10 måneder siden
-
11:27
Somalia lancerer første tv-program produceret af kvinder
Somalia får snart sit første aktuelle tv-program, hvor værten er en kvinde. Bilan er landets eneste medie, hvor alle ansatte er kvinder. Debatprogrammet lanceres på kvindernes internationale kampdag, 8. marts.
Der er tale om et debatprogram, endnu uden navn, som blandt andet skal handle om kontroversielle emner som manglen på kvindelige lærere, udfordringer for kvinder i politik og miljøspørgsmål, skriver The Guardian.
Programmet er inspireret af BBC’s Question Time og det vil turnere rundt i landet og invitere publikum til at deltage.
I Somalias medieverden, der primært er domineret af mænd, har alle seks stiftende medlemmer af Bilan oplevet kønsbaseret diskrimination og chikane i deres karriere. Bilan-projektet blev etableret i 2022 med støtte fra FN’s udviklingsprogram UNDP og EU-midler. Formålet er at skabe et sikkert rum for kvinder, hvor de kan tale om underbelyste emner uden frygt. Det gælder blandt andet hiv, børnemishandling og fødselsdepression.
10 måneder siden
-
14:40
Korruption er (stadig) et enormt problem i mange afrikanske lande
Mange lande i Afrika syd for Sahara står stille eller oplever en tilbagegang i deres indsats mod korruption.
Transparency International har udgivet den seneste udgave af Corruption Perceptions Index (CPI) for 2023. CPI er baseret på indbyggeres opfattelse af korruption. Rapporten kaster lys over en region, der fortsat kæmper mod korruption. Dog er der nogle forbedringer i visse afrikanske lande, herunder Seychellerne, Angola og Elfenbenskysten.
Problemerne stammer fra årtier med underfinansering af den offentlige sektor. Ulovlige pengestrømme forværrer problemerne og tager vigtige ressourcer væk fra den offentlige sektor. Korruption inden for retssystemet rammer de mest sårbare grupper, herunder handicappede, kvinder og børn, fordi de er mere afhængige af den offentlige sektor.
Elfenbenskysten er det positive eksempel, da landet har oplevet konsekvente forbedringer i løbet af det sidste årti. Efter væbnede konflikter i starten af 2000’erne og en politisk standoff efter præsidentvalget i 2010, har præsident Alassane Quattaras implementeret flere reformer, som skal sikre politisk gennemsigtighed. Der er blandt andet udstedt et dekret, der skal bekæmpe hvidvaskningen af penge.
-
13:15
Det Sydkinesiske Hav: Vietnam og Filippinerne finder sammen
Vietnam og Filippinerne underskriver sikkerhedsaftaler, der skal styrke sikkerhed og handel i Det Sydkinesiske Hav.
I tirsdags blev aftalerne underskrevet under et statsbesøg i Hanoi, hovedstaden i Vietnam, af den filippinske præsident Ferdinand Marcos Jr, skriver Al Jazeera. Aftalerne indebærer et samarbejde mellem de to landes kystvagter, med henblik på at forebygge og håndtere sikkerhedsmæssige bekymringer i de omstridte farvande.
Det Sydkinesiske Hav er et område præget af territoriale kampe mellem Kina, Filippinerne og andre lande. Kina anser hele Det Sydkinesiske Hav som sit territorium, mens Filippinerne, Vietnam og andre lande mener at have krav på forskellige omstridte øer.
Spændingerne mellem Kina og Filippinerne over farvandet har for nylig nået kogepunktet. I oktober 2023 anklagede den filippinske regering kinesiske skibe for bevidst at sejle ind i filippinske skibe, hvilket udløste en diplomatisk strid mellem landene. Fra Kinas side lød svaret, at de filippinske skibe sejlede for tæt på de kinesiske skibe, for at provokere. Tidligere på måneden afholdte Kina militærøvelser i Det Sydkinesiske Hav, samtidig med at USA og Filippinerne gennemførte deres egne fælles øvelser i samme område.
Konfrontationerne på åbent hav nærer frygten for en eskalering af striden.
-
12:11
Pakistans eks-premierminister idømt ti års fængsel
Ved en domstol i Rawalpindi er Imran Khan og en af hans partiansatte blevet dømt til ti års fængsel for at røbe statshemmeligheder. Afgørelsen bliver mødt med kritik fra den tidligere premierministers følgere, og hans advokater forventes at anke den til højesteret, skriver AP.
Domsafsigelsen sætter endnu en streg under, at Khan ikke kommer til at stå på stemmesedlerne til Pakistans parlamentsvalg den 8. februar. Den tidligere cricketstjerne, der var landets premierminister fra 2018 til 2022, hvor han blev afsat efter et mistillidsvotum, var allerede suspenderet fra at stille op efter en tidligere dom for korruption.
Læs også: Pakistans “Storm på Kongressen”: Fængslet, men populær premierminister sår stadig splid
Siden sin utidige exit fra landets højeste embede har Khan turneret Pakistan rundt for at mobilisere sin vælgerbase, der særligt består af fattige pakistanere. Ved flere lejligheder fik hans taler og marcher mange tusinde mennesker på gaderne, og ved de seneste meningsmålinger var han stadig mere populær end de andre spidskandidater til posten som premierminister.
Den 71-årige leder for PTI-partiet har hele tiden fasthold, at de mere end 150 sager, som han efterforskes i, er politisk motiverede med henblik på netop at diskvalificere ham fra det kommende valg.
10 måneder siden
-
15:16
Haiti opgiver ikke håbet om kenyanske politibetjente
Selvom Kenyas højesteret har afvist planerne om at sende politifolk til Haiti, har den caribiske østat ikke opgivet håbet om hjælp fra det afrikanske land. Haiti har bedt om international hjælp, fordi volden i landet er eskaleret.
Den kenyanske regering har tidligere meldt ud, at den ville sende op til 1.000 politibetjente til Haiti. Det var en beslutning, der blev modtaget positivt af USA og andre lande, som ikke ønskede at indsætte deres egne styrker, skriver Panorama nyheter.
Håbet blev dog formindsket, da den kenyanske højesteret afviste foreslaget. Kenyas regering har meldt ud, at den vil appellere højesterets afgørelse. Den kenyanske præsident William Ruto har beskrevet tilbuddet til Haiti som “en mission for menneskeheden”, og ser det som en forlængelse af landets historie med at bidrage til fredsbevarende missioner i udlandet.
Den i forvejen usikre situation med bandekriminalitet, en blødende økonomi og politisk uro blev forværret, da den haitianske præsident Jovenel Moïse blev myrdet i juli 2021. Siden da har antallet af drab og kidnapninger været eksploderet, og selvom volden primært har hærget hovedstaden, har resten af landet også lidt under urolighederne.
Læs også: Civile fanges i Haitis bandevold: FN vil lukke for våbenimport
-
15:03
Bitter butter chicken-strid tages til højesteret i Delhi
Hvem opfandt egentlig den populære, indiske ret butter chicken?
To restauranter i Delhi hævder begge at have retten til at kalde sig hjemsted for den originale butter chicken-opskrift.
Spørgsmålet skal nu fastslås i retten.
En retssag om rettens oprindelse blev indbragt for Delhi High Court i sidste uge. Sagen involverer to konkurrerende restauranter og familier, som hver især hævder at være i familie med byens berømte Moti Mahal-restaurant, der blev grundlagt i 1947, og som begge gør krav på opfinderene af opskriften af den populære ret. Det skriver BBC.
Familien Gujral, der driver den legendariske restaurant Moti Mahal i Delhi, har bragt sagen for retten. Ifølge familien blev den cremede kyllingeret først lavet af deres bedstefar, som grundlagde restauranten i Peshawar i det nuværende Pakistan. Da Indien blev delt i 1947, flyttede de restauranten til Delhi.
Men den rivaliserende restaurant Daryaganj har også gjort krav på butter chickens oprindelse.
Ud over retten til at kalde deres restaurant hjemsted for den originale butter chicken, gør familien Gujral også krav på 240.000 dollars i erstatning, altså omkring 1,65 mio. danske kroner.
-
14:45
Kenyanske biavlere: Bigift er et fordelagtigt alternativ
I Kenya er biavlere begyndt at bevæge sig væk fra den traditionelle honninghøst og i stedet fokusere på det voksende marked for bigift, som er et stof, der vinder popularitet inden for alternativ medicin. Udvindingsprocessen revolutionerer industrien og skaber en bæredygtig indtægtskilde for lokale biavlere.
Biavlere som Hamza Shabir bruger specielle værktøjer til at samle gift fra bierne, uden at det skader dem, skriver Africa News. Dette sikrer biernes overlevelse, samtidig med at det imødekommer den stigende efterspørgsel efter apitoksin, bedre kendt som bigift. Fordi hver bi kun har lidt gift, kræver udvindingsprocessen tidskrævende og komplicerede metoder.
En af metoderne indebærer brug af en glas- eller plastikplade med en svag elektrisk ladning, der placeres nær indgangen til bikuben. Når bier bevæger sig ind eller ud af bikuben, får de et mildt elektrisk stød, som får dem til at frigive den lille mængde gift. Giften kan derefter opsamles uden at skade bierne.
Alternative behandlere, kendt som apiterapeuter, bruger i stigende grad bigift i deres behandlinger. Patienter, der søger lindring fra forskellige lidelser, oplever positive resultater, fortæller apiterapeut Stephen Kimani. Han forklarer, at bigift fremmer produktionen af gavnlige antistoffer i kroppen og trækker på gamle kinesiske praksisser.
Væksten inden for bigiftindustrien er et eksempel på en balance mellem økonomiske muligheder og økologisk ansvar, da bæredygtige praksisser anvendes for at efterkomme den stigende efterspørgsel efter bigift.
-
11:03
Papua Ny Guinea i forhandlinger med Kina om sikkerhedssamarbejde
Papua Ny Guinea er i gang med tidlige forhandlinger med Kina om en mulig sikkerheds- og politiaftale. Det fortæller ministeren Justin Tkachenko til nyhedsbureauet Reuters. Udtalelsen kommer uger efter dødelige optøjer i landets hovedstad.
I en tid, hvor Washington og Beijing kæmper om indflydelse i Stillehavet, står den største Stillehavsø-nation, Papua Ny Guinea (PNG), i centrum af striden. PNG har tidligere fastslået, at Australien og USA er dets sikkerhedsmæssige partnere, mens Kina fortsat er en afgørende økonomisk samarbejdspartner. Det skriver The Guardian.
Justin Tkachenko afslørede i interviewet med Reuters, at Kina henvendte sig til PNG i september med et tilbud om at assistere med træning, udstyr og overvågningsteknologi til politistyrken.
I januar brød der voldsomme protester ud i Port Moresby, hovedstaden i PNG, og konfrontationer mellem folkemængderne førte til mindst 16 dødsfald og omfattende ødelæggelser af forretninger. Optøjerne opstod som følge af politiets arbejdsnedlæggelse i protest mod lønforholdene. Efterfølgende indkaldte regeringen PNG-forsvarsstyrken med det formål at genoprette ro og orden, uden at søge hjælp fra Australien.
-
10:16
Niger, Mali og Burkina Faso forlader den vestafrikanske blok
Niger, Mali og Burkina Faso har meddelt, at de forlader The Economic Community of West African States (ECOWAS). ECOWAS er en økonomisk samarbejdsorganisation i Vestafrika, som har det overordnede mål, at fremme økonomien og samarbejde blandt medlemslande i Vestafrika.
De ovennævnte lande, der alle er styret af militærjuntaer, var allerede blevet suspenderet fra ECOWAS, skriver BBC News. De tre regeringer har sagt, at det var en “selvstændig” beslutning at trække sig fra samarbejdsorganisationen.
I en fælles erklæring, der blev læst op på statslige tv-kanaler i de tre lande, anklagede de ECOWAS for at have “bevæget sig væk fra sine grundlæggere og panafrikanismens ånd”. Kritikken lød, at ECOWAS er “under påvirkning af udenlandske magter”, hvilket ifølge dem, betyder at blokken er blevet til en trussel mod medlemslandene. De påpegede også, at ECOWAS har svigtet i forhold til at mindske jihadistisk vold i landene.
Forholdet mellem ECOWAS og de tre lande har været anspændt siden kuppene fandt sted i Niger i juli 2023, Burkina Faso i 2022 og Mali i 2020. De tre lande var ellers alle blandt de oprindelige medlemmer af organisationen, som blev etableret i 1975.
10 måneder siden
-
12:42
Flere lande trækker støtten til palæstinensisk FN-organisation
Israel har anklaget en gruppe på 12 ansatte i FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) for at deltage i Hamas’ massakre på 1.200 mennesker i Israel den 7. oktober,
Det har fået FN-organisationen til at fyre de pågældende ansatte og indlede en undersøgelse. I en officiel udtalelse
Afsløringerne risikerer at ramme UNRWA, der ifølge Devex er Gazas største arbejdsgiver og beskæftiger omkring 13.000 heriblandt lærere, læger og ingeniører.
USA, Canada og Australien har valgt at suspendere støtten til organisationen, og det er en meget ubekvem sag for den amerikanske præsident Joe Biden, hvis administration har betegnet anklagerne som “ekstremt bekymrende”. Under Trump-administrationen blev der skåret kraftigt ned for støtten til UNRWA, hvilket Biden ved sin indtrædelse pressede på for at genoprette. I 2022 gav den amerikanske regering således 344 millioner dollars (svarende til knap 2,4 milliarder kroner) til UNWRA.
I juni forpligtede Danmark sig på at fortsætte sin støtte til UNRWA med 105 millioner kroner om året frem til 2027. Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen siger til TV2, at Danmark ikke har planer om at trække støtten, før sagen er helt undersøgt.
10 måneder siden
-
13:13
Kontroversiel aftale med Australien er hovedtema i valget i Tuvalu
Vælgerne i den lille stillehavsnation Tuvalu går i dag til valg. Landets 6.000 stemmeberettigede indbyggere skal vælge mellem 24 kandidater til de 16 pladser i parlamentet, Palamene o Tuvalu, skriver Radio New Zealand International.
Den siddende premierminister Kausea Natano blev valgt i 2019 og stiller op til genvalg, hvor han udfordres af landets finansminister og den tidligere premierminister Enele Sopoaga. Tuvalu har ingen politiske partier, så alle kandidater stiller op som uafhængige.
Et af valgets hovedtemaer er en politisk aftale, som regeringen indgik med Australien i november 2023. Den handler blandt andet om migration, tilpasning til klimaforandringer og sikkerhed. Aftalen betyder, at Australien garanterer Tuvalus sikkerhed militært og lover at bidrage med hjælp i tilfælde af naturkatastrofer, sundhedskriser og lignende. Desuden får 280 Tuvalu-statsborgere hvert år lov til at bosætte sig i Australien, hvilket skal ses i lyset af, at Tuvalu er et af de tre lande, som forventes først at forsvinde under havets overflade, som følge af klimarelaterede havstigninger.
Tuvalu lover på sin side ikke at indgå omfattende, internationale aftaler uden at konsultere Australien først. Det ses af analytikere, som en måde for Australien – og det nære allierede USA – at begrænse Kinas indflydelse i Stillehavsregionen.
Enele Sopoaga kritiserer aftalen, som han mener er en begrænsning af landets suverænitet.
-
13:04
Domstol forhindrer udsendelsen af 1.000 kenyanske politibetjente til Haiti
En kenyansk domstol har fredag forbudt udsendelsen af 1.000 kenyanske politibetjente til Haiti. Det bringer en FN-godkendt international sikkerhedsindsats i fare, som skulle hjælpe til at stabilisere den voldshærgede caribiske ø-nation.
Missionen er finansieret af USA, men har været sat på standby siden oktober, da kenyanske modstandere anfægtede den som forfatningsstridig i retten. Og det har de nu fået den kenyanske højesterets opbakning i.
“Der er udstedt en ordre, der forbyder udsendelse af kenyanske politibetjente til Haiti eller ethvert andet land,” sagde dommer Chacha Mwita ifølge New York Times.
Den internationale styrke skulle hjælpe med at bryde de væbnede banders greb om store dele af Haitis hovedstad, Port-au-Prince – en situation, som har forvandlet Haiti til en af verdens farligste nationer. Haitis regering har opfordret det internationale samfund til at sende militærstyrker ind for at genoprette orden, men USA og Canada ønsker indtil videre ikke at bringe nationale styrker til landet.
Læs også Globalnyts seneste analyse af urolighederne i Haiti: Haiti har gennemlevet sit værste år i seks årtier
-
12:47
Første store protester i flere år i Tanzania: Ønsker forfatningen ændret
Den politiske opposition i Tanzania afholdt onsdag de første store protester i flere år, skriver Reuters. Protesterne var arrangeret af oppositionspartiet ’Party for Democracy and Progress’, som kræver landets forfatning fra 1977 ændret. Partiet vil begrænse præsidentens magt og ønsker en reform af valgkommissionen forud for næste års parlamentsvalg.
Præsident Samia Suluhu Hassan ophævede sidste år et forbud mod de fleste politiske møder, som hendes forgænger John Magufuli havde indført i 2016. Hun har også lempet restriktioner for medier, ytringsfrihed og oppositionspartier.
Men hvor dybt den nye kurs mod et friere Tanzania stikker, stiller aktivister og oppositionen sig kritiske overfor. Præsident Hassan er af menneskerettighedsaktivister tidligere blevet kritiseret, blandt andet sidste år, da flere personer blev arresteret for at planlægge protester mod en aftale om drift af dele af Tanzanias største havn i Dar es Salaam.
Samia Suluhu Hassan blev indsat som Tanzanias præsident den 19. marts 2021 efter hendes kontroversielle forgænger, John Magufulis, tidlige død. Hun forventes at genopstille til en anden præsidentperiode ved næste års valg.
10 måneder siden
-
11:08
Storbritannien ’udlåner’ ghanesiske guldgenstande til… Ghana
150 år efter at briterne plyndrede skatte og værdigenstande fra Asante-kongens hof, har Storbritannien nu indvilligede i at ’langtidsudlåne’ de ghanesiske artefakter til Ghana. Det skriver BBC.
17 værker udlånes til Ghana fra Victoria & Albert Museum (V&A), og 15 fra British Museum. Det drejer sig blandt andet om en Asante-guldring, en guldbroche båret af kongens “sjælevasker” og en ceremoniel pibe, også af guld.
Nationalmuseer i Storbritannien – herunder V&A og British Museum – kan grundet britisk lovgivning ikke permanent give de omstridte genstande i deres samlinger tilbage, og låneaftaler som den netop indgåede aftale med Ghana kan ses som en måde at lade genstande vende tilbage til deres oprindelseslande på, i en periode.
Visse lande, der arbejder på at få de omstridte artefakter tilbage, frygter dog, at disse låneaftaler kan blive en blåstempling af briternes ejerskab.
Oforiatta Ayim, rådgiver for den ghanesiske kulturminister, håber at genstandene i sidste ende vil blive returneret permanent til Ghana.
“Vi ved, at genstandene blev stjålet under voldelige omstændigheder, og vi ved, at de tilhører Asante-folket,” siger hun.
-
10:28
Sudans paramilitære leder vækker opsigt med afrikansk charmeoffensiv
Sudans paramilitære leder, Mohamad Hamdan Dagalo, også kendt som “Hemedti,” har skabt bekymring og forundring med sin nylige afrikanske turné, beretter Al-Jazeera.
På trods af anklager om grusomheder begået af hans Rapid Support Forces (RSF) i Sudans borgerkrig blev Hemedti varmt modtaget i lande som Sydafrika, Uganda, Djibouti, Rwanda, Etiopien og Kenya.
Under sit besøg i Rwanda besøgte Hemedti et mindesmærke for folkedrabet i 1994, selvom hans RSF-styrker er anklaget for lignende grusomheder i Sudan. En kommende FN-rapport – som Al-Jazeera har fået indblik i – afslører, at RSF og allierede arabiske militser i Vest-Darfur har dræbt op til 15.000 og fordrevet hundredtusinder til lejre i Tchad.Læs også: Konflikten i Sudan afslører et ekstremt velfungerende civilsamfund
Bekymringen vokser i lokale menneskerettighedsorganisationer over den regionale accept af Hemedti, mens kritik rettes mod internationale ledere for at samarbejde med ham trods anklager om grove menneskerettighedsovertrædelser og internationale lovbrud. Blandt andre EU’s særlige udsending til Afrikas Horn har ladet sig fotografere med Hemedti.”Enhver indsats, der sigter mod at retfærdiggøre eller undskylde Hemedtis forbrydelser, giver ham mulighed for at fortsætte sine massakrer,” siger en Bedour Zakaria, en menneskerettighedsmonitor blandt andet til Al Jazeera.
Læs også: Håb og fortvivlelse i Sudan
10 måneder siden
-
13:11
FN: Taliban afskærer ugifte kvinder fra det offentlige liv
Siden Talibans magtovertagelse i Afghanistan i 2021, er kvinders muligheder blevet begrænset markant. Taleban har udelukket kvinder fra de fleste områder af det offentlige liv og forhindret ældre piger i at gå i skole. Det skriver AP.
I en ny FN-rapport, der blev offentliggjort mandag, kan man læse, at Taliban har begrænset afghanske, ugifte, kvinders adgang til arbejde, rejser og sundhedspleje.
FN beskriver, hvordan kvinder bliver arresteret for at købe præventionsmidler, og at ugifte kvindelige ansatte på et sundhedscenter blev rådet til at gifte sig af repræsentanter fra ministeriet for ”Last og Dyd”.
FN rapporterer også, at mange kvinde afvises, når de forsøger at stige på busser eller tage på arbejde, fordi de er ugifte, eller fordi de ikke har en mahram – en mandlig værge – til at ledsage dem i det offentlige rum.
Talibans øverste talsmand, Zabihullah Mujahid, har om FN-rapporten sagt, and den er baseret på misforståelser. Han beskyldte også FN-missionen for at fornærme islamisk lov.
-
10:20
Irans præstestyre udfører endnu en henrettelse efter 2022-protester
Iran har tirsdag henrettet en 23-årig mand, der blev dømt til døden efter masseprotesterne mod præstestyret i 2022. Det oplyser Irans retsvæsen.
Mohammad Ghobadlou blev hængt tirsdag, dømt for mord på en politimand under protester nær Teheran i september 2022.
Protesterne brød ud i Iran efter den 22-årige Jina Mahsa Aminis død. Den kurdisk-iranske kvinde døde i politiets varetægt i september 2022 efter at være blevet arresteret af det iranske moralpoliti for ikke at bære passende hovedbeklædning.
Henrettelsen er den seneste af i alt ni henrettelse siden protesterne brød ud, ifølge en optælling foretaget af nyhedsburauet AP.
FN og menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International har kritiseret dommen. De mener ikke, at Mohammad Ghobadlou fik en retfærdig rettergang.
Amnesty International udtaler i øvrigt at Ghobadlou led af den psykiske sygdom bipolar lidelse, men organisationens appeller om at tage hensyn til hans mentale helbred er angiveligt blevet afvist. Amnesty International siger også, at Ghobadlou er blevet udsat for tortur. Det skriver BBC.
Ifølge AP kaldte Amir Raisian, Ghobadlous advokat, mandag dommen for ’mord’.
-
8:27
Guterres fordømmer Netanyahus afvisning af tostatsløsning
På et møde i FN’s Sikkerhedsråd tirsdag fremsatte FN’s generalsekretær Antonio Guterres sin hidtil stærkeste kritik af den israelske premierminister Benjamin Netanyahu.
“Sidste uges klare og gentagne afvisning af tostatsløsningen på det højeste niveau af den israelske regering er uacceptabel,” sagde Guterres og gjorde det klart, at palæstinenserne har ret til deres egen stat.
Han udtaler, at Netanyahus indstilling vil forlænge konflikten i Mellemøsten på ubestemt tid, og at konflikten er blevet en væsentlig trussel mod global fred og sikkerhed og vil øge polariseringen og opildne ekstremister overalt.
Netanyahu har gentagne gange de seneste dage sagt, at han ikke ønsker en palæstinensisk stat, og at Israel skal beholde kontrollen over alt territorium vest for Jordanfloden, som omfatter både Vestbredden og Gaza-striben.
i dag
-
13:11
FN-ansatte taget i afpresning under milliardprojekter i Irak
FN-ansatte i Irak kræver angiveligt bestikkelse for at hjælpe virksomheder med at vinde kontrakter på de mange internationalt støttede genopbygningsprojekter, som har fulgt i kølvandet på Irak-krigen. Det viser en ny undersøgelse, det britiske medie Guardian har foretaget.
Bestikkelsen er sket i forbindelse med forvaltningen af Funding Facility for Stabilization, en ordning under FN’s Udviklingsprogram (UNDP), der blev lanceret i 2015 og har modtaget mere end 13 milliarder kroner fra 30 donorlande.
Ifølge kilder, den britiske avis har talt med, har UNDP-medarbejdere krævet bestikkelse på op til 15 procent af kontraktværdien. Til gengæld hjælper medarbejderen virksomheden med at navigere i UNDP’s komplekse udbudssystem for at sikre, at de består kontrolprocessen.
“Ingen kan få en kontrakt uden at betale. Der er intet i dette land, du kan få uden at betale, ikke fra regeringen, ikke fra UNDP,” udtaler en entreprenør, der angiveligt var blevet afkrævet bestikkelse af UNDP-medarbejdere.
UNDP udtaler, at organisationen tager beskyldningerne meget alvorlige og understreger, at man har “nul tolerance for bedrageri og korruption”.
Siden den amerikansk ledede invasion i 2003 har det internationale samfund pumpet milliarder af bistandsdollar i Irak. Tyve år senere lider landet stadig af dårlig service og infrastruktur, på trods af at det er verdens fjerdestørste olieproducent.
-
9:24
Danmark og Rwanda indleder parløb om klimaambitioner i 92 udviklingslande
Det fælles formandskab som støtter 92 udviklingslande i at udvikle og gennemføre mere ambitiøse, nationale klimaplaner er nu sat i gang. Det foregår gennem det globale samarbejde i organisationen NDC-Partnerskabet, som Danmark og Rwanda i år står i spidsen for.
Det var minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, der sammen med sin rwandiske kollega, miljøminister Jeanne d’Arc Mujawamariya, officielt indledte samarbejde under et besøg i Rwanda.
”Rwanda er klimafrontløber både i Afrika og globalt, og derfor har vi stor interesse fra dansk side i et tæt partnerskab med Rwanda. Formandskabet for NDC-partnerskabet med Rwanda bliver vigtigt i arbejdet med at omsætte de gode resultater fra COP28 til konkrete indsatser i de enkelte lande. Sammen med Rwanda kan vi arbejde for, at udviklingslande kan realisere deres klimaplaner og samtidig øge deres ambitioner i de nye klimaplaner, som skal udarbejdes frem mod COP30 i Brasilien,” siger Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.
Danmark og Rwanda skal være med til at kortlægge de 92 landes prioriteter på klimaområdet. Det kan dreje sig om at finde nye afgrøder at dyrke, når klimaet medfører mere tørke, at omlægge sundhedssektoren, når højere temperaturer tillader malariamyg at trives i tidligere malaria-fri områder eller at bygge diger og dæmninger for at imødegå stigende vandstand. Det kunne også være at sænke landenes udledninger, for eksempel med flere elektriske køretøjer.
Det delte formandskab for NDC-partnerskabet strækker sig over en toårig periode fra 1. januar 2024 og deles mellem et udviklingsland samt et donorland. Fra januar 2025 erstatter et nyt udviklingsland Rwandas plads som medformand.
10 måneder siden
-
14:31
Egypten erklærer støtte til Somalia i strid med Etiopien
Egyptens præsident, Abdel Fattah el-Sisi, siger, at hans regering står skulder ved skulder med Somalia imod Etiopien, og at Egypten vil støtte Somalia, hvis de bliver bedt om at intervenere, skriver Al-Jazeera.
“Egypten vil ikke tillade, at nogen truer Somalia eller påvirker dets sikkerhed,” lød det fra el-Sisi under en pressekonference sammen med Somalias præsident Hassan Sheikh Mohamud.
Den somaliske regering anklager Etiopien for at ville annektere en del af landets territorium, efter at Etiopiens premierminister Abiy Ahmed indgik en aftale om at lease en 20 kilometer lang kyststrækning af den selverklærede nation Somaliland, der ønsker formel selvstændighed fra Somalia.
Etiopien planlægger at benytte kyststrækningen både til militære og handelsmæssige formål. Abiy underskrev samtidig et forståelsespapir med Somaliland, som antages at være et skridt i retning af anerkendelse af Somaliland som en selvstændig nation.
Seniorrådgivere for Somalias præsident har sagt, at Somalia er klar til at erklære krig imod Etiopien, hvis de ikke annullerer aftalen med Somaliland. Truslen er ikke tidligere blevet set som specielt alvorlig, da Somalia er afhængig af internationale tropper, herunder tusindvis af etiopiske soldater, for at sikre regeringen en vis kontrol over dele af dets territorium.
Egypten har i årevis haft et anspændt forhold til Etiopien på grund af landets opdæmning af Nilen. Det kom senest til udtryk, da Egypten valgte at træde ud af forhandlingerne om opdæmningen i januar.
-
14:11
Verdens første børnevaccinations-program mod malaria starter
Cameroun bliver med nyt vaccinationsprogram det første land i verden, der rutinemæssigt vaccinerer landets børn mod malaria, skriver nyhedsbureauet AP.
Programmet, der starter i dag, er af nationale embedsmænd beskrevet som en milepæl i den årtier lange indsats for at dæmme op for den farlige sygdom, som overføres gennem myg. Malaria er særligt udbredt i Afrika, der tegner sig for 95 procent af verdens malariadødsfald.
”Vaccinationen vil redde liv. Det vil give stor lettelse til familier og landets sundhedssystem,” siger Aurelia Nguyen, programchef hos vaccinealliancen, Gavi, som hjælper Cameroun med at få vaccinen ud til landets befolkning.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dør 600.000 mennesker af malaria i Afrika hvert år. Af dem er mindst 80 procent børn.
Den centralafrikanske nation håber at vaccinere omkring 250.000 børn inden udgangen af 2025. Gavi samarbejder med 20 andre afrikanske lande for at hjælpe dem med at få vaccinen, og organisationen håber at disse lande vil immunisere mere end 6 millioner børn i 2025.
-
8:58
Forsøg med fire-dages arbejdsuge i Den Dominikanske Republik
Den caribiske stat Den Dominikanske Republik indleder 1. februar forsøg med en firedages arbejdsuge – typisk mandag til torsdag. Det er frivilligt for virksomheder og statslige institutioner, om de vil deltage i forsøget, skriver Al-Jazeera.
Forsøget skal køre i seks måneder og indebærer, at den ugentlige arbejdstid sættes ned fra 44 til 36 timer, men at lønnen forbliver den samme. Blandt de deltagende arbejdspladser er landets nationale sundhedsforsikring, et energiselskab, og et telefirma.
Ifølge landets minister for arbejdsmarked, Luis Miguel de Camps, skal tiltaget styrke indbyggernes sundhed og velvære, og fremme et mere bæredygtigt og miljøvenligt arbejdsmarked.
Et lokalt universitet skal holde øje med de sundhedsmæssige effekter og balancen mellem arbejde og fritid blandt de deltagende medarbejdere.
Ved et lignende forsøg i Storbritannien blev en af konklusionerne, at medarbejderne havde færre sygedage, fordi de havde mere tid til at hvile ud, og at ligheden mellem kønnene blev styrket, fordi mænd deltog mere i husholdningen.
10 måneder siden
-
16:02
Netanyahu afviser at oprette palæstinensisk stat efter krigen
Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, vil ikke være med til at oprette en selvstændig palæstinensisk stat, når Gaza-krigen er ovre. Det gjorde han torsdag klart over for USA på et pressemøde, skriver Guardian.
Ifølge Netanyahu skal Israel efter krigen have sikkerhedsmæssig kontrol over hele territoriet vest for Jordanfloden, og det mål “kolliderer med ideen om suverænitet”, sagde Netanyahu blandt andet.
Den udmelding møder ikke opbakning hos amerikanerne. Efter Netanyahus udtaleser svarede John Kirby, talsmand i sikkerhedsspørgsmål for Det Hvide Hus, de ”naturligvis ser forskelligt på det.” Det Hvide Hus sagde yderligere, at USA vil fortsætte med at arbejde for en to-statsløsning, og at der ikke kan blive tale om en israelsk genbesættelse af Gaza, når krigen slutter.
På trods af de modstridende synspunkter forbliver amerikanernes støtte til Israel ”urokkelig”, sagde Matthew Miller, talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, efter Netanyahus pressekonference.
-
15:51
Indien gør klar til åbning af kontroversielt mega-tempel
Mandag indvier Indiens ministerpræsident Narendra Modi et nybygget tempel for den hinduistiske gud Ram i byen Ayodhya i den vestlige del af Indien. Det enorme tempel-kompleks har kostet omkring halvanden milliard kroner i danske penge, skriver BBC.
Byen Ayodhya i staten Maharashtra og i særdeleshed stedet, hvor templet nu står, var i begyndelsen af 1990’erne centrum for voldsomme sammenstød mellem medlemmer af landets hinduistiske majoritetsbefolkning og den muslimske minoritet. Urolighederne kostede omkring 2.000 mennesker livet.
Stedet er angivelig der, hvor Ram blev født, og derfor var det en torn i øjet på mange hinduer, at der i det 16. århundrede blev bygget en moské på stedet, hvor der før lå et Ram-tempel.
I 1992 rev hinduistiske aktivister moskéen ned, og i 2019 besluttede landets højesteret, at stedet retmæssigt tilhører landets hinduer – men at nedrivningen var en grov krænkelse af retsstatsprincippet. Samtidig besluttede domstolen, at den muslimske befolkning skulle have et andet område i Ayodhya til at bygge en ny moske.
-
15:36
Rekordhøjt antal nødhjælpsarbejdere dræbt i Gaza
Ubegribeligt mange civile, journalister og nødhjælpsarbejdere har mistet livet i Gaza siden 7. oktober, hvor Hamas’ terrorangreb på Israel begyndte, og Israel siden indledte voldsomme angreb på Gazastriben.
Det norske medie Panorama rapporterer, at der aldrig er dræbt flere nødhjælpsarbejdere end under den verserende krig i Gaza. Det gør de på baggrund af tal og analyser fra internationale medier samt Faktisk Verifiserbar, en faktatjek-organisation, der blandt andet bruger billeder og videoer fra Gaza til at verificere drabstallene.
Siden krigens start har Palæstinensisk Røde Halvmåne mistet i alt otte af sine medarbejdere. Det bekræfter Røde Kors i en mail til Faktisk Verifiserbar. Læger uden Grænser skriver, at tre af deres ansatte og en frivillig er blevet dræbt i Gaza i løbet af de sidste tre måneder. FN har mistet 152 ansatte under krigen i Gaza, hvilket er det højeste antal dræbte medarbejdere for nogen enkeltstående konflikt.
Også sundhedspersonale og sundhedsvæsenet er blevet hårdt ramt. 337 personer, der har arbejdet i sundhedsvæsenet i Gaza, er siden krigens start blevet dræbt, og WHO har registreret 645 angreb på sundhedsfaciliteter i Gaza siden 7. oktober. Konflikten går også hårdt ud over dem, der dækker den, og mindst 117 journalister er mellem 7. oktober og 15. januar blevet dræbt.
Ifølge de palæstinensiske myndigheder er mere end 24,000 civile palæstinensere blevet dræbt siden krigens udbrud, og ifølge israelske myndigheder blev 1200 israelere slået ihjel i Hamas’ terrorangreb den 7. oktober.
-
14:08
Koleraudbrud i Zambia: Flere end 400 døde og tusinder smittet
Zambia er ramt af et stort koleraudbrud, der har dræbt flere end 400 mennesker, mens mindst yderligere 10.000 er smittede. Zambiske myndigheder har beordret skoler over hele landet til at holde lukket, skriver AP.
Et stort fodboldstadion i hovedstaden er blevet omdannet til et behandlingsanlæg, mens regeringen har skudt gang i et massivt vaccineringsprogram. Den zambiske regering har også meddelt, at der vil være adgang til 2,4 millioner liter rent vand om dagen til de lokalsamfund, som er ramt af udbruddet.
Kolera er en akut diarrésygdom som forårsages af bakterien Vibrio cholera. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet med tilstrækkelig væske og salt, kan den være dødelig. Med korrekt behandling er dødeligheden under 1 procent.
Der har for nylig været koleraudbrud i flere sydafrikanske lande, herunder Malawi, Mozambique og Zimbabwe. Flere end 200.000 smittetilfælde og over 3.000 dødsfald er ifølge UNICEF blevet rapporteret i det sydlige Afrika siden starten af 2023.
10 måneder siden
-
13:59
EU på vej med fælles flåde i Det Røde Hav
EU’s medlemslande har indledende givet grønt lys til en fælles flådemission, der skal beskytte skibe mod angreb fra Yemens Iran-støttede Houthi-milits i Det Røde Hav. Det sagde europæiske diplomater tirsdag ifølge Reuters.
Næste skridt er en diskussion blandt de europæiske udenrigsministre den 22. januar. Målet er at etablere flådemissionen hurtigst muligt, og senest den 19. februar, lød det på pressemødet.
EU-missionen vil koordinere tæt med den amerikansk-ledede mission, der den seneste uge har gennemført snesevis af luftangreb mod Houthi-styrkerne i Yemen.
Vesten har hidtil været splittet på spørgsmålet om, hvordan landene skulle reagere på Houthi-militsens angreb på internationale fragtskibe i det Røde Hav.
Italien, Spanien og Frankrig deltog eksempelvis ikke i USA og Storbritanniens angreb på houthierne i Yemen og skrev heller ikke under på en erklæring fra 10 lande, der støttede op om aktionerne. Først modsatte Spanien sig forslaget om en EU-Rødehavsmission af indenrigspolitiske årsager, men under tirsdagens diskussion i EU’s Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, undlod Spanien at stemme og banede dermed vejen for EU-missionen.
Udover Storbritannien var Holland, Tyskland og Danmark de eneste europæiske nationer, der meldte klart ud, at de støttede de amerikansk-ledede angreb. Torsdag eftermiddag lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at Danmark vil efterkomme en forespørgsel fra amerikanerne og sende en stabsofficer til den amerikansk-ledede koalition.
-
13:50
Pakistan angriber oprørere i Iran
Pakistan har angrebet er område i nabolandet Iran, og ifølge det pakistanske militær var målet medlemmer af en oprørsgruppe, der opererer i Pakistan. Fra de iranske myndigheder lyder det, at ni personer blev dræbt, skriver Al Jazeera.
Angrebet ses som en form for gengældelse for et angreb, som Iran foretog i Pakistan tirsdag. Her angreb det iranske militær en oprørsgruppe, som menes at operere i Iran fra pakistansk territorium.
Begge oprørsgrupper har udspring i regionen Baluchistan, som ligger i grænseområdet mellem Iran, Pakistan og Afghanistan.
Både Kina, Tyrkiet, Rusland, EU og Taliban-styret i Afghanistan har appelleret til de to landes regeringer om ikke at eskalere situationen yderligere.
-
12:04
Præsidenten genvinder magten i Comorerne efter omstridt valg
Azali Assoumani genvandt præsidentposten ved valget i østaten Comorerne i Det Indiske Ocean den 14. januar. Han vandt over fem andre kandidater og fik ifølge landets valgkommission 63 procent af stemmerne, skriver BBC.
Det var dog kun 16 procent af vælgerne, der stemte til præsidentvalget, der blev afholdt samtidig med valget til guvernører på de tre øer, der udgør Comorerne. Ved guvernørvalget stemte 57 procent af de registrerede vælgere.
Den lave valgdeltagelse til præsidentvalget skyldes blandt andet, at dele af oppositionen opfordrede til boykot af valget, og kandidater fra oppositionen hævder, at der er blevet lagt falske stemmesedler i valgurnerne.
Efter resultatet blev offentliggjort, udbrød der uroligheder i hovedstaden Moroni, hvor demonstranter og politi stødte sammen. Ifølge BBC blev der blandt andet sat ild til en tidligere ministerpræsidents hus.
Det er fjerde gang Azali Assoumani bliver præsident, men femte gang han leder landet. Første gang han kom til magten var ved et militærkup i 1999. I 2002 blev han valgt for første gang og sad i en enkelt fire-årig periode. I 2016 blev han valgt igen, inden han gentog succesen i 2019.
