionsfest med aarhusianske Akabanga

Trioen Mikas Bøgh, Justo Gambula og Jakob De Place udforsker og fusionerer et væld af musikgenrer fra både Afrikas vest- og østkyst til deres egen udgave af afrobeats. Lyden rummer alt fra trancelignende meditationer til ekstatiske rytme-eksplosioner. Der er lagt op til en fest, når Akabanga gæster Union i København mandag den 8. januar.

Kunst fra kostskole i Tanzania

Den danske kunstmaler Finn Have har ad tre omgange afholdt workshops for børn med fysiske handicap og albinisme på kostskolen Trinity School i Bukoba, Tanzania. Søndag den 7. januar er der på Nykøbing Mors Kirkecenter fernisering for de kunstværker, der er kommet ud af kurserne. Den unge, tanzaniske kunstner Roman Rickenbacker udstiller også et udvalg af sine værker.